MRF 2024.196
Østre Landsrets dom af 16. april 2024, 6. afd., sag S-3739-22
(Anne Bendfeldt Westergaard, Peter Thønnings og Michael de Thurah)
Anklagemyndigheden mod T A/S (adv. Jacob Sønder Larsen)
Entreprenørselskabet T A/S frifundet for ulovlig affaldsforbrænding og manglende kildesortering af erhvervsaffald ved afbrænding af sankthansbål i 2018, da bålet foregik på en ejendom ejet af sønnen til ejeren af T A/S, og det ikke var godtgjort, at T A/S havde bidraget med affald eller været ansvarlig for afbrændingen.
Entreprenørvirksomheden T A/S, der var ejet af J, var tiltalt for overtrædelse af affaldsbekendtgørelsens (2012/1309) § 50 om forbud mod afbrænding af affald og §§ 64, 67 og 69 om kildesortering af erhvervsaffald ved i dagene op til 5. juli 2018 at afbrænde gren- og byggeaffald på et 17 x 17 m areal på en ejendom i Odsherred. Sagen var rejst på baggrund af en anmeldelse fra en medarbejder i kommunen. Anklagemyndigheden påstod T A/S idømt bødestraf på 48.000 kr. og nedlagde desuden påstand om konfiskation af ca. 30.000 kr., der dækkede den opgjorte fortjeneste ved ikke at aflevere erhvervsaffaldet til genbrug. T A/S var ikke til stede i byretten. På grundlag af vidneudsagn fra kommunens medarbejder lagde byretten til grund, at T A/S havde overtrådt forbuddet i den nugældende affaldsbekendtgørelses § 50 mod afbrænding af affald på ikke-godkendte anlæg samt 2012-affaldsbekendtgørelsens §§ 64, 67 og 69 om kildesortering af erhvervsaffald med bemærkning om, at der ikke var rejst tiltale for, at T A/S havde undladt at efterkomme kommunens anmodning om dokumentation for korrekt håndtering af affald. T A/S fandtes herefter skyldig i anklageskriftet og blev idømt en bøde på 48.000 kr. og konfiskation af fortjeneste på 30.793 kr. som påstået af anklagemyndigheden. T A/S ankede til landsretten med påstand om frifindelse, hvor JJ som ejer af T A/S oplyste, at den omhandlede afbrænding drejede sig om et sankthansbål på en ejendom ejet af JJ’s søn, og at T A/S ikke havde bidraget med materialer til bålet, men at han havde lovet sin søn at fjerne affaldet efter bålet. Endvidere oplyste JJ, at der kort efter Sankt Hans i 2018 blev indført afbrændingsforbud, og at der havde været problemer med at slukke gløderne. Landsretten lagde på grundlag af bevisførelsen til grund, at afbrændingen drejede sig om et sankthansbål, der var foregået på en ejendom ejet af JJ’s søn, og der var ikke grundlag for at anse det anvendte materiale som hidrørende fra T A/S’ virksomhed, uden at det kunne tillægges betydning, at fjernelse af rester fra bålet var foretaget af T A/S og betalt af denne. Herefter blev T A/S frifundet med bemærkning om, at anklagemyndigheden ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed havde bevist, at T A/S var ansvarlig for den foretagne afbrænding.
Kommentar: Landsrettens frifindelse er ikke overraskende, men understreger vigtigheden af, at anklagemyndigheden får undersøgt holdbarheden af kommuners anmeldelse, og viser tillige, at byretten i straffesager, hvor tiltalte er udeblevet, kan være nødt til at foretage en mere indgående efterprøvelse af sagens beviser, når der som her er nedlagt selvstændig påstand om konfiskation. Det er uklart, om der i denne sag kunne være rejst straffesag mod ejeren af ejendommen, men et sådant ansvar er i alle tilfælde forældet på nuværende tidspunkt.