MRF 2023.54
Planklagenævnets afgørelse af 22. februar 2023, j.nr. 22/11091
Afslag på lovliggørende landzonetilladelse til husstandsvindmølle, der var opført på vilkår om, at møllen skulle nedtages i 2016, da vindmøllen var opført omkring 45 meter fra eksisterende bebyggelse og ikke var i umiddelbar tilknytning hertil.
Sagen vedrørte E’s ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til en husstandsvindmølle på sin 37,5 ha store landbrugsejendommen beliggende i landzone. På ejendommen var der et stuehus og en række driftsbygninger og udhuse. Husstandsvindmøllen var placeret omkring 45 meter fra det nærmeste udhus i udkanten af beplantningen, som afgrænsede bebyggelsen på ejendommen mod de åbne marker. Ejendommen lå i et område, der var udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2021 for Svendborg Kommune. Vindmøllen var opført på baggrund af en landzonetilladelse fra maj 2006, hvoraf fremgik, at det var en forudsætning, at den skulle tjene til brug for virksomheden på ejendommen og skulle nedtages efter en periode på 10 år. Svendborg Kommune meddelte den 14. september 2022 afslag på lovliggørende landzonetilladelse til husstandsvindmøllen med den begrundelse, at vindmøllen skulle have været nedtaget i 2016, og at den i visuel sammenhæng med de to 76,5 meter høje vindmøller på henholdsvis E’s egen grund og nabogrunden var i strid med landskabskarakterens enkelthed. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at afslaget var i strid med proportionalitetsprincippet, og at vindmøllen varetog klimahensyn, hvorfor denne burde tillades permanent. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at det ansøgte krævede landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1. Nævnet fandt, at kommunens afslag ikke var i strid med proportionalitetsprincippet, idet hensynet til kommunens retshåndhævelse, herunder hensynet til at undgå præcedensvirkning, vejede tungere end hensynet til E’s interesse i at beholde møllen. Nævnet lagde herved vægt på, at der blev givet landzonetilladelse til opførelse af husstandsvindmøllen på det vilkår, at den skulle nedtages efter 10 år, samt at kommunen i november 2006 gav afslag på en anmodning om at ændre vilkåret om nedtagelse efter 10 år. Nævnet fandt herudover ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke kunne gives lovliggørende landzonetilladelse til husstandsvindmøllen. Nævnet lagde herved vægt på, at møllen var opført omkring 45 meter fra eksisterende bebyggelse og ikke var i umiddelbar tilknytning hertil. Det bemærkedes, at det afhænger af en konkret vurdering, om en husstandsvindmølle kan opfattes som værende i tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, men at der i praksis opereres med en afstand på op til ca. 20 meter fra bebyggelsen. Nævnet lagde også vægt på, at husstandsmøllen med sin placering på ydersiden af beplantningen omkring bebyggelsen på ejendommen fremstod markant og skæmmende i landskabet samt uden sammenhæng med ejendommens øvrige bygningsanlæg, hvilket også var i strid med kommuneplanens retningslinje for det bevaringsværdige landskab. Planklagenævnet stadfæstede herefter afslaget.
Kommentar: Bestemmelsen om, at ny bebyggelse skal opføres i tilknytning til den øvrige bebyggelse, er fra planlovens § 36, stk. 2, og betyder, at landzonetilladelse ikke kræves, men er i relation til husstandsvindmøller anvendt som et af kriterierne for, om der meddeles landzonetilladelse til husstandsvindmøller, uanset om møllen kan anses for nødvendig for den landbrugsmæssige drift, og der derfor ikke kræves landzonetilladelse efter ordlyden af planlovens § 36, stk. 2. Se kritisk hertil Pagh: TfM 2012.134, hvilket dog ikke har ført til ændringer i klagenævnspraksis.