MRF 2023.51
Planklagenævnets afgørelse af 16. februar 2023, j.nr. 22/08944
Ikke medhold i klage over lokalplan, da der var tale om et eksisterende byområde udlagt til blandede byfunktioner, hvorfor de lempede støjgrænser kunne anvendes i planlægningen, jf. planlovens § 15 a, uanset arealet havde henligget ubenyttet, og der ikke var taget højde for støj fra adgangsvej til boligområdet.
Kolding Kommune vedtog den 26. februar 2019 kommuneplantillæg og lokalplan nr. 1013-12 for et etageboligbyggeri med fire punkthuse ved Fjordbrynet ved Skamlingsvejen. Efter klage fra en nabo til lokalplanområdet over, at der alene var gennemført en screening efter miljøvurderingslovens § 10 af lokalplanforslaget, ophævede Planklagenævnet i MRF 2021.145 Pkn lokalplanen, da der i screeningen alene var henvist til de lempede støjgrænser i en situation, der ikke var omfattet af planlovens § 15, stk. 2, nr. 26. Efter en miljøvurdering af et nyt lokalplanforslag og offentlig høring vedtog Kolding Kommune den 21. juni 2022 lokalplan nr. 1013-21, Ved Fjordbrynet – et område til blandede byfunktioner. Formålet med planen var at fastlægge områdets anvendelse til blandede byfunktioner og at give mulighed for opførelse af fire punkthuse i op til 15 etager. Planområdet var beliggende i byzone syd for Kolding Fjord og udgjorde et samlet areal på 2,2 ha. I lokalplanen var det om områdets anvendelse bestemt, at det kun måtte anvendes til blandede byfunktioner, herunder serviceerhverv og lignende inden for virksomhedsklasse 1-2 og etageboliger med tilhørende fællesfaciliteter. Sammen med lokalplanen vedtog kommunen kommuneplantillæg nr. 6. Forud for vedtagelsen af kommuneplantillægget var lokalplanområdet i kommuneplanen udlagt som rammeområde 1013-B1 til anvendelsen boligområde med henblik på etageboligbebyggelse. Efter vedtagelsen af kommuneplantillægget var lokalplanområdet omfattet af rammeområde 1013-BE1 og var udlagt til anvendelsen blandet bolig og erhvervsområde med blandede byfunktioner. Planvedtagelsen blev påklaget af en nabo til planområdet, der bl.a. anførte, at der ikke var tale om et eksisterende boligområde, hvorfor kommunen i planlægningen ikke kunne gøre brug af muligheden for støjisolering efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, og at kommunens støjmålinger ikke tog højde for en adgangsvej og en brandvej i planområdet, hvorfor overholdelse af støjgrænserne krævede omlægning af vejene. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at kommunen i forhold til trafikstøj havde anvendt reglerne i planlovens § § 15, stk. 2, nr. 26, hvorefter støjkrav kan opfyldes ved støjisolering af bygningerne. Nævnet fandt, at planområdet udgjorde et eksisterende byområde, da der tidligere havde været et forbrændingsanlæg og et enfamiliehus, og der nord for planområdet lå en lystbådehavn med tilhørende bådoplag og parkeringsarealer, og der syd for planområdet lå eksisterende boligområder. Det forhold, at området havde været ubenyttet i en årrække, kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat. Nævnet fandt endvidere at planområdet var udlagt til blandede byfunktioner med kommuneplantillægget, og at området tillige var konkret lokalplanlagt til blandede byfunktioner. Kommunen havde derfor mulighed for at fastsætte bestemmelser, som forudsatte anvendelse af de lempede støjgrænser samt isolering af nyt boligbyggeri, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, hvorfor planlovens § 15 a, stk. 1, var opfyldt. For så vidt angik klagepunktet vedrørende støj fra veje i lokalplanområdet bemærkede nævnet, at planlovens § 15 a, stk. 1, fastsætter, at en lokalplan kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Det var nævnets opfattelse, at bestemmelsen i planlovens § 15 a, stk. 1, ikke fastsætter krav om, at lokalplanen skal sikre mod støjgener, som stammer fra den anvendelse, som der planlægges for. Planklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen er en udløber af Planklagenævnets ophævelse af lokalplanen for de samme punkthuse i MRF 2021.145 Pkn, hvilket tydeligt fremgår af den nye lokalplan nr. 1013-21 med miljøvurdering. Selv om det er noget vanskeligt at følge Planklagenævnets udsagn om, at området må anses for et eksisterende byområde, når man studerer lokalplanen, må det tiltrædes, at de lempede muligheder for støjbegrænsning efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, kan anvendes, når området udlægges til blandede byfunktioner. For en nærmere belysning af, hvordan planlovens § 15 a sammenholdt med § 15, stk. 2, nr. 26, er fortolket i nyere planklagenævnspraksis, se Anders Hessner: Planlægning for støjfølsom anvendelse af støjbelastede arealer, i Mads Bryde Andersen m.fl., Festskrift til Peter Pagh, 2023, s. 349 ff.