MRF 2024.153
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. maj 2024, j.nr. 23/13518
Stadfæstet Miljøstyrelsens afgørelse om, at der ikke forelå en miljøskade som følge af spildevandsselskabs udledning af estimeret 30.000 m3 urenset spildevand med miljøfarlige forurenende stoffer i Fladså, da spildevandet måtte karakteriseres som husholdningsspildevand og almindeligt belastet tag- og overfladevand, vandføringen i udledningsperioden havde fortyndet de miljøfarlige og forurenende stoffer, og der ikke var konstateret nævneværdig forskel på kvalitetselementet smådyr, uden det blev tillagt betydning, at der ikke var foretaget kemiske undersøgelser af udledningens påvirkning af Fladså.
Sagen angik udledning af ca. 30.000 m3 urenset spildevand fra et spildevandsselskabs sparebassin i Fladså, der har udløb i Karrebæk Fjord på Sydsjælland. Efter anmodning fra fem bredejere traf Miljøstyrelsen den 14. september 2023 som tilsynsmyndighed i forhold til spildevandsselskabet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 73 f afgørelse om, at der ikke forelå en miljøskade i forbindelse med udledningen. Af afgørelsen fremgik, at der var sket ulovligt overløb fra sparebassinet til Fladså i perioden november 2021 til april 2022, og at dette havde medført, at spildevandsselskabet havde fået påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69 om oprensning af vandløbet. Det fremgik videre, at forsyningsselskabet ved oprensning af vandløbet efter udslippet opdagede, at drænrøret ikke havde forbindelse til Fladså, hvormed spildevandet var ledt til åen over terræn, hvilket betød udledningen kunne være mindre end først antaget. Efter oprensningen udførte NIRAS en vandløbsundersøgelse med fokus på DVFI (Dansk Vandløbsfaunaindeks) og fiskebestanden og konkluderede, at spildevand havde påvirket faunaen i relativ lokal og beskeden grad, og at konsekvenserne ikke var kritiske. Af afgørelsen fremgik, at Miljøstyrelsen tiltrådte denne vurdering. I forhold til påvirkning af vandløbets kemiske tilstand anførte Miljøstyrelsen, at der ikke var fundet forhøjede værdier i forbindelse med udledningen, der adskilte sig fra de forudgående år. Endvidere fremgik, at udledningen var sket på et tidspunkt på året, hvor vandføringen var størst, hvormed det var forventet, at fortyndingen var stor. I forhold til kvalitetselementerne smådyr og fisk fremgik, at der ikke var fundet en nævneværdig forskel på tilstanden for smådyr før og efter det ulovlige udslip, og at det kunne ikke på det foreliggende grundlag konstateres, om udledningen havde haft en negativ påvirkning af fisk. Samlet var det styrelsens vurdering, at udledningen ikke havde resulteret i en miljøskade på vand omfattet af miljøskadelovens § 8. Afgørelsen blev påklaget af de fem bredejere, der navnlig anførte, at styrelsen i afgørelsen i utilstrækkelig grad havde inddraget vandløbets kemiske tilstand, og at vurderingen heraf alene beroede på, hvorvidt der var fisk og smådyr i Fladså, hvilket er biologiske kvalitetselementer, hvorimod styrelsens vurdering af den kemiske tilstand ikke inddrog miljøfarlige forurenende stoffer. Under klagesagen bemærkede styrelsen, at det var styrelsens vurdering, at udledningen ikke havde medført en betydelig negativ påvirkning af Fladså eller Karrebæk Fjord med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer. Styrelsen oplyste endvidere, at der ikke var industrivirksomheder i området, hvorfor det udledte vand måtte karakteriseres som husholdningsspildevand og almindeligt belastet tag- og overfladevand. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt i sagen anledning til at tage stilling til, hvorvidt der var sket en miljøskade som følge af udledning af miljøfremmede stoffer. Nævnet udtalte indledningsvis, at der ved en miljøskade på vandmiljøet forstås en skade, der medfører en betydelig negativ påvirkning af den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller økologiske potentiale for vandforekomster, der er omfattet af lov om vandplanlægning, jf. miljøskadelovens § 8, stk. 1, nr. 1. Herefter fremhævede nævnet, at det i forarbejderne til bestemmelsen er anført bl.a., at de ”kemiske miljøkvalitetskriterier, der er det faglige grundlag for de kemiske miljøkvalitetskrav, fastsættes ud fra øko-toksikologiske data og sundhedsdata, og de er udtryk for det højeste koncentrationsniveau, der skønnes ikke at have negativ effekt på vandområdets økosystem. En påvirkning, der resulterer i højere koncentrationsniveauer for forurenende stoffer, vil øge afstanden til de kemiske miljøkvalitetskrav, og negative biologiske effekter vil kunne forventes”. Ud fra sagens oplysninger var det efter nævnets vurdering en mangel ved Miljøstyrelsens afgørelse, at styrelsen ikke havde forholdt sig til, om udledningen af miljøfarlige stoffer havde medført en miljøskade. Styrelsen har derimod under klagesagen oplyst, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer efter styrelsens vurdering ikke havde væsentlig negativ indvirkning på den kemiske tilstand i Fladså, og fastholdt sin afgørelse. Da klagerne havde haft mulighed for at komme med bemærkninger til forholdet om miljøfarlige forurenende stoffer under klagesagen, fandt klagenævnet at kunne behandle spørgsmålet om, hvorvidt der var sket en miljøskade i Fladså i forhold til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer. Efter nævnets opfattelse var der ud fra sagens oplysninger ikke grundlag for at antage, at udledningen havde medført en stigning i koncentrationen af miljøfarlige forurenende stoffer i Fladså, der havde haft en betydelig negativ virkning på den kemiske tilstand eller tilstanden for nationalt specifikke stoffer. Nævnet lagde herved vægt på, at udledningen ifølge Miljøstyrelsen stammede fra husholdningsspildevand og almindeligt belastet tag- og overfladevand med et indhold af miljøfarlige forurenede stoffer, der formodentligt var svarende til det, der fandtes i indløb til mekaniske renseanlæg. Dertil kom, at udledningen af de op til 30.000 m3 spildevand var sket fra november 2021 til 6. april 2022, og at vandføringen på baggrund af den eksisterende viden fra målestationer i Fladså havde haft en sådan karakter i denne periode, at der herved var sket en fortynding af de miljøfarlige forurenede stoffer i Fladså. Endelig lagde nævnet vægt på styrelsens formodning om, at udledningen fra sparebassinet var sket ved større regnvandshændelser, og at styrelsen ikke havde konstateret en negativ påvirkning af smådyr, hvilket underbyggede vurderingen. På den baggrund fandt klagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer til Fladså ikke havde medført, at der forelå en miljøskade eller en overhængende fare herfor, hvorefter et enstemmigt nævn stadfæstede styrelsens afgørelse.
Kommentar: Sagens hovedspørgsmål var, om udledningen af urenset spildevand havde givet anledning til en sådan påvirkning af Fladså, at der forelå en miljøskade. Som det fremgår, lagde nævnet vægt på, at det i forarbejderne til miljøskadelovens § 8 om skade på vand er anført, at kemisk påvirkning af vandløbet baseres på ’øko-toksikologiske data’, dvs. faunaindeks. Hertil må imidlertid anføres, at det af bl.a. MRF 2023.78 Mfk (Vega-sagen) fremgår, at det ved bedømmelse af vandløb ikke er tilstrækkeligt med øko-toksilogiske data. Dette kan kort begrundes med, at de meget lave grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer ikke nødvendigvis vil påvirke faunaen i vandløbet, men f.eks. kan kumuleres og først vise sig mange år senere. Der ses endvidere ingen støtte i EU-Domstolens fortolkning af vandrammedirektivets kvalitetsparametre for, at det er tilstrækkeligt med faunabaserede undersøgelser af de kemiske kvalitetskrav. Det er ganske vist korrekt, at Miljøstyrelsen ved vedtagelsen af miljøskadeloven i 2008 antog, at det faunabaserede indeks var tilstrækkelig til at opfylde vandrammedirektivet, hvilket så samtidig er forklaringen på, at den kemiske tilstand i mange danske vandløb omfattet af vandrammedirektivet fortsat er ukendt. Som nævnet anfører, er det derfor en mangel ved Miljøstyrelsens afgørelse, at styrelsen ikke forholdte sig til påvirkning af de kemiske kvalitetskrav. Sammenholdes dette med, at Miljøstyrelsen i sagen om overhængende fare for miljøskade i Alling Å i en afgørelse fra december 2023 (trykt i MAD 2023.305) fandt, at der her forelå risiko for skade på vandløbets kemiske tilstand, forekommer det ikke overbevisende, at nævnets henviser til, at det i forarbejderne til miljøskadeloven var anført, at faunaindekset var tilstrækkelig, hvilket kunne have begrundet en hjemvisning. Efterfølgende afviste nævnet den 10. september 2024 (j.nr. 24/06328) at genoptage sagen om Fladså, idet nævnet afviste, at det var en mangel ved nævnets afgørelse af 24. maj 2024, at det ikke fremgår, at den ulovlige udledning af spildevand havde givet anledning til, at der var meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69, hvilket var baggrunden for den af spildevandsselskabet gennemførte oprensning af vandløbet, og som derfor er indføjet i sagsfremstillingen ovenfor. Det kan oplyses, at Fladså har udløb i Karrebæk Fjord, der er omfattet af Natura 2000-område nr. 169, men dette ses hverken anført af klager eller i klagenævnets afgørelser. Se tillige MRF 2023.317/2 Mfk, hvor nævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afslutning af sagen om miljøskade i Tuse Å-systemet.