MRF 2024.193/2

Vestre Landsrets dom af 24. september 2024, 13. afd., sag S-2087-23
(Thomas Tordal-Mortensen, Thomas Jønler og Sidse Højgaard (kst.))

Anklagemyndigheden mod T (adv. Lars Langhoff)

T frifundet for overtrædelse af gødningsanvendelsesloven, idet der var en rimelig begrundet tvivl om, hvorvidt T faktisk havde foretaget overgødskning i planperioden. T dog straffet for overtrædelse af bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning.

Landmanden T var tiltalt for overtrædelse af gødningsanvendelseslovens § 53, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 12, ved i planperioden 2017/2018 at have foretaget overgødskning (forhold 1) og overtrædelse af § 25, stk. 1, nr. 5, jf. § 14 og § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning ved i planperioden 2017/2018 at have udbragt en mængde husdyrgødning og anden organisk gødning, der samlet oversteg 170 kg kvælstof pr. ha harmoniareal, idet der var udbragt en gødningsmængde svarende til 187 kg kvælstof pr. ha, og som medførte et fosforarealkrav på 263,08 ha, der oversteg virksomhedens harmoniareal med 99,55 ha (forhold 2). T forklarede, at han havde solgt ejendommen til A med overtagelse den 1. februar 2017, og at A – uanset købsaftalens vilkår om, at T skulle sørge for at fjerne en 4.500 m3 gylletank på ejendommen – havde overtaget gyllen i gylletanken, uden at dette blev noteret. T gjorde gældende, at gyllen i gylletanken herved var fejlagtigt medregnet i T’s gødningsregnskab. Byretten anførte, at det var T, der som ejer af landbrugsvirksomheden var ansvarlig for det gødningsregnskab, der blev indleveret for perioden, og at det ikke ændrede herpå, at gødningsregnskabet blev indleveret af et rådgivningsfirma, eller at T efter planperiodens udløb blev erklæret personlig konkurs. Byretten lagde til grund, at gødningsregnskabet dannede grundlag for de beregninger, der var foretaget af Landbrugsstyrelsen. Med henvisning til, at T ifølge købsaftalen skulle sørge for, at gyllebeholdningen blev fjernet fra ejendommen, fandt byretten det ikke ved T’s egen forklaring sandsynliggjort, at gyllebeholdningen blev overdraget, og at denne fejlagtigt måtte indgå i regnskabet for planperioden 2017/2018. På denne baggrund og efter den samlede bevisførelse fandt byretten det bevist, at T var skyldig i overensstemmelse med tiltalen. T ankede byrettens dom til landsretten, hvor planteavlsrådgiveren P afgav forklaring. I relation til forhold 1 anførte landsretten, at T ikke havde bestridt Landbrugsstyrelsens beregning, og at oplysningerne i gødningsregnskabet viste en overgødskning i planperioden 2017/2018, men at T imidlertid havde gjort gældende, at der i den nævnte planperiode ikke faktisk blev foretaget overgødskning, idet mængderne i regnskabet var baseret på fejl eller måtte henføres til gødskning for tidligere planperioder. Efter bevisførelsen, herunder T’s og P’s forklaringer, fandt landsretten uanset oplysningerne i gødningsregnskabet, at der var en rimelig begrundet tvivl om, hvorvidt der i planperioden blev gennemført gødskning med den mængde kvælstof, som var beskrevet i tiltalen. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på P’s forklaring om, at det ikke fysisk ville have været muligt at foretage gødskning i dette omfang, uden at afgrøderne ville være blevet forgiftet og dermed ødelagt. På den anførte baggrund fandt landsretten, at der ikke kunne bortses fra, at i hvert fald en ikke uvæsentlig del af gødskningen ifølge gødningsregnskabet for planperioden 2017/2018 havde angået tidligere planperioder, og landsretten fandt det ikke muligt at fastslå, hvorledes overgødskningen havde fordelt sig over årene. Landsretten frifandt herefter T for forhold 1. I relation til forhold 2 fandt landsretten efter bevisførelsen, herunder vilkåret om gylletanken i købsaftalen, at der ikke kunne lægges vægt på T’s forklaring om, at den mængde kvælstof, der var i gylletanken, blev overdraget til A, og at mængden derfor fejlagtigt havde indgået i T’s regnskab for planperioden 2017/2018. Herefter, og af de grunde, som byretten i øvrigt havde anført, tiltrådte landsretten, at T var fundet skyldig i dette forhold som sket.

Kommentar: Den frifindende del af dommen er afgjort på en bevisvurdering og understreger, at i forhold til materielle overtrædelser af gødningsnormerne er gødningsregnskabet alene et bevismiddel. I forhold til mængden af husdyrgødning i gylletanken må domfældelsen for dette forhold tages som understregning af, at hvis landbrugsejendommen overdrages, skal der være en klar stilling hertil i købsaftalen, og at fravigelser heraf bør være skriftlige.

Link til byrettens og landsrettens domme.