MRF 2024.145
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. maj 2024, j.nr. 23/03508
Stadfæstet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1, om at tillade forbud mod at medtage hund og mod at cykle og lign. på Kollerup Enge-stien placeret på smalt og stejlt dige i Hadsund med den ændring, at forbuddet ikke gjaldt på den første del af stien fra Hadsted bymidte og frem til digets begyndelse. Dissens.
Sagen angik offentlighedens adgang til Kollerup Enge-stien i Hadsten, der primært var beliggende på ejendomme ejet af Kollerup Gods (G). Stien, der havde en samlet længde på ca. 1,4 km, forløb delvist på kronen af et dige, og bredden af stien varierede fra ca. 50 cm til 150 cm. I januar 2023 traf Favrskov Kommune afgørelse om at tillade forbud mod medtagelse af hund og mod at cykle og lign. på Kollerup Enge-stien, jf. naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 2 og § 27, stk. 1. Af afgørelsen fremgik, at diget, som stien var placeret på, var etableret i forbindelse med et klimasikringsprojekt, og at der i den forbindelse var indgået aftale mellem G og kommunen om, at offentligheden måtte færdes på stien. Fra G’s side var samtykket dog betinget af, at offentligheden ikke måtte medtage hunde og ikke måtte cykle og lign. på stien. Kommunen begrundede afgørelsen om at tillade disse forbud med, at færdsel med hund og cykel på den smalle og stejle sti ville udgøre en væsentlig hindring for offentlighedens adgang, da der var et sikkerhedsmæssigt hensyn at tage til de borgere, som benyttede stien. Kommunen havde endvidere lagt vægt på, at G i medfør af naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 5, kunne nedlægge stien, hvis den frivillige aftale ikke blev overholdt. Afgørelsen blev påklaget af Friluftsrådet, der navnlig anførte, at § 27 ikke kunne anvendes til at indskrænke adgangen for gående færdsel med hund, at cykling ikke ville medføre sikkerhedsproblemer, og at der ikke kunne lægges vægt på sikkerhedsmæssige hensyn. Under klagesagen oplyste kommunen bl.a., at det kunne være til skade for diget, hvis folk på den smalle sti hoppede ned på siden for at passere, hvilket kunne medføre øgede vedligeholdelsesudgifter. I forbindelse med klagesagen foretog Miljø- og Fødevareklagenævnet besigtigelse af stien, hvor sagens parter deltog, og hvor der opstod enighed mellem parterne om, at det ikke var nødvendigt at begrænse adgangen på den første del af stien, idet denne strækning var væsentligt bredere end den resterende del. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at stien som udgangspunkt var åben for færdsel på cykel, da stien var omfattet af § 26, stk. 1, og da stien ud fra dens udformning, befæstning og bredde umiddelbart måtte anses for egnet til cykling. Spørgsmål var herefter, om G efter § 26, stk. 2, 1. pkt., kunne forbyde cykling på stien med henvisning til, at cykling medførte særlige problemer. På baggrund af besigtigelsen fandt et enstemmigt nævn, at cykling og lign. på stien medførte særlige problemer i forhold til passage for gående mv. på stien. Nævnet lagde herved vægt på bl.a., at forløbet flere steder og over et længere forløb havde en bredde på ned til 50-60 cm. I overensstemmelse med tilkendegivelserne fra sagens parter fandt nævnet derimod, at forbuddet mod cykling og lign. ikke skulle gælde for den første del af stien fra Hadsted bymidte og frem til digets begyndelse, idet stien på denne strækning var bredere, og cykling derfor ikke ville medføre særlige problemer. Hvad angik forbuddet mod at medtage hunde bemærkede nævnet indledningsvis, at der ikke i naturbeskyttelsesloven er fastsat særlige regler om muligheden for at forbyde færdsel med hunde på veje og stier i det åbne land, men at kommunen efter § 27, stk. 1, kan bestemme, at arealer omfattet af §§ 22-26 helt eller delvist kan lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler derfor. Nævnets flertal (5 mod 1) fandt, at § 27, stk. 1, under helt særlige omstændigheder kan indeholde hjemmel til delvist at lukke arealer omfattet af §§ 22-26 for færdsel til fods med hund. Flertallet lagde derved vægt på, at bestemmelsen ud fra dens ordlyd og forarbejder ikke er begrænset til hel eller delvis lukning alene i bestemte situationer, men at der efter omstændighederne også kan ske en begrænsning af bestemte former for færdsel i et område, der i øvrigt er omfattet af offentlighedens adgang. I forhold til den konkrete sag fandt flertallet, at der forelå sådanne særlige forhold, at færdsel til fods med hund kunne forbydes på stien. Flertallet henviste til stiens smalle bredde og digets stejle sider, som efter flertallets vurdering betød, at det ikke var muligt at passere på store dele af det 1,4 km lange stiforløb uden at gå helt tæt forbi den passerende eller ved at træde ud på digets stejle sider. Det ville derfor udgøre en hindring for offentlighedens adgang til stien, såfremt der var adgang til at færdes med hund på stien, uanset at færdsel med hund skete i overensstemmelse med gældende regler, hvormed forbuddet understøttede de hensyn til offentlighedens adgang, der varetages med naturbeskyttelsesloven. Flertallet lagde endvidere vægt på, at der var tale om en nyetableret sti, som havde til formål at sikre almenhedens adgang til rekreative oplevelser i et bynært naturområde, og at der var andre stier i nærområdet, som kunne benyttes af gående med hund. Et mindretal (lægt medlem) fandt derimod, at der ikke var hjemmel i § 27, stk. 1, til at begrænse offentlighedens adgang for færdsel til fods med hund, og at der heller ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde et sådant forbud på Kollerup Enge-stien. Et samlet nævn fandt dog, at heller ikke forbuddet mod færdsel med hund skulle gælde på den første del af stien. På den baggrund stadfæstede nævnet kommunens afgørelse med den ændring, at forbuddene mod at medtage hund og mod at cykle og lign. ikke gjaldt på den første del af stien fra Hadsted bymidte og frem til digets begyndelse.