MRF 2024.148
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. maj 2024, j.nr. 20/07549
Stadfæstet Miljøstyrelsens afslag på ansøgning om miljøgodkendelse af lempede vilkår for maksimal koncentration i spildevand fra virksomhed med animalske biprodukter med direkte udledning til saltvand, da mellemkommende BAT-konklusioner efter U 2020.657 H og MRF 2023.312 Mfk skal inddrages som ny viden under klagesagen.
Sagen angik en eksisterende virksomhed, der var miljøgodkendt til håndtering af animalske biprodukter, hvor der fra virksomheden var direkte udledning af renset spildevand til Randers Fjord. Miljøgodkendelsen var for udledningen af spildevand meddelt med vilkår om maksimal mængde for kilo per døgn (kg/d) henholdsvis maksimal koncentration for milligram per liter (mg/l) vedrørende indhold af kvælstof, fosfor, ammonium, ammoniak og suspenderet stof. Af virksomhedens statusrapporter fremgik, at der i løbet af 2019 i flere tilfælde var konstateret overskridelser af vilkårene for maksimale koncentrationer i udledt spildevand. Ved Miljøstyrelsens tilsyn i januar 2020 blev det konstateret, at der som følge af håndtering af mink var stoffer i spildevandet, der virkede hæmmende for de biologiske processer, herunder ammoniak. Efterfølgende ansøgte virksomheden om, at miljøgodkendelsen ved tillæg blev ændret, så vilkår om maksimal koncentration for kvælstof og fosfor udgik og alene blev vilkår om maksimal mængde (kg/d), mens vilkår om maksimal koncentration for ammonium og ammoniak på 0,5 mg/l for tilstand blev forhøjet, samt at maksimal koncentration for suspenderet stof blev forhøjet fra 10 mg/l til 20 mg/l. Miljøstyrelsen meddelte den 25. maj 2020 afslag på ansøgningen. Afgørelsen blev påklaget af virksomheden, der gjorde gældende, at overholdelse af vilkårene ville medføre en uproportional omkostning i forhold til nødvendige ændringer af anlægget for rensning af spildevandet på virksomheden. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at det følger af godkendelsesbekendtgørelsen, at godkendelsesmyndigheden ikke må meddele godkendelse, medmindre virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT, samt at der for BAT skal anvendes de relevante BAT-konklusioner, der er vedtaget og offentliggjort af EU-Kommissionen. Siden tidspunktet for indgivelse af klagen over Miljøstyrelsens afgørelse var der med Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2023/2749 af 11. december 2023 offentliggjort nye BAT-konklusioner vedrørende virksomhedstypen, hvorfor nævnet med henvisning til U 2020.867 H og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i MRF 2023.312 Mfk lagde til grund, at BAT-konklusionerne skulle inddrages som ny viden i forbindelse med nævnets behandling af klagen. Nævnet konstaterede, at BAT-konklusionerne indeholdt krav til maksimal koncentration for kvælstof, fosfor og suspenderet stof, hvor vilkårene i miljøgodkendelsen lå inden for de anførte intervaller i BAT-konklusionen. Vedrørende ammoniak bemærkede nævnet, at det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1983 om recipientkvalitetsplanlægning, at ammoniak kan have skadelig effekt på fisk, hvis koncentrationen overstiger 0,025 mg/l, og at andelen af ammoniak ud af den totale ammoniummængde er afhængig af temperatur og pH-værdi, hvor det af OECD’s kemiske database fremgår, at ved en temperatur på 20 ºC og en pH på 8 vil 3,82 % af den totale ammoniummængde være i form af ammoniak. Nævnet konstaterede, at udledningen af spildevand fra virksomheden typisk havde en pH-værdi mellem 7,5-8, og at udledning med en koncentration af ammonium over 0,5 mg/l ville kunne resultere i en toksisk effekt for fisk ved en vandtemperatur på 20 ºC, hvorfor det med miljøgodkendelsens vilkår om en maksimal koncentration på 0,5 mg/l var sikret, at beskyttelsesniveauet for fisk kunne opretholdes hele året. Da vilkårene i miljøgodkendelsen derved var fastsat i overensstemmelse med offentliggjorte BAT-konklusioner, og vilkåret om maksimal koncentration for ammoniummængde var sagligt begrundet, stadfæstede klagenævnet det af Miljøstyrelsen meddelte afslag på ansøgning om miljøgodkendelse.
Kommentar: Det kan i høj grad diskuteres, om nye BAT-normer, der fremkommer under en klagesag, skal anses for nye faktiske oplysninger, da BAT-normerne under IE-direktivet mest nærliggende må anses for jus. Under hensyn til Højesterets dom i U 2020.867 H om ny vejledning for lugtkrav til minkfarme og det EU-retlige ækvivalensprincip må resultatet dog tiltrædes, som uddybet i kommentaren til MRF 2023.312 Mfk.