MRF 2024.115
Planklagenævnets afgørelse af 17. juni 2024, j.nr. 23/11643
Etablering af spillehal i ejendom udlagt i lokalplan til centerformål, herunder serviceerhverv og publikumsorienterede liberale erhverv, var i strid med lokalplanen, da spillehal ikke fremgik direkte af anvendelsesbestemmelsens note. Da der var tale om en anvendelsesbestemmelse, hvor det ansøgte ikke lå tæt op af det umiddelbart tilladte, var dispensation i strid med planens principper.
Holbæk Kommune meddelte i september 2023 afslag på ansøgning om dispensation fra lokalplan til etableringen af en spillehal i en ejendom i Holbæk. Spillehallen skulle efter det ansøgte bestå af spilleautomater samt faciliteter til at se fodbold, spille på heste mv. Ejendommen var omfattet af lokalplan nr. 1.47, Kirkekarréen, Holbæk, og planens formål var bl.a. ”at sikre et varieret centerområde med blandede funktioner, herunder serviceerhverv [og] publikumsorienterede liberale erhverv”. Af lokalplanens § 3.2 fremgik, at der i stueetagen alene måtte indrettes virksomheder med sådanne funktioner, og i noterne hertil fremgik, at der ved serviceerhverv skulle forstås ”butikker, restauranter og lign.” og ved publikumsorienterede liberale erhverv skulle forstås ”pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, frisør og lign.”. Kommunen havde begrundet afslag på dispensation med, at en spillehal udgør en forlystelse og dermed ikke kunne anses for et serviceerhverv som butikker, restauranter og lign., og at en spillehals anvendelse afveg fra lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelse, hvorfor der ikke kunne gives dispensation efter planlovens § 19. Afslaget blev påklaget af ansøger, der anførte, at en spillehal må anses for et publikumsorienteret serviceerhverv, hvorfor der burde gives tilladelse til det ansøgte. Planklagenævnet (formanden) fandt, at en spillehal var i modstrid med lokalplanen og derfor krævede dispensation, men at der ikke kan dispenseres, hvis det ansøgte er i modstrid med lokalplanens formål og anvendelsesbestemmelser fastsat ud fra formålet, jf. planlovens § 19. Dispensation fra anvendelsesbestemmelser meddeles kun i ganske særlige tilfælde, hvis der var tale om en anvendelse, der ligger meget tæt op ad det umiddelbart tilladte. Nævnet fandt, at en spillehal ikke kunne henføres under serviceerhverv eller publikumsorienterede liberale erhverv, som lokalplanens § 3.2 gav mulighed for. Nævnet lagde herved vægt på, at anvendelse som spillehal ikke fremgik af noterne til § 3.2, der definerede, hvad der var forstået ved disse funktioner. Da lokalplanens § 3.2 var en del af planens anvendelsesbestemmelser, og da det ansøgte ikke lå meget tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse til serviceerhverv og publikumsorienterede liberale erhverv, ville dispensation være i strid med planens principper. På denne baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagen over kommunens afgørelse.
Kommentar: Afgørelsen anlægger en meget indskrænkende fortolkning af lokalplanens anvendelsesregler, hvor der savnes en begrundelse for den planlægningsmæssige forskel mellem spillehal og ”restauranter og lignende”. Se til sammenligning Højesterets dom i U 2007.2370 H, hvor en vekselbutik fandtes omfattet af lokalplanens anvendelsesregel om ”publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende”, hvormed Højesteret underkendte alle tidligere instansers vurdering.