MRF 2024.301
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. december 2024, j.nr. 21/00812
Stadfæstet påbud efter jordforureningslovens § 48 til udlejer af boligejendom om oprensning af jordforurening med en forpligtelse om at nedrive bebyggelse, hvor forureningen var forårsaget af tidligere lejere, der havde slået hul på føderør og aftappet fyringsolie til videresalg, da § 48, stk. 4, om myndighedens pligt til at fastsætte vilkår om retablering af bebyggelse ikke omfatter tilfælde, hvor tankejeren selv ejer bebyggelsen.
Sagen omhandlede jordforurening forårsaget af olietank på en ejendom indrettet med fritliggende enfamilieshus fra 1875, hvor bebyggelsen var udlejet af E. I januar 2020 meddelte Svendborg Kommune i henhold til jordforureningslovens § 48 grundejer og udlejeren, E påbud om at foretage undersøgelse af jordforureningen. Undersøgelsen blev gennemført af Oliebranchens Miljøpulje på vegne af forsikringsselskabet for den lovpligtige forsikringsordning efter § 49. Af notat for undersøgelsen fremgik det, at grundejeren havde oplyst, at lejekontrakten for de tidligere lejere havde været inklusiv olieforbrug, hvor det ved fraflytning havde vist sig, at lejerne havde lavet hul på fødeledningen mellem olietank og oliefyr og fyldt olie på dunke for videresalg. Endvidere fremgik det af notatet, at der var fundet olie i fri fase under stuegulvet, og at 40 procent af olieforurenet jord var placeret under bebyggelsen. Der var af forsikringsselskabet indhentet en vurdering fra tre ejendomsmæglere, hvorefter der i henhold til forsikringsbetingelsen kunne forventes udbetalt et kompensationsbeløb på 231.667 kr., hvis det måtte vise sig nødvendigt at nedrive bebyggelsen i forbindelse med at foretage oprensning. Svendborg Kommune meddelte den 21. december 2020 påbud til E efter jordforureningslovens § 48 om at foretage oprensning af jordforurening for et scenarie med nedrivning af bebyggelsen og oprensning til et niveau, hvor en eventuel restforurening ville være på under 10 kg olie, til senest den 1. august 2021. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. gjorde gældende, at påbuddet efter jordforureningslovens § 48, stk. 4, skulle indeholde en forpligtelse til at retablere bebyggelsen, således det eksisterende lejemål kunne opretholdes efter gennemført oprensning. Miljø- og Fødevareklagenævnet (kombinationsnævn med deltagelse af formand, to landsdommere og to sagkyndige) bemærkede, at efter § 48 meddeles påbud om at foretage undersøgelse og oprensning ”ejere af olietanke”, hvorved det ved udlejning af bebyggelse med tilhørende tank fortsat er ejeren af tanken, som påbud skal meddeles, og det fortsat er ejeren, som efter § 49 er forpligtet til at være dækket af forsikring. Nævnet bemærkede, at bestemmelsen i § 48, stk. 1, efter sin ordlyd ikke indeholder en forpligtelse for myndigheden til at fastsætte vilkår om retablering af ejendommen, hvilket imidlertid er tilfældet for bestemmelsen i § 48, stk. 4, vedrørende den situation, at forurening fra en olietank har fået en udspredelse til en ejendom, som tankejeren ikke selv ejer og ikke i øvrigt har rådighed over. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde herfor til grund, at bestemmelsen i § 48, stk. 4, om retablering af ejendom og bebyggelse alene finder anvendelse i tilfælde, hvor tankejeren ikke selv ejer ejendommen. På den baggrund stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen med den ændring, at der under hensyn til sagsbehandlingstiden i nævnet blev fastsat ny frist for at efterkomme afgørelsen.
Kommentar: Afgørelsen vedrører et principielt spørgsmål og er derfor med rette afgjort af kombinationsnævnet. Det er i sagen oplagt, at der intet er at bebrejde udlejer, og at forureningen er opstået som følge af lejers tyveri af olie. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at udlejer som ejer af villaolietanken er eneste adressat for påbuddet efter jordforureningslovens § 48. Udgiften til opfyldelse af påbuddet er forsikringsdækket, da forureningsårsagen (tyveri) ikke er dækket af undtagelsen i jordforureningslovens § 49, stk. 2, for ulovlige olietanke, hvorfor udlejer har en interesse i, at påbuddet også omfatter retablering af bygningen. Dette er, som nævnet anfører, imidlertid ikke omfattet af jordforureningslovens § 48, stk. 4, når olietankejeren ejer den bygning, som skal nedrives for at fjerne forureningen. Afgørelsen understreger dermed, at jordforureningslovens § 48 vedrører oprydning af forurening og ikke retablering af ejendom, som ejes af olietankens ejer. Hvor ejeren som i denne sag er udlejer, må ejeren i stedet sikre sig i lejeaftalen, men hvor ejeren af olietanken selv bor i den boligejendom, som skal fjernes for at oprense forureningen, vil resultatet blive det samme, dvs. ejeren af bolig med villaolietank ikke får erstattet udgiften til at retablere bygningen. Vil ejeren af en villaolietank sikre sig forsikringsdækning for denne udgift, må ejeren af villaolietanken tegne særskilt forsikring, hvilket nok vil komme bag på en del ejere af villaolietanke.