MRF 2023.80
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. februar 2023, j.nr. 21/11323
Ophævet og hjemvist Holbæk Kommunes afgørelse om § 3-registrering af 4,4 ha som biologisk overdrev, uanset arealet var registreret som biologisk overdrev på Miljøportalen, da det ikke kunne udelukkes, at der havde været ekstensiv drift frem til 2011, og der derfor ikke var sikkerhed for, at der på hele arealet havde indfundet sig en sammenhængende og veludviklet overdrevsvegetation.
I Miljøportalen var 4,4 ha af landmanden L’s marker ved Bybjerg vejledende registreret som biologisk overdrev. Efter henvendelse fra L i 2021, om arealet var omfattet af § 3, foretog Holbæk Kommune besigtigelse og traf i september 2021 afgørelse om, at de 4,4 ha var biologisk overdrev omfattet af § 3 på baggrund af den fundne vegetation. L påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor L gjorde gældende, at arealet ikke havde henligget uden omdrift i de 30-50 år, som er forudsætning for, at et areal kan klassificeres som biologisk overdrev, og henviste til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i MAD 2013.1214 Nmk. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at naturbeskyttelseslovens § 3 fra 1992 oprindeligt alene omfattede historiske overdrev, hvilket der dog ikke var taget højde for i myndighedernes registrering i 1990’erne, hvor biologiske overdrev ligeledes blev registreret som § 3. Loven blev ændret ved lov 2004/454, så biologiske overdrev blev omfattet af § 3 med virkning fra 1. oktober 2004, hvor det i forarbejderne var anført, at den allerede gennemførte registrering af biologiske overdrev ville blive lagt til grund for administrationen af biologiske overdrev, men forudsat, at intensiv opdyrkning er opgivet for mindst 30-50 år siden. I bl.a. MAD 2013.1214 Nmk har nævnet dog lagt til grund, at der kan ske nyregistrering af biologiske overdrev på arealer, der har henligget udyrket i mindre end 30 år. I den konkrete sag tilsluttede nævnet sig kommunens vurdering af, at arealets skrånende terræn og beliggenhed grænsende op til beskyttet strandeng understøttede, at overdrevsvegetation kunne have indfundet sig relativt hurtigt, og at det omhandlede areal på grundlag af luftfotos siden 2002 havde henligget uden intensiv drift. Nævnet kunne derimod ikke udelukke, at der i perioden 2002 til 2011 havde været ekstensiv drift i form af f.eks. såning og gødskning. Nævnet fandt på denne baggrund, at der ikke var sikkerhed for, at der på hele arealet havde indfundet sig en sammenhængende og veludviklet overdrevsvegetation. Sagen var derfor ikke oplyst tilstrækkelig, hvorfor kommunens afgørelse blev ophævet og hjemvist.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer, at Miljøportalens registrering af § 3-arealer er vejledende, og at kommunerne skal foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Afgørelsen understreger tillige, at amternes registrering af biologiske overdrev i 1990’erne ikke nødvendigvis var korrekt, hvilket har selvstændig betydning, fordi biologiske overdrev først blev omfattet af § 3 i 2004. Selv om nævnet i tidligere afgørelser har afvist, at et areal nødvendigvis skal have henligget udyrket i mere end 30 år, viser afgørelserne i bl.a. MAD 2013.1214 Nmk og senere i MAD 2016.214 Nmk, hvor arealerne havde henligget udyrket i 17 og 18 år, at registrering som § 3 kan ophæves, når naturtilstanden er moderat, hvilket også kan få betydning i den foreliggende sag.