MRF 2024.154
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. maj 2024, j.nr. 22/10150
Stadfæstet tilbagekaldelse af indvindingstilladelse efter vandforsyningslovens § 20 til havevanding i Grindsted, da der forelå sundhedsfare som følge af forurening fra Grindsted gamle losseplads, hvilket udgjorde et tungtvejende (og sagligt) hensyn i afvejningen af, hvorvidt der kunne ske tilbagekaldelse.
Billund Kommune havde i oktober 2009 meddelt grundejer E tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 til indvinding af 100 m3 vand pr. år til havevanding fra en 8 m dyb boring i den sydvestlige del af Grindsted by. Tilladelsen var tidsbegrænset indtil oktober 2024. Den omhandlede boring lå ca. 2 km sydøst for Grindsted gamle losseplads, der var forureningskortlagt på vidensniveau 2, og ca. 370 m syd for Grindsted Engsø, som umiddelbart nord for blev passeret af Grindsted Å. I juli 2021 offentliggjorde kommunen en anbefaling om ophør af havevanding med vand fra boringer i et område i Grindsted Syd, idet undersøgelser foretaget af Region Syddanmark af forureningsfaren fra Grindsted gamle losseplads viste, at forureningen havde bevæget sig i en mere nordlig retning og var nået længere end hidtil antaget. I maj 2022 godkendte kommunalbestyrelsen, at der fremover skulle gælde en forbudszone for havevand i Grindsted Syd, og at der skulle ydes kompensation til grundejere med gældende indvindingstilladelser. Kommunen tilbagekaldte den 10. august 2022 E’s indvindingstilladelse med henvisning til vandforsyningslovens § 2 og § 20 og til den nye viden om forureningsfaren fra Grindsted gamle losseplads. Med tilbagekaldelsen blev E tilkendt en kompensation på 4.000 kr. Afgørelsen om tilbagekaldelse blev påklaget af E, der navnlig anførte, at indvindingstilladelsen blev meddelt på baggrund af en rapport om påvirkning fra Grindsted gamle losseplads fra 2006, hvoraf fremgik, at der ikke var risiko ved indvinding af vand til havevanding fra maks. 9 m dybde i E’s område. E anførte videre, at kommunen ikke havde forelagt dokumentation for forurening eller risiko herfor i forhold til grundvandet i 6 m dybde, som E indvandt fra, og at den nye viden havde karakter af generelle undersøgelser af forurening i Grindsted i modsætning til undersøgelserne fra 2006, der indeholdt konkrete undersøgelser i relation til boringer i E’s område. E anførte endvidere, at tilbagekaldelsen var i strid med proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen. Under klagesagen bemærkede kommunen, at regionen i 2022 havde udført flere boringer og indsamlet geofysiske data fra områder, der viste, at forureningsfanen havde en mere nordlig retning end tidligere forventet, og at fanen strakte sig ind under den sydlige del af Grindsted by. Kommunen oplyste endvidere, at der var fundet farmaceutiske stoffer, chlorerende opløsningsmidler og vinylchlorid, hvormed kommunen havde vurderet, at borgernes sundhed gik forud for tilladelsen til at indvinde vand til havevanding. Styrelsen for Patientsikkerhed havde pr. mail bekræftet, at der burde indføres en forbudszone som følge af oplysningerne om forureningsfanen. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at en myndighed efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kan tilbagekalde gyldige forvaltningsakter. Nævnet henviste til FOB 2000.419, hvor ombudsmanden udtalte, at spørgsmålet om tilbagekaldelse må afgøres efter en konkret vurdering af en række omstændigheder, hvoraf navnlig følgende indgår: Afgørelsens karakter og de offentlige eller private interesser, der taler for at fastholde den, tilbagekaldelsens betydning ud fra offentlige eller private interesser, og hvorvidt ønsket om tilbagekaldelse er begrundet i (retlige eller faktiske) omstændigheder, der er opstået efterfølgende, eller som har foreligget, allerede da den oprindelige afgørelse blev truffet. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der var en fremtidig risiko for kontakt med forurenet vand fra forureningsfanen ved indvinding fra E’s haveboring. Nævnet lagde herved vægt på, at regionens undersøgelser af forureningen fra Grindsted gamle losseplads viste, at der var en kraftig blandingsforurening i grundvandet under forbudszonen, at forureningens udbredelse mellem lossepladsen og Grindsted Å var kortlagt med geofysik og boringer med udtagning af vandprøver, og at der var fundet forurening på hele strækningen. De forurenende stoffer var således fordelt i hele fanen og ikke endeligt afgrænset mod øst og mod vest. Nævnet bemærkede videre, at selvom der kun var fundet et lavere indhold af forurening i det øverste grundvand, og de højeste koncentrationer var at finde dybere, kunne indvinding fra toppen af grundvandmagasinet ændre grundvandets strømning, så vand fra underliggende lag trak opad. Der forelå dermed risiko for, at forurenet grundvand fra dybereliggende grundvand blev spredt til det øverste grundvand og blev pumpet op i havevandsboringer. I forhold til det, E havde anført om farligheden af kontakt med vandet fra forureningsfanen, bemærkede nævnet, at det var Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at der var risiko for sundhedsfare ved anvendelsen af vand fra havevandingsboringer, der havde kontakt med forureningsfanen. Det var på den baggrund nævnets vurdering, at kommunens tilbagekaldelse af indvindingstilladelsen overholdt almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet lagde herved navnlig vægt på, at der var risiko for, at E’s boring kunne blive forurenet, at forureningen ville udgøre en sundhedsfare, og at hensynet til menneskers liv, sundhed og velfærd var en tungtvejende interesse i forhold til tilbagekaldelse. Disse hensyn kan varetages efter vandforsyningsloven og er derfor også saglige i forhold til spørgsmålet om tilbagekaldelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der var tale om nye faktiske oplysninger om forureningsfanens bevægelse, der ikke forelå på tidspunktet for meddelelse af E’s indvindingstilladelse. Endelig fandt nævnet, at tilbagekaldelsen ikke var i strid med proportionalitetsprincippet henset til de tungtvejende hensyn, der begrundede tilbagekaldelsen, over for E’s udgift til betaling af vand til havevanding, hvorved nævnet bemærkede, at E allerede var tilsluttet almen vandforsyning. På den baggrund stadfæstede nævnet kommunens afgørelse om at tilbagekaldelse E’s indvindingstilladelse.