MRF 2024.267
Planklagenævnets afgørelse af 2. december 2024, j.nr. 24/09171
Ophævet Københavns Kommune afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til plankeværk ved ejendom i Kartoffelrækkerne, da kommunen ikke kunne kræve forholdet fysisk lovliggjort, fordi plankeværket havde eksisteret upåtalt i mindst 15 år, og en dispensation ikke ville stride mod planens principper, og at kommunen havde praksis for at tillade hegn.
Københavns Kommune meddelte i august 2024 afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 115, Kartoffelrækkerne fra 1987 til et plankeværk ud for E’s ejendom. Efter lokalplanens § 4, stk. 2, skulle ”forhaverne hegnes særskilt med et for kvarteret passende hegn efter magistratens nærmere godkendelse, med mindre anden ordning godkendes af magistraten”. Kommunen begrundede afslaget med, at hegnets højde oversteg 140 cm, og udformning med lukket beklædning ikke ville udgøre et for kvarteret passende hegn. Afgørelsen blev påklaget af E, der gjorde gældende, at der var tale om et lovligt eksisterende forhold etableret før lokalplanens vedtagelse, og at hegnet havde eksisteret før E overtog ejendommen for 12 år siden. Planklagenævnet (formanden) konstaterede indledningsvist, at nævnet tidligere i en anden sag havde haft lejlighed til at tage stilling til selv samme lokalplans § 4, stk. 2 (se afgørelse af 22. november 2019 i sag 18/0633, hvor nævnet ophævede lovliggørelsespåbud om bl.a. hegn). På linje med den tidligere sag fandt nævnet, at der var tale om en dispensationsbestemmelse, hvorefter opsætning af hegn kræver dispensation. Da E ikke havde fremlagt fotodokumentation for, at hegnet var opført før lokalplanens vedtagelse, kunne hegnet ikke anses for at udgøre et eksisterende lovligt forhold, da lokalplanen blev vedtaget i 1987, men det kunne på grundlag af Google Street View 2009 konstateres, at der var opført et hegn i 2009. Spørgsmålet var herefter, om kommunen var afskåret fra at kræve fysisk lovliggørelse som følge af E’s berettigede forventninger. Nævnet bemærkede at sådanne berettigede forventninger bl.a. kunne indtræde, hvis ejeren af en ejendom som følge af meget lang tid har haft grund til at indrette sig i tillid til, at et forhold er lovligt bestående. Herefter konstaterede nævnet, at hegnet i hvert fald havde eksisteret siden 2009. På denne baggrund vurderede nævnet, at det ikke var usandsynligt, at hegnet var 20 år eller ældre på det tidspunkt, hvor kommunen havde indledt lovliggørelsessagen i 2024. På denne baggrund fandt nævnet, at indrettelseshensyn for E afskar kommunen fra at kræve forholdet fysisk lovliggjort, idet hegnet havde eksisteret i mere end 15 år, da kommunen hegnet. Nævnet lagt herved vægt på, at der var tale om en dispensationsbestemmelse, hvormed det ikke var i strid med planens principper at tillade hegnet. Videre lagde nævnet vægt på, at kommunen ved vurderingen af om der skulle meddeles dispensation, havde lagt vægt på hegnets højde og åbningsgraden, hvilket måtte betyde at kommunen havde praksis for at tillade hegn. Nævnet havde endvidere lagt vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at hverken tidligere eller nuværende ejer var vidende om, at hegnet krævede dispensation, og at der ikke konkret forelå tungtvejende samfundsmæssige hensyn der talte mod dispensation. På denne baggrund ophævede nævnet kommunens afgørelse.
Kommentar: Ophævelsen af kommunens afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til hegnet understreger, at fysisk lovliggørelse kan være afskåret af lang tids forløb, som det tilsvarende fremgår af MRF 2024.255 Pkn, hvor der var gået 23 år. Afgørelsen betyder, at kommunen må meddele lovliggørende dispensation efter planlovens § 19, da kommunen har pligt til at reagere på ulovlige forhold efter planlovens § 51, mens Planklagenævnet ikke i forbindelse med prøvelse af retlige spørgsmål kan meddele dispensationen.