MRF 2023.61
Planklagenævnets afgørelse af 20. marts 2023, j.nr. 22/16354
Efter genoptagelse af MRF 2022.245 Pkn fastholdt Planklagenævnet ophævelse af ekspropriation til udvidelse af en erhvervsvirksomhed, selvom en mindre indgribende foranstaltning ikke var mulig, og ekspropriationen var nødvendig for lokalplanens virkeliggørelse, da de almene samfundsinteresser i udvidelsen ikke kunne fortrænge ejerens interesse i fortsat at kunne råde over arealet, hvorfor ekspropriationen ikke fandtes rimelig. Dissens.
Thisted Kommune traf den 31. marts 2022 afgørelse om ekspropriation af et areal fra E’s landbrugsejendom til virkeliggørelse af lokalplan nr. 2-09, Erhvervsområde ved KK Metal. Lokalplanen omfattede et område på 1,9 ha i Hørdums østlige udkant. Ca. 1,15 ha af lokalplanens område blev aktuelt anvendt til landbrugsdrift. De resterende ca. 0,75 ha omfattede den nuværende virksomhed KK Metal, herunder et areal, der nyligt var tilkøbt, hvor en ny produktionsbygning var i gang med at blive opført. Det fremgik af lokalplanen, at virksomheden de senere år havde været i en stærk vækst og derfor havde brug for at udvide sit bebyggelsesareal. Lokalplanen havde derfor til formål at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål. Planen havde endvidere til formål at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for området og at forebygge miljøgener. Det eksproprierede areal omfattede ca. 8.300 m2 af E’s ejendom på ca. 23,5 ha. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. gjorde gældende, at ekspropriationen ikke var aktuel og nødvendig, og at virksomheden havde erhvervet en anden naboejendom, som virksomheden ikke havde udnyttet til fulde. Planklagenævnet ophævede i 2022 ekspropriationsafgørelsen, idet nævnet ikke fandt ekspropriationen rimelig og bl.a. henviste til, at der lå flere erhvervsområder inden for en relativt kort afstand, at virksomheden i øvrigt rådede over flere ejendomme, og at uhensigtsmæssigheden ved at opdele produktionen ikke var så tungtvejende, at det kunne begrunde ekspropriation (MRF 2022.245). Kommunen anmodede efterfølgende nævnet om at genoptage afgørelsen med den begrundelse, at der inden for en afstand af ca. 20 km fra Hørdum ikke fandtes et passende erhvervsområde, der kunne rumme virksomheden, og at det var uklart, om nævnet havde taget almenvellets interesse i form af virksomhedens betydning for lokalsamfundet i betragtning. Planklagenævnet blev med genoptagelsesanmodningen gjort bekendt med, at der reelt ikke fandtes et passende nærliggende erhvervsområde til virksomheden, og fandt sig derfor forpligtet til at genoptage sagen, idet der forelå nye faktiske oplysninger. Planklagenævnet lagde herefter til grund, at lokalplanen varetog lovlige planlægningsmæssige hensyn og var tilstrækkelig præcis til at kunne danne grundlag for ekspropriation, og at ekspropriation ikke krævede tilladelser efter anden lovgivning bortset fra byggetilladelse. Nævnet fandt endvidere, at ekspropriationen var aktuel, da udvidelsen af virksomheden ønskedes igangsat, så snart virksomheden fik adgang til det pågældende areal. Endelig fandt nævnet, at det i tilstrækkelig grad var godtgjort, at ekspropriationen var nødvendig i snæver forstand, da en mindre indgribende foranstaltning ikke var mulig. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke eksproprieredes et større areal end nødvendigt, og at en midlertidig rådighed over arealet ikke var tilstrækkelig, hvorfor nødvendighedsbetingelsen var dokumenteret i forhold til virkeliggørelse af lokalplanen. Ekspropriationen måtte på denne baggrund anses for at være af væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse. Nævnets flertal (9 mod 2) fandt imidlertid, at de almene samfundsinteresser i inddragelse af ejendommen til udvidelse af en eksisterende erhvervsvirksomhed ikke kunne fortrænge E’s interesse i fortsat at kunne råde over arealet. Flertallet fandt det således ikke godtgjort, at virksomhedens behov for udvidelse var så tungtvejende, at det kunne begrunde et så væsentligt indgreb. Flertallet lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at der var tale om ekspropriation til fordel for en privat virksomheds udvidelse, og at lokalplanen således var udarbejdet alene med henblik på udvidelse af den pågældende virksomhed. Det forhold, at der ikke var den tilstrækkelige kapacitet til at rumme virksomheden i de eksisterende nærliggende erhvervsområder, og at det ikke var muligt for virksomheden at udvide på virksomhedens øvrige ejendomme, kunne ej heller begrunde et så vidtgående indgreb som ekspropriation, da kommunen havde mulighed for ud fra planlægningsmæssige hensyn at planlægge for både nye eller udvidede erhvervsområder. Det forhold, at ekspropriationen kunne gavne lokalområdet, kunne heller ikke opveje hensynet til den private ejendomsret eller på anden måde medføre, at ekspropriationen var rimelig. Flertallet fandt herefter ikke, at ekspropriationen var rimelig. Planklagenævnet fastholdt derfor den tidligere ophævelse af ekspropriationen.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at der ved ekspropriation efter planlovens § 47 til fordel for private foretages en mere indgående prøvelse af rimelighedsbetingelsen, og at det i disse tilfælde ikke er nok, at ekspropriationen er nødvendig for at virkeliggøre lokalplanen, men er ellers på linje med den genoptagne afgørelse i MRF 2022.245. Se også Pagh og Haugsted, Fast ejendom – regulering og køb, 4. udg., 2022, s. 749 f.