MRF 2024.263
Planklagenævnets afgørelse af 21. november 2024, j.nr. 24/08073
Ikke medhold i klage over Høje Taastrup Kommunes uvarslede tidsbegrænsede forbud efter samlingsstedslovens § 1, stk. 1, mod rockergruppes anvendelse af ejendom, da anvendelsen af ejendommen fandtes at medføre væsentlig ulempe og utryghed for naboer, bl.a. begrundet med politiets midlertidige forbud efter Rockerloven og verserende national bandekonflikt. Dissens.
Høje-Taastrup Kommune nedlagde den 8. juli 2024 tidsbegrænset forbud efter samlingsstedforbudslovens § 1, stk. 1, mod en rockergruppes anvendelse af en ejendom i Taastrup som rockerklub. Forbuddet gjaldt i 3 måneder fra afgørelsesdatoen og blev afleveret på den omhandlende ejendom den 8. juli 2024. Kommunen begrundede forbuddet med, at rockergruppens anvendelse af ejendommen var egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for omkringboende og henviste til en verserende voldelig konflikt mellem rockergruppen på ejendommen og en anden gruppering. Politiet havde i september 2023 meddelt midlertidigt opholdsforbud på ejendommen efter Rockerloven, hvilket var forlænget frem til den 11. juli 2024, idet politiet vurderede, at der forelå betydelig risiko for angreb mod ejendommen, der var opholdssted for den omhandlende rockergruppering, hvilket kunne være til fare for personer der boede eller opholdt sig i nærheden. Politiet kunne ikke udelukke, at det generelle trusselsbillede som følge af en nationalt verserende bandekonflikt betød, at der kunne finde angreb sted mod ejendommen. På denne baggrund fandt kommunen, at der forelå alvorlig risiko for angreb mod ejendommen, og at den aktuelle bandekonflikt i sig selv kunne begrunde forbud. Forbuddet blev påklaget af E, der bestred, at ejendommens anvendelse udgjorde væsentlig ulempe og utryghed for omkringboende, idet der ikke forelå konkrete oplysninger om trusler mod ejendommen, og ejendommen havde været anvendt på samme måde i ca. 10 år, uden der havde været konkret fare for angreb, og at kommunen havde sat skøn under regel ved blot at henvise til politiets oplysninger. E gjorde endvidere gældende, at der skulle være givet varsel efter lovens § 1, stk. 2, idet forbud uden forudgående varsel var uforholdsmæssigt indgribende, og at forbuddet var i strid med Grundlovens § 79, den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 11 og det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Et flertal i Planklagenævnet (10 mod 1) fandt, at anvendelsen af ejendommen var egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for omkringboende, med henvisning til politiets midlertidige påbud efter rockerloven, der var begrundet i en verserende voldelig konflikt, og politiets vurdering af betydelig risiko for angreb mod ejendommen. At anvendelsen af ejendommen ikke havde medført gener for omkringboende ændrede efter flertallets opfattelse ikke derved. Flertallet fandt ikke, at kommunen ved at lægge politiets oplysninger til grund havde sat skøn under regel, da forarbejderne til samlingsstedsforbudsloven forudsatte, at dokumentationen for betingelserne for forbud skulle tilvejebringes i nært samarbejde mellem kommunen og politiet, og at en stor del af dokumentationen i praksis ville komme fra politiet. Mindretallet (1 mod 11) fandt derimod ikke, at betingelserne for forbud var opfyldt, bl.a. med henvisning til, at risikoen for angreb ikke var tilstrækkeligt konkret, at ejendommen var beliggende i landzone i et område med meget lidt bebyggelse, og at ejendommen ikke lå tæt på offentlige institutioner eller boligområder. Iht. stemmeflertallet fandt nævnet, at der havde været hjemmel til forbuddet. Afslutningsvist fandt nævnet, at forbuddet havde kunne udstedes uden forudgående varsel som følge af den begrundede konkrete risiko for angreb mod ejendommen, og nævnet afviste at forbuddet skulle være i strid med Grundlovens § 79, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 11 eller det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. På denne baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen minder på flere måder om MRF 2024.108 Pkn vedrørende en sag fra Odense, men giver anledning til en principiel overvejelse, som ikke ses i Planklagenævnets afgørelse, nemlig forholdet mellem forbud efter Rockerloven og forbud efter samlingsstedsforbudsloven. I sagen fra Odense (MRF 2024.108 Pkn) havde politiet meddelt forbud efter Rockerloven den 25 september 2023 og herefter forlænget forbuddet den 16. november 2023, mens Odense Kommunes midlertidige forbud efter samlingsstedsforbudsloven var meddelt den 6. oktober 2023 gældende i tre måneder. I denne sag fra Høje Taastrup havde Politiet den 12. september 2023 meddelt midlertidigt forbud efter Rockerloven, og dette forbud blev af politiet forlænget til den 11. juli 2024, mens Høje Taastrup Kommune meddelte midlertidigt forbud efter samlingsstedsforbudsloven den 8. juli 2024. I begge sager blev forbud efter samlingsstedsloven således meddelt på et tidspunkt, hvor det i forvejen var forbudt at samles på ejendommen efter Rockerloven, og i begge sager var forbuddet efter samlingsstedsforbudsloven begrundet med bandekonflikt, men ikke med den utryghedsskabende adfærd i forhold til naboer, som netop var begrundelsen for samlingsstedsforbudsloven. Det principielle juridiske spørgsmål er, om indgreb begrundet i risiko for angreb på en rockerborg pga. en verserende bandekonflikt skal håndteres af politiet efter Rockerloven som lex specialis, eller om samlingsstedsloven kan bruges som en forlængelse af det opholdsforbud, som politiet kan meddele efter Rockerloven. Dette har Planklagenævnet ikke forholdt sig til i sagen fra Høje Taastrup eller i den tidligere sag fra Odense. Sammenholdes med Højesterets begrundelse i U 20191798 H for, at Rockerlovens forbudshjemmel mod ophold på ejendom ikke er i strid med grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed, og at formålet med forsamlingsstedsforbudsloven netop er at kunne gribe konkret ind over for utryghedsskabende adfærd fra personer, der bruger en rockerborg eller lignende, forekommer det mest nærliggende at anvende Rockerlovens forbud mod ophold, når det alene er en bandekonflikt, der begrunder forbuddet. Planklagenævnet har i PKNO nr. 44 givet en oversigt over de fem afgørelser, som nævnet i 2024 har truffet vedrørende samlingsstedsforbudsloven, men uden at omtale overvejelser om forholdet til Rockerloven.