MRF 2023.89
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. marts 2023, j.nr. 21/12674, 21/12672, 21/12675 og 21/12913
Ophævet og hjemvist Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelse af olieraffinaderi og havneterminal, da lempede støjvilkår ikke kan fastsættes ved påbud efter § 41 i forbindelse med revurdering, men skal meddeles ved miljøgodkendelse. Beregningsmæssig usikkerhed kan ikke inddrages ved vurdering af maksimalt støjbidrag fra virksomheden. Dissens.
Sagen omhandlede olieraffinaderiet i Fredericia, der er beliggende på to lokaliteter, således at anlægget for raffinering af mineralolie er placeret i Fredericia Nørremark, hvor der via rørledninger for transport af råolie og færdige olieprodukter er forbindelse til havneterminalen placeret ved Skanseodde i en afstand på 3,5 km fra raffinaderiet. Virksomhedens drift sker i henhold til en miljøgodkendelse, der blev meddelt af Vejle Amt i 2000 som en afgørelse for den samlede virksomhed omfattende både raffinaderiet og havneterminalen. Med afgørelse af 21. marts 2012 og 14. februar 2014 blev der af Miljøstyrelsen foretaget revurdering af miljøgodkendelsen vedrørende drift af havneterminalen henholdsvis af raffinaderiet. Lokaliteten for havneterminalen er mod vest og nordvest afgrænset af et område for tidligere industri med produktion af svovlsyre og superfosfat, hvor området efterfølgende er overgået til byudvikling. Bebyggelsen for den tidligere industri er revet ned, og området for byudvikling ligger i det væsentlige ubebygget hen. Virksomheden er i drift hele døgnet og på alle årets dage, hvor der mod byudviklingsområdet genereres et støjbidrag fra landbaserede anlæg for genindvinding af kulbrintedampe fra fortrængningsluft ved lastning af skibenes tanke samt støj fra skibenes egne pumper, som anvendes til at drive olieprodukterne. Arealet umiddelbart tilstødende skelgrænsen mod havneterminalen er i kommuneplanlægning udlagt til anvendelse for erhvervsområde, hvor det herfor bagvedliggende område er udlagt til anvendelse for blandet bolig og erhverv. På tværs af de to rammebestemmelser efter kommuneplanlægningen er der med lokalplan foretaget et arealudlæg for blandede byfunktioner. Det fremgår af lokalplanen, at der af hensyn til overholdelse af vejledende grænseværdier for støj skal etableres støjafskærmning med toppunkt i kote 10 mod havneterminalen, men at det i området for boliger må forventes, at enkelte bebyggelser for øverste etage vil opleve overskridelse af grænseværdierne med et støjbidrag op til 48 dB(A). For Miljøstyrelsens afgørelse af 21. marts 2012 med revurdering af vilkår vedrørende drift af haveterminalen var det i overensstemmelse med Miljøklagenævnets afgørelse i MAD 2008.285 lagt til grund, at skibe, der ligger ved kajen, er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regulering af virksomheden, og afgørelsen indeholdt derfor vilkår for maksimalt støjbidrag for et scenarie med alene landbaserede aktiviteter henholdsvis for et scenarie med et samlet støjbidrag for også drift med skibenes pumper. Det var med afgørelsen konstateret, at det faktiske støjbidrag ved samtidig drift af landbaserede anlæg og pumper på skibene havde en overskridelse på 3 dB(A) af de vejledende grænseværdier på 40 dB(A) ved nærmeste eksisterende etageboligområde for natperioden. Henset til at støjbidraget ville opstå i en sjældent forekommende driftssituation, hvor der ved udskibning fra en kaj samtidig skete losning ved en anden kaj, var afgørelsen meddelt med vilkår om et maksimalt støjbidrag lempet for natperioden fra den vejledende grænseværdi på 40 dB(A) til i stedet 43 dB(A). Ved afgørelse af 1. september 2021 meddelte Miljøstyrelsen ny revurdering af miljøgodkendelsen for den samlede virksomhed for både raffinaderi og havneterminal. Det fremgik bl.a. af afgørelsen, at det for støjberegningen var indgået, at kildestyrken fra skibe var forøget, samt at landbaserede støjkilder blev indregnet med maksimalt bidrag. Endvidere fremgik det, at nogle tankanlæg var blevet nedrevet, hvorfor støjudbredelsen i et vist omfang var ændret. Afgørelsen indeholdt på den baggrund ændret vilkår om maksimalt støjbidrag ved referencepunktet for eksisterende etageboligområde svarende til det beregnede aktuelle støjbidrag, således vilkåret var lempet yderligere 5 dB(A) fra vilkår om maksimalt 43 dB(A) til i stedet 48 dB(A). Afgørelsen blev påklaget af Fredericia Kommune, tre ejerforeninger, et selskab, der forestod byudvikling af området, samt af virksomheden, der var adressat for afgørelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at de i forvejen lempede støjgrænser for natten i 2012-godkendelse var yderligere lempet med 5 dB(A) som følge af, at tankanlæg, som havde skærmet støjudspredelsen, var blevet fjernet, samt at kildestyrken for skibe var forøget. Et flertal (4-1) fandt herefter, at fjernelse af tankanlæg var udtryk for en bygningsmæssig ændring med forøget forurening til følge, hvorfor ændringen forudsatte miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Flertallet henviste til, at en revurdering af en miljøgodkendelse alene kan føre til en fastholdelse eller en skærpelse af vilkår, og lagde ved vurderingen vægt på, at fjernelsen af tanke, som har haft en støjdæmpende virkning, er en bygningsmæssig ændring, som indebærer forøget forurening, der er godkendelsespligtig. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på den baggrund afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. For en fornyet behandling bemærkede nævnet, at det for flere referencepunkter vedrørende støjberegningen alene var sandsynliggjort, at vilkår om maksimalt støjbidrag kunne overholdes, såfremt usikkerheden for beregningen blev inddraget. Nævnet henviste til, at efter Miljøstyrelsens støjvejledning fra 1984 kan usikkerheden inddrages ved tilsynsmyndighedens vurdering af, om vilkår er overholdt, mens det fremgår af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse, at det er et almindeligt princip, at usikkerheden ikke skal inddrages ved fastsættelse af vilkår i en miljøgodkendelse.
Kommentar: Med afgørelsen understreges, at hvor revurdering af en listevirksomheds tidligere miljøgodkendelse viser, at der vil ske en øget forurening, kan nye vilkår ikke fastsættes ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41, men kræver miljøgodkendelse efter § 33, jf. ligeledes MAD 2018.269 Mfk. Dette gælder efter afgørelsen også, selv om den forøgede forurening er en afledt følge af, at bestemte bygningsanlæg fjernes.