MRF 2024.41
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. februar 2024, j.nr. 21/07780
Ophævet og hjemvist Kalundborg Kommunes screeningsafgørelse og tilladelse til indvinding af 600.000 m3 grundvand pr. år tæt ved Natura 2000-område nr. 156 med vilkår om neddrosling og eventuel kompensationsudpumpning i nærliggende å, da der ikke i væsentlighedsvurdering kan tages hensyn til afhjælpende foranstaltninger, hvorfor projektet krævede en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Efter en forudgående VVM-screening efter miljøvurderingslovens § 21 og en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, meddelte Kalundborg Kommune i januar 2021 tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 til indvinding af op til 600.000 m3 grundvand fra Deigvad Kildeplads med boringer beliggende mellem 40 m og 360 m fra Natura 2000-område nr. 156, Store Åmose, Skarresø og Bregninge, hvor udpegningsgrundlaget består af naturtyper og arter afhængige af høj grundvandsstand i form af bl.a. rigkær og våd eng. Af væsentlighedsvurderingen fremgik, at såfremt der var hydraulisk kontakt mellem sekundært og primært grundvandsmagasin, ville indvindingen kunne påvirke udpegningsgrundlaget i tilfælde af sænkning af det terrænære grundvandsspejl. Da indvindingstilladelsen ville blive meddelt med vilkår om at neddrosle indvindingen og eventuelt foretage kompensationsudpumpning i nærliggende å for at oprette en minimumsvandføring, fandt kommunen, at indvindingen ikke kunne forventes at påvirke Natura 2000-området væsentligt. Vandindvindingstilladelsen og VVM-screeningen blev påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund, der bl.a. anførte, at tilladelsen krævede konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, og VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde med henvisning til EU-Domstolens domme i sag C-323/17 og sag C-721/21 (MRF 2023.97) til grund, at foranstaltninger, der har til formål at undgå eller reducere et projekts skadelige virkninger på et Natura 2000-område, ikke kan tages i betragtning i forbindelse med en vurdering af, om det er sandsynligt, at et Natura 2000-område vil blive påvirket væsentligt. Afhjælpende foranstaltninger kan på den baggrund ikke tages i betragtning som begrundelse for, at en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, er tilstrækkelig. Selve det forhold, at der ved en væsentlighedsvurdering inddrages hensyn til foranstaltninger med henblik på at imødegå skadelige virkninger fra et projekt på et Natura 2000-område, medfører, at der skal ske en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Da Kalundborg Kommunes væsentlighedsvurdering var sket ud fra den forudsætning, at skadelig virkning vil blive imødegået med neddrosling af indvindingen og kompenserende udpumpning, var der tale om en væsentlig retlig mangel. Med henvisning hertil ophævede nævnet kommunens screeningsafgørelse og vandindvindingstilladelse og hjemviste sagen.
Kommentar: Afgørelsen er på linje med klagenævnets praksis, hvilket overordnet er begrundet med, at væsentlighedsvurderingen netop er en foreløbig beslutning. Der er ikke med klagenævnets afgørelse taget stilling til, om vandindvindingen skal bringes til ophør, indtil en ny tilladelse måtte blive meddelt. Se tillige MRF 2023.217 Mfk, hvor nævnet ophævede Kalundborg Kommunes tilladelse til vandindvinding fra Tissø.