MRF 2024.3
EU-Domstolens dom af 7. marts 2024, 4. afd., sag C-234/22, Roheline Kogukond m.fl.
Oplysning om beliggenheden af stikprøveenheder, der indsamlede oplysninger med henblik på udarbejdelse af statistik om de estiske skoves tilstand omfattet af miljøoplysningsdirektivet, og afslag på udlevering kunne kun ske efter konkret afvejning.
Baggrunden for sagen var, at fire estiske miljøorganisationer havde anmodet miljøagenturet i Estland om at få udleveret oplysninger om den nationale skovstatistik, herunder om koordinaterne for de permanente prøveflader (stikprøveenheder), der dannede grundlag for denne statistik. De estiske myndigheder afviste at udlevere oplysningerne, hvorefter miljøorganisationerne anlagde sag ved en estisk forvaltningsdomstol, hvilket førte til en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen om fortolkning af miljøoplysningsdirektivet (2003/4). EU-Domstolen fastslog først, at de indsamlede oplysninger om skovenes tilstand mv. udgjorde miljøoplysninger omfattet af direktivets art. 2(1)(a), og at det samme gjaldt koordinaterne for de permanente prøveflader, der var nødvendige for fortolkningen af de indsamlede oplysninger, og som derfor ikke kunne adskilles fra disse. Kommissionens forslag om at afvise at besvare de præjudicielle spørgsmål, idet offentliggørelsen af oplysningerne kan have ugunstig virkning på oplysningernes fortrolige karakter og medlemsstaters internationale forbindelse, blev herefter afvist af EU-Domstolen. Domstolen afviste endvidere, at det i denne sag var relevant at overveje, om udlevering af oplysningerne skulle afslås med henvisning til den fortrolige karakter af offentlige myndigheders forhandling, idet Domstolen bl.a. henviste til en implementeringsguide fra 2014 vedr. Århus-konventionen. I forhold til de estiske myndigheders argument om, at offentliggørelse ville have negativ virkning på Estlands internationale forbindelser, bemærkede EU-Domstolen, at dette hensyn alene kunne overvejes, hvis en sådan negativ virkning var af mere end hypotetisk karakter, og forudsat, at afslaget var begrundet i en konkret afvejning. I forhold til offentliggørelsens mulige negative virkning på miljøet bemærkede EU-Domstolen, at dette er et lovligt hensyn efter direktivet, men at der også i dette tilfælde måtte foretages en konkret afvejning af interessen ved at afslå henholdsvis acceptere offentliggørelse, hvor det forudsættes, at den negative virkning ved en offentliggørelse ikke er hypotetisk, jf. bl.a. sag C-619/19 (MRF 2021.29) og sag C-84/22 (MRF 2023.197). Afslutningsvis afviste EU-Domstolen, at afslag kunne begrundes med direktivets art. 8 om miljøoplysningernes kvalitet eller med præamblens bemærkning om, at myndighederne stiller oplysninger til rådighed, hvor det er passende.
Kommentar: Dommens fortolkning af miljøoplysningsdirektivet og Århus-konventionen kan næppe anses for overraskende, men det er noget usædvanligt, at Kommissionen foreslår EU-Domstolen at afvise at besvare de præjudicielle spørgsmål fra de nationale domstole.