MRF 2023.77
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. februar 2023, j.nr. 22/16180
Ophævet opsættende virkning af klage over råstoftilladelse fra oktober 2022, hvor klagenævnet i maj 2022 havde ophævet den tidligere tilladelse grundet mangelfuld miljøvurdering mht. støj, bl.a. fordi udnyttelse af råstoftilladelsen ikke fandtes at medføre uoprettelig skade.
Region Syddanmark havde i november 2020 efter forudgående miljøvurdering meddelt råstofindvinderen R tilladelse efter råstoflovens § 7 til fortsat råstofindvinding i et område ved Nr. Hostrup ved Aabenraa, hvor der i mere end 20 år var indvundet råstoffer. Tilladelsen blev påklaget af naboen N, der bl.a. gjorde gældende, at beregningerne af støj i miljøkonsekvensrapporten var mangelfulde, og at tilladelsen ville medføre overskridelse af de vejledende grænseværdier for støj. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt i afgørelse af 22. maj 2022 (j.nr. 21/00612), at de i tilladelsen fastsatte vilkår ikke sikrede, at de vejledende grænseværdier for støj blev overholdt, og ophævede derfor indvindingstilladelsen. Herefter meddelte Region Syddanmark den 1. juni 2022 standsningspåbud til R. Den 4. oktober 2022 meddelte regionen en ny råstoftilladelse til R med nye vilkår for støj, hvilket igen blev påklaget af N, der anførte dels, at R havde fortsat indvindingen i en periode efter klagenævnets afgørelse, og dels at de fastsatte vilkår var utilstrækkelige. R anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om at ophæve den opsættende virkning af klage efter råstoflovens § 16, stk. 8, hvilket Region Syddanmark tilsluttede sig. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at der skal særlige forhold til, før klagenævnet kan ophæve den opsættende virkning af klage over råstoftilladelse, hvor nævnet lægger vægt på, om udnyttelse af råstoftilladelsen kan give anledning til uoprettelig skade. Nævnet fandt, at der i sagen forelå sådanne særlige forhold, at udgangspunktet om opsættende virkning kunne fraviges, hvilket nævnet begrundede med ”klagens indhold, herunder at VVM-redegørelsen er mangelfuld, da den ikke i tilstrækkeligt omfang beskriver driftsforhold og støjgener. Nævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at nævnet i forbindelse med afgørelsen af 2. maj 2022 fandt anledning til at behandle forholdet omkring støjgener, at nævnet på den baggrund ophævede og hjemviste Region Syddanmarks afgørelse med henblik på, at regionen i forbindelse med den fornyede behandling skulle fastsætte drifts- og støjvilkår for nærmere præciserede forhold, samt at der med regionens nye afgørelse ses at være taget højde herfor. Det er endvidere nævnets vurdering, at selve indvindingen i dette konkrete tilfælde ikke vil medføre uoprettelig skade eller skade, som kun kan genoprettes over lang tid eller gennem større indsats”.
Kommentar: Afgørelsen om at fravige udgangspunktet om opsættende virkning af klage over råstoftilladelsen er bemærkelsesværdig, hvilket også gælder begrundelsen. Sammenholdes den med den første afgørelse af 22. maj 2022 (j.nr. 21/00612), blev der i 2017 udarbejdet en miljøkonsekvensrapport efter miljøvurderingsloven (VVM-redegørelse), hvilken Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt mangelfuld mht. støj, hvorfor råstoftilladelsen blev ophævet af nævnet. Dette må sammenholdes med, at efter miljøvurderingsbekendtgørelsens (2021/1376) § 10, nr. 1, erstatter en tilladelse efter råstoflovens § 7 en VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, hvilket må forstås på den måde, at hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet en råstoftilladelse meddelt på grundlag af en forudgående miljøkonsekvensrapport, må tilladelsen til projektet efter VVM-reglerne ligeledes anses for ophævet. Som følge heraf er der behov for en ny miljøkonsekvensrapport og offentlig høring efter miljøvurderingslovens regler. Det fremgår ikke, om dette er sket i den foreliggende sag, men nævnets begrundelse kan give indtryk af, at hvis indsigelserne mod en råstoftilladelse angår mangelfulde støjberegninger i miljøkonsekvensrapporten, vil dette ikke begrunde opsættende virkning, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med hovedreglen i miljøvurderingslovens § 53. Men dette må så forudsætte, at der mellem maj 2022 og oktober 2022 er gennemført en VVM-procedure efter miljømiljøvurderingslovens regler, hvilket fremstår noget uklart.