MRF 2024.278
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse 12. november 2024, j.nr. 22/03417
Ophævet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til boligbyggeri i beskyttet mose og eng med henvisning til, at byggetilladelse ikke i sig selv er tilstrækkelig til at opnå en berettiget forventning om opførelse af boligbyggeri, uden det kunne tillægges betydning, at de beskyttede naturtyper var vokset ind i § 3, efter området ved lokalplan var udlagt til boliger. Dissens.
Sønderborg Kommune meddelte i januar 2022 E som ejer af en række matrikler dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, jf. § 65, stk. 2, til opførelse af boliger, herunder etablering af haver og vejanlæg i § 3-beskyttet eng og mose. Dispensationen omfattede ca. 5.000 m2 beskyttet § 3-natur, og var meddelt på vilkår af etablering af erstatningsnatur på nærliggende arealer. Området var beliggende i byzone, og var omfattet af en lokalplan fra 2006, der udlagde området til boligformål. Nærmeste Natura 2000-område nr. 197 var beliggende 70 m fra projektområdet. Kommunen havde begrundet dispensation med E’s berettigede forventning om, at der i overensstemmelse med plangrundlaget kunne gennemføres et byudviklingsprojekt i området, hvor kommunen havde inddraget det forhold, at den beskyttede natur var opstået henover ca. 15 år efter området var blevet udlagt til boligformål. Kommunen havde endvidere lagt vægt på, at naturinteresserne var søgt indarbejdet i projektet. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. gjorde gældende, at de udlagte områder til etablering erstatningsnatur var uhensigtsmæssige, da arealerne var udsat for påvirkning ved forøget næringstilførsel ved opskyl og oversvømmelser. Miljø- og Fødevareklagenævnet (læge nævn) lagde til grund, at de omhandlende arealer var omfattet af § 3-beskyttelsen. Herefter fandt et flertal i nævnet (4 mod 2), at der i den foreliggende sag ikke forelå et sådan særligt tilfælde jf. § 65, stk. 2, at der kunne meddeles dispensation til det ansøgte. Flertallet lagde ”vægt på, at en byggetilladelse ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opnå en berettiget forventning om opførelse af boligbyggeri, idet sådanne tilladelser meddeles under forudsætning af overholdelse af øvrige regelsæt, herunder naturbeskyttelsesloven. Efter flertallets vurdering kan den beskyttede naturs utilsigtede opståen samt varigheden af ansøgers ejerskab af arealerne ikke ændre på vurderingen af, om der foreligger en berettiget forventning”. Et mindretal (2 mod 4) fandt derimod at der forelå et særligt tilfælde, med henvisning til at den beskyttede natur havde indfundet sig for relativt nyligt. Kommunens dispensation fra § 3 blev herefter ophævet.
Kommentar: Udformningen af flertallets begrundelse svarer ikke til sagens faktum, da der ikke er oplyst noget om byggetilladelse, men derimod, at arealet ved lokalplan fra 2006 er udlagt til boliger, og at arealet efterfølgende er vokset ind i en beskyttet naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det er derfor uheldigt, at flertallet henviser til ”en byggetilladelse”. Selv om det er korrekt, at en byggetilladelse ikke har frigørende virkning for en dispensation fra § 3, må heri indlægges den begrænsning, at hvis arealet er vokset ind i § 3 beskyttelsen, efter byggetilladelsen er meddelt, vil byggetilladelsen kunne udnyttes inden for et års fristen. I relation til berettiget forventning på grundlag af lokalplan forekommer flertallets begrundelse ligeledes noget firkantet, da der vil kunne forekomme tilfælde, hvor de samlede omstændigheder vil kunne begrunde, at ansøger har en berettiget forventning, uanset dette ikke var tilfældet i den konkrete sag.