MRF 2023.88
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. marts 2023, j.nr. 19/08701
Stadfæstet påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3, til medicinvirksomhed om at undersøge muligheden for og omkostninger ved at nedbringe indhold af organisk stof i processpildevand inden for en frist på 4 måneder, da et indhold af organisk stof på 6.500-7.200 mg/l måtte anses for usædvanlig højt og krav om forrensning for at undgå emission til luften og korrosion fremgår af BAT-referencedokument for den kemiske sektor.
Sagen omhandlede en miljøgodkendt virksomhed (FV) med produktion af farmaceutiske produkter ved forarbejdning af mælkesukkeret lactose til lactulose. Afledningen af processpildevand og overfladevand fra oplagsplads for råvarer skete i henhold til Aalborg Kommunes tilslutningstilladelse fra september 2017 for tilledning af spildevand til det kommunalt ejede spildevandsforsyningsselskab. FV ansøgte Miljøstyrelsen som myndighed for miljøgodkendelse om at foretage en kapacitetsudvidelse. Udvidelsen ville medføre en forøgelse af spildevandsmængden med 25 %, hvilket gav kommunen anledning til at revurdere tilslutningstilladelsen. Med afgørelse af 27. september 2019 meddelte kommunen tilladelse til afledning af processpildevand og overfladevand fra oplagspladsen, idet det tillige fremgik, at de med afgørelsen fastsatte vilkår bl.a. tog sigte på at implementere de relevante principper i BAT 11 og afsnit 6.1 i Miljøstyrelsens BAT-tjekliste samt afsnit 4.6.1 i BAT-referencedokument (EU-BREF) med BAT-konklusioner for spildevands- og luftrensning i den kemiske industri (CWW, Common Waste Water). Det fremgik endvidere af afgørelsen, at der for 2017 havde været et indhold af organisk stof målt som COD på 6.500 mg/l samt for 2018 et indhold på 7.200 mg/l. Det var anført i afgørelsen, at selv om indhold af organisk stof normalt alene har betydning for opkrævning af særbidrag efter lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber, var tilladelsen suppleret af vilkår meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3, om, at der af virksomheden senest fire måneder efter tidspunktet for afgørelsen blev fremsendt oplysning om muligheden for af nedbringe indholdet af organisk stof til et COD på 2.000-3.000 mg/l og overslag for anlægs- og driftsomkostninger ved forrensning som anført i EU-BREF med henblik på at vurdere, om det ville være proportionalt at meddele vilkår om at nedbringe indholdet til et sådant niveau. Afgørelsen blev påklaget af FV, der bl.a. gjorde gældende, at vilkåret om at foretage undersøgelse ikke var klart og entydigt formuleret, og at fristen på fire måneder ikke var proportional. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at efter spildevandsbekendtgørelsens § 15 skal tilsynsmyndigheden foretage revurdering af tilslutningstilladelse for miljøgodkendt virksomhed, når Kommissionen har offentliggjort BAT-konklusionen vedrørende den pågældende type listevirksomhed. Nævnet henviste til, at efter EU-BREF skal forbehandling foretages som et led i en integreret spildevandshåndtering, som generelt er nødvendig for bl.a. at fjerne forbindelser, der ellers vil blive afgivet til luften eller har negative virkninger for eksempelvis korrosion af udstyr og uønsket reaktion med andre stoffer. Indholdet af organisk stof var usædvanligt højt, og dette ville forøge risikoen for dannelsen af iltfrie forhold i ledningsanlæg nedstrøms FV’s afledning. Endvidere konstaterede nævnet, at spildevandsforsyningsselskabets prøver viste høje koncentrationer af svovlbrinte i ledningssystemet nedstrøms virksomheden, hvor svovlbrinte kan medføre en fare for kloakarbejdere, og endelig, at oxidation af svovlbrinte resulterer i dannelsen af svovlsyre, der medfører korrosion, hvor der var observeret tydelig påvirkning af svovlbrintekorrosion i ledningssystemet. På den baggrund lagde nævnet til grund, at virksomhedens spildevandsanlæg med overvejende sandsynlighed ikke fungerede miljømæssigt forsvarligt, hvorfor afgørelsen havde hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 72. Under hensyn til, at undersøgelsen tog sigte på at forebygge et risikofyldt arbejdsmiljø for spildevandsforsyningsselskabets medarbejdere samt korrosion af ledningsnettet, fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke anledning til at tilsidesætte fristen for at efterkomme afgørelsen inden fire måneder, hvorfor nævnet ikke gav medhold i klagen.