MRF 2024.144
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. maj 2024, j.nr. 22/17069
Ophævet SMV-screeningsafgørelse om, at tillæg til spildevandsplan ikke krævede miljøvurdering, da tillæggets projekter for forsinkelse og rensning af overfladevand før udledning til recipient var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10.g og 11.c og dermed var omfattet af krav om obligatorisk miljøvurdering efter lovens § 8, stk. 1, nr. 1. Da tillægget omfattede 10 projekter med et samlet areal på 30 ha, kunne det ikke anses for et mindre område på lokalt plan, hvorfor undtagelsen i § 8, stk. 2, nr. 1, ikke fandt anvendelse.
Ringkøbing-Skjern Kommune traf i oktober 2022 screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at forslag til tillæg til spildevandsplan ikke krævede miljøvurdering. Forslaget indeholdt en nedklassificering af visse vandløb, projekter for at etablere separatkloakering og klimatilpasning med etablering af forsinkelsesbassiner forud for udledning til recipient vedrørende kloakoplande ved henholdsvis Skelbæk, Søndervig, Halby og Stauning. Forslaget omfattede endvidere et projekt for etablering af en transportledning langs Holmsland Klit med henblik på at skabe afledning fra Hvide Sande til Tarm som forberedelse til nedlægning af det eksisterende renseanlæg ved Hvide Sande. Spildevandstillæggets projekter ville berøre 150 ejendomme. Det fremgik af screeningsafgørelsen, at projekterne ville ske under hensyn til beskyttelseslinjer for fredede fortidsminder, og at etablering af separatkloakering ville nedbringe antallet af aflastninger fra fælleskloak til recipient, hvorfor kommunen vurderede, at tillægget ikke kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen blev påklaget af en grundejer i området berørt af tillægget. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at selv om nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over spildevandsplaner og tillæg hertil, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3, kan klager over screening og miljøvurdering af spildevandsplan påklages til nævnet, jf. miljøvurderingslovens § 48, stk. 3. Nævnet lagde herefter til grund, at miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, fastlægger et obligatorisk krav om miljøvurdering for bl.a. planer for vandforvaltning, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og bilag 2. Såfremt planen kun fastlægger rammer for projekter i mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i en eksisterende plan, vil krav om miljøvurdering efter § 8, stk. 2, nr. 1, dog afhænge af en screeningsafgørelse efter § 10. Nævnet henviste til, at det ved nævnets afgørelse af 22. august 2018 (NMK-10-01169) var lagt til grund, at regnvandsbassiner, der anlægges med henblik på at skabe forsinkelse og rense overfladevand før udledning til recipient, er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10.g og pkt. 11.c vedr. anlæg til opstuvning af vand og renseanlæg. Herudover omfatter bilag 2, pkt. 13.a ændringer af allerede godkendte projekter omfattet af bilag 2. Nævnet konstaterede, at forslaget til plantillægget beskrev 10 forskellige projekter, hvor anlægsarbejderne ville berøre 150 ejendomme og medføre ændringer i de hidtidige forhold for kloakoplande med et samlet areal på 30 ha. Nævnet fandt på den baggrund, at forslaget til plantillægget fastlagde rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 for et areal, der ikke kunne anses for et mindre område på lokalt plan efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, hvorfor forslaget var omfattet af obligatorisk krav om miljøvurdering efter § 8, stk. 1, nr. 1. På den baggrund ophævede nævnet screeningsafgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen viser, at kommunens spildevandsplaner er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, da spildevandsplaner fastsætter rammerne for projekter anført i miljøvurderingslovens bilag 2, og at der derfor er obligatorisk miljøvurdering af kommunens samlede spildevandsplan, jf. ligeledes MRF 2024.33 Mfk om Fanø Kommunes spildevandsplan. Med den seneste afgørelse understreges, at dette også gælder for tillæg til spildevandsplanen, som omfatter et større område af kommunen, da det i så fald ikke er muligt at anvende undtagelsen i miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, for mindre geografiske områder på lokalt plan, hvilket er i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-444/15. Dette rejser imidlertid et efterfølgende principielt juridisk spørgsmål, nemlig om kommunen gyldigt kan træffe afgørelser på grundlag af en spildevandsplan henholdsvis et tillæg til spildevandsplanen, der er vedtaget uden iagttagelse af reglerne om miljøvurdering, og i forlængelse heraf også, om der kan straffes for at ikke at efterkomme en foranstaltning som f.eks. tilslutning eller rensning fastlagt på grundlag af en sådan spildevandsplan. Se om disse spørgsmål Pagh og Haugsted, Fast ejendom – regulering og køb, 4. udg., 2022, s. 458 ff.