MRF 2023.43
Retten i Aalborgs dom af 17. februar 2023, sag BS-22595/2021-ALB
A og B (adv. Peter Henrik Hedager Würtz) mod Miljøstyrelsen (adv. Louise Solvang Rasmussen)
Ikke grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte Miljøstyrelsens afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 69 om reduktion af en åbeskyttelseslinje, uanset afgørelsen ikke fuldt ud imødekom kommunens ansøgning. Der var hverken godtgjort fejl eller mangler ved afgørelsen, ligesom der ikke var tilbragt grundlag for at tilsidesætte styrelsens skønsmæssige afvejning.
Sagen angik, om Miljøstyrelsens afgørelse om reduktion af en åbeskyttelseslinje inden for et lokalplanområde ved Mastrup Bæk i Rebild Kommune kunne tilsidesættes som ugyldig. Rebild Kommune vedtog den 21. november 2019 en lokalplan, der forudsatte en reduktion af åbeskyttelseslinjen. På anmodning fra kommunen traf Miljøstyrelsen afgørelse om en delvis reduktion af åbeskyttelseslinjen, men imødekom ikke fuldt ud kommunens ansøgning. To gårdejere, A og B, anlagde herefter sag mod Miljøstyrelsen med påstand om, at afgørelsen var ugyldig, og at Miljøstyrelsen skulle anerkende, at åbeskyttelseslinjen kunne reduceres som ansøgt af kommunen. Under retssagen gjorde A og B bl.a. gældende, at Miljøstyrelsens begrundelse for afgørelsen var mangelfuld, idet styrelsen ikke havde konkretiseret, hvordan og hvorfor den visuelle oplevelse og spredningskorridoren ville blive påvirket. Herudover gjorde sagsøgerne gældende, at Miljøstyrelsen havde inddraget usaglige hensyn ved afgørelsen, idet styrelsen havde lagt vægt på påvirkning af det samlede ådalslandskab, uanset en del heraf ikke var omfattet åbeskyttelseslinjen. A og B gjorde desuden gældende, at Miljøstyrelsen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen, da den havde imødekommet en ansøgning om reduktion af åbeskyttelseslinjen nord for bækken, mens styrelsen modsat vurderede, at en reduktion syd for bækken ikke kunne imødekommes. Retten fandt, at styrelsens begrundelse ikke kunne anses for mangelfuld, idet afgørelsen var konkret begrundet med forhold, der direkte vedrørte bækken, og at det ikke var usagligt at inddrage det samlede ådalslandskab, som bækken var en del af. Retten afviste, at det udgjorde en tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen, at Miljøstyrelsen tillod reduktion i overensstemmelse med kommunens ansøgning for lokalplanområderne nord for Mastrup Bæk, mens Miljøstyrelsen alene tillod en mindre reduktion af åbeskyttelseslinjen for lokalplanområdet syd for Mastrup Bæk. Der var således forskel på de faktiske omstændigheder, da der nord for bækken allerede fandtes bebyggelse tæt på bækken, hvilket ikke var tilfældet for den sydlige del, som i øvrigt grænsede op til naturbeskyttede områder. I forhold til styrelsens skønsmæssige afvejning fandt retten, at skønsmandens subjektive vurdering af, at der muligvis kunne ske en yderligere reduktion, ikke i sig selv udgjorde tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens skøn. Retten fandt det således ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig eller at tilsidesætte styrelsens skønsmæssige afvejning. Byretten tog herefter Miljøtyrelens påstand om frifindelse til følge.