MRF 2024.40
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. januar 2024, j.nr. 22/02005
Stadfæstet Aalborg Kommunes påbud om sløjfning af E’s egen boring og tilslutning til almen vandforsyning, da prøveanalyser viste koncentrationer for kvælstof på mellem 47 mg/L og 54 mg/L, og vandet blev anvendt til bl.a. hotel og restaurant. Omkostninger for tilslutning til almen vandforsyning på 100.000-130.000 kr. fandtes ikke i modstrid med proportionalitetsprincippet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede i 2020 (j.nr. 18/04964) Aalborg Kommunes påbud af 5. februar 2018 til E om at sikre forbedret vandkvalitet med hensyn til koncentration af kvælstof i indvundet vand fra egen boring på E’s ejendom med herregårdsbebyggelse, der blev brugt som restaurant og hotel. Aalborg Kommune meddelte i januar 2022 påbud efter vandforsyningslovens § 36 til E om at sløjfe boringen og påbud efter § 29, stk. 3, afgørelse om at tilslutte ejendommen almen vandforsyning. Det var for afgørelsen lagt til grund, at indvindingen af vand blev anvendt til husholdningsbrug samt drift af restaurant og hotel og derfor var omfattet af drikkevandsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, litra c, vedr. vandkvalitetskrav for anden kommerciel aktivitet. Det fremgik herudover af afgørelsen, at prøveanalyser gennem perioden 2014-2020 udviste indhold af nitrat med koncentrationer på 52, 50, 53, 49, 47, 50, 50, 54 og 51 mg/L, og det på den baggrund var vurderet, at indholdet af nitrat på et stabilt niveau oversteg kvalitetskravet på 50 mg/L efter drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1b. Endvidere fremgik det af afgørelsen, at Aalborg Kommune havde indhentet prisoverslag for etablering af ny boring på ejendommen, hvor prisen var vurderet til 100.000-130.000 kr., mens bidrag for tilslutning til almen vandforsyning ville andrage 75.000-120.000 kr. samt yderligere omkostninger til etablering af jordledning inden for skelgrænsen til ejendommen og omkostninger til sløjfning af boring. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. gjorde gældende, at ved inddragelse af usikkerheden på 10 pct. for prøveanalyser var der ikke påvist en overskridelse af kvalitetskravet på 50 mg/L for nitrat, samt at anvendelsen af vandet havde karakter af fødevarevirksomhed omfattet af undtagelsen for kvalitetskrav efter drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at afgørelser om sløjfning af boringer for vandforsyningsanlæg efter vandforsyningslovens § 76, nr. 3, er undtaget klageadgang. Nævnet konstaterede, at indvindingen af vand ikke udelukkende fandt anvendelse for fødevarevirksomhed, men også for egen husholdning og drift af restaurant og hotel. E’s anvendelse af vandet var derfor ikke omfattet af undtagelsen fra kvalitetskrav efter drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 3. Vedrørende kvalitetskrav bemærkede nævnet, at det fremgår af drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1b, at ved vurderingen af, om kvalitetskrav er opfyldt, må måleusikkerheden ikke anvendes som ekstra tolerance. Nævnet lagde til grund, at der med prøveanalyserne forelå dokumentation for et stabilt forhøjet indhold af nitrat over en periode siden 2014, og at omkostningerne forbundet med at tilslutte ejendommen almen vandforsyning ikke kunne anses for uproportionale i forhold til forventede omkostninger forbundet med at etablere ny boring. På den baggrund fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at afgørelsen var meddelt i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 29, stk. 3, hvorfor nævnet stadfæstede afgørelsen.