MRF 2023.72
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. februar 2023, j.nr. 23/01349
Grundejerforening ikke anset for klageberettiget over dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 med henblik på boligbyggeri i § 3-beskyttet mose, som klagenævnet havde stadfæstet i MRF 2022.294, hvorfor anmodning om genoptagelse af tidligere afvisning af foreningens klage blev afslået.
Sagen vedrørte et område af det tidligere fabriksanlæg for virksomheden Lysbro vest for Silkeborg Langsø, hvor kommunen i 2021 havde meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 med henblik på opførelse af boligbyggeri grundet sagens særlige forhistorie. Dispensationen blev dels påklaget af grundejerforening til naboområdet og dels af Dansk Ornitologisk Forening. Klagen fra grundejerforeningen blev afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 2. november 2022 (j.nr. 21/10849) uanset foreningens deltagelse i den forudgående høring, da grundejerforeningens vedtægtsmæssige formål ikke udtrykkeligt var relateret til forhold, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Derimod blev klagen fra Dansk Ornitologisk Forening behandlet af nævnet i den læge sammensætning, der den 14. november 2022 (MRF 2022.294) med dissens tiltrådte kommunens dispensation med den begrundelse, at den § 3-beskyttede mose havde indfundet sig efter lokalplanens vedtagelse, at byggemodning var påbegyndt, at bygherren uanset de forløbne 10 år fortsat havde en berettiget forventning om at kunne realisere lokalplanen, og at tilstanden af det omfattede moseareal var vurderet moderat, og mosen i øvrigt havde en forholdsvis beskeden størrelse. Grundejerforeningen anmodede efterfølgende klagenævnet om genoptagelse med henvisning til, at sagen ikke var tilstrækkelig oplyst, bl.a. fordi byggefelter omfattede ældre stævningsskov, som er sjælden og havde været der før lokalplanens vedtagelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at nævnet bl.a. kan have pligt til at genoptage sagen, hvis der er fremkommet væsentlige nye faktiske oplysninger, som sandsynligt kan føre til en anden afgørelse, eller hvis der er begået væsentlige fejl. I den tidligere klage fra grundejerforeningen var klagen afvist, fordi grundejerforeningen ikke har klageret efter naturbeskyttelseslovens § 86, og der var ikke fremlagt oplysninger, som kunne give grundlag til at ændre vurderingen af grundejerforeningens klageret.
Kommentar: Afgørelsen følger klagenævnets praksis mht. den begrænsede klageret efter naturbeskyttelsesloven, men selve forløbet illustrerer et andet problem. Hvis der havde foreligget sådanne særlige omstændigheder, at grundejerforeningen alligevel måtte anses for klageberettiget, var Miljø- og Fødevareklagenævnet forpligtet til at genoptage sagen. Men denne var afgjort i MRF 2022.294 Mfk, hvorfor en genoptagelse også vil kræve, at den tidligere klagesag blev genoptaget.