MRF 2024.246
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. september 2024, j.nr. 21/00893
Stadfæstet Sønderborg Kommunes påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 om udarbejdelse af basistilstandsrapport til I-mærket listevirksomhed, som bl.a. opbevarede farligt affald, da kommunen havde opfyldt varslings- og høringsforpligtelserne efter den dagældende godkendelsesbekendtgørelses § 43 og forvaltningslovens § 19, og da det ikke kunne udelukkes, at relevante farlige stoffer potentielt kunne frigives til omgivelserne.
Sønderborg Kommune meddelte den 25. august 2020 påbud om udarbejdelse af basistilstandsrapport til listevirksomhed, som bl.a. oplagrer og håndterer en række relevante farlige stoffer og som er omfattet af miljøgodkendelsesbekendtgørelsen bilag 1, pkt. 2.6, om behandling af overflader på metaller eller plastmaterialer ved elektrolytisk eller kemisk proces. Kommunens påbud blev meddelt i forbindelse med revurdering af den eksisterende miljøgodkendelse af virksomheden fra 2010 med henvisning til godkendelsesbekendtgørelsens § 43, stk. 1, jf. § 14, stk. 1 og 2 (nu bkg. 2024/1027 § 47, jf. § 14), og i påbuddet var lagt til grund, at virksomheden var omfattet af bilag 1, pkt. 2.6. Miljøgodkendelsen fra 2010 indeholdt flere vilkår, bl.a. vilkår 7.1 og 7.2 om krav om impermeabel gulvbelægning i områder, hvor der midlertidigt blev håndteret eller permanent blev opbevaret kemikalier eller affald samt vilkår 7.3 om jævnlig rengøring af den impermeable gulvbelægning. Yderligere indeholdt miljøgodkendelsen vilkår 7.6 om inspicering af diverse tekniske installationer. Som begrundelse for at kræve basistilstandsrapport anførte kommunen, at virksomheden i sin drift anvendte, fremstillede eller frigav farlige stoffer/blandinger af stoffer, som blev vurderet at kunne medføre en risiko for længerevarende påvirkning af jord- og grundvand på virksomhedens areal. Kommunen henviste til, at virksomheden oplagrede og håndterede flere relevante farlige stoffer, herunder metalsalte, som indeholdt tungmetallerne nikkel, krom, kobber, tin, zink og kobolt samt andre relevante farlige stoffer, herunder cyaniderne kaliumcyanid, natriumcyanid og kobbercyanid. Kommunen havde vurderet, at der kunne forekomme emissioner fra flydende metalopløsninger til jord og grundvand, idet kommunen ved tilsyn flere gange havde konstateret, at gulvet i hele afdelingen havde været påvirket af slam. Videre anså kommunen sandsynligheden for, at stofferne kunne frigives til jord- og grundvand, for at være høj, hvis der kun var én barriere til stede og henviste til, at kommunen ved tilsyn havde observeret skader på virksomhedens gulvbelægning og permanent kemikaliepåvirkning af virksomhedens sumpe og rørgrav. Kommunen havde endvidere observeret et udendørs oplag af produktionsudstyr, herunder proceskar, som var forurenet med saltrester fra procesbad samt konstateret tankopstillinger, som var placeret direkte på belægningen, hvorefter inspektion af belægninger og tæthed ikke kunne foretages. Kommunen havde vurderet, at risikoen for emission og forurening af cyanider kunne sammenlignes med tungmetallerne. Påbuddet blev påklaget af virksomheden, V, som havde fremsendt en række bilag, herunder en basistilstandsrapport trin 1-3. V anførte bl.a., at påbuddet ikke var blevet varslet efter dagældende godkendelsesbekendtgørelses § 43, og at der dermed ikke var sket partshøring. V anførte videre, at rutiner for håndtering af materialerne samt fysiske forhold for opbevaring og brug af stofferne er afgørende for vurderingen af risiko for emission og ikke mængden af bestemte stoffer. Yderligere havde virksomheden foretaget emissionsmålinger, som viste, at værdierne lå under gældende miljøkrav, hvorfor virksomhedens emission ikke var til fare for jord og grundvand. Kommunen bemærkede under sagen, at man ved et tilsyn i 2018 indskærpede flere forhold, herunder permanent væskepåvirkning af gulve, rør og sumpe, pumpesumpe uden tæt belægning, manglende tætningslister ved port, revner som ikke var udbedret, spild fra anlæg, og at ikke alle vægge havde en sikret opkant. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt indledningsvist, at kommunen havde overholdt reglerne om varsling og partshøring. Herefter behandlede nævnet behovet for udarbejdelse af basistilstandsrapport og konstaterede indledningsvist, at der var enighed om, hvilke relevante farlige stoffer virksomheden håndterede. Derimod var der uenighed om basistilstandsrapportens trin 3, som omhandlede den reelle risiko for forurening af jordbund eller grundvand på anlægsområdet, herunder sandsynligheden for, at stoffer ville blive frigivet og følgerne heraf. Nævnet fandt efter en samlet vurdering af oplysninger i sagen, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der skulle udarbejdes en basistilstandsrapport trin 1-8. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden havde et oplag af relevante farlige stoffer på 4,0 tons og et årsforbrug af stofferne på 9,5 tons, og at kommunen havde inddraget mængden samt den konkrete indretning og drift af virksomheden i sin vurdering. Nævnet lagde endvidere vægt på, at kommunen ved flere tilsyn i perioden 2015-2019 havde konstateret, at virksomhedens inddæmningsmekanismer, der skulle forhindre udledning af forurenende stoffer til omgivelserne, ikke levede op til BAT, eller at disse ikke blev vedligeholdt i overensstemmelse med vilkårene i virksomhedens miljøgodkendelse. Yderligere konstaterede nævnet, at indretningen af de tankopstillinger, som var placeret direkte på gulvbelægningen, ikke overholdt vilkår 7.6 i virksomhedens miljøgodkendelse, idet det ikke var muligt at foretage inspektion af belægning eller tankenes tæthed. Nævnet fandt afslutningsvist i overensstemmelse med kommunens vurdering, at de foranstaltninger, som skulle forhindre udledning, ikke var fyldestgørende og effektive, og at det dermed på det foreliggende grundlag ikke kunne udelukkes, at de relevante farlige stoffer potentielt kunne frigives til omgivelserne. På den baggrund stadfæstede nævnet Sønderborg Kommunes påbud.
Kommentar: Det skal holdes for øje, at godkendelsesbekendtgørelsen blev ændret den 2. september 2024 (bkg. 2024/1027) med ikrafttrædelse den 15. september 2024. Afgørelsen er dateret 13. september 2024, hvorfor der henvises til bkg 2023/1083 i nævnets afgørelse.