MRF 2023.38
Retten i Holstebros dom af 19. januar 2023, sag BS-44947/2021-HOL
A (adv. Christian Ternvig Markussen) mod Miljø- og Fødevareklagenævnet (adv. Daniella Gabris)
Ikke grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om, at undtagelsesbestemmelserne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25, stk. 5 (fravigelse af BAT-krav) og § 33, stk. 1 (50 %-reglen) kunne anvendes til at meddele miljøtilladelse efter husdyrbruglovens § 16 b til et eksisterende malkekvæghold, hvorved kvægholdet overgik til regulering efter stipladsmodellen.
Lemvig Kommune meddelte den 2. maj 2018 en landmand miljøtilladelse til hold af malkekvæg med opdræt, jf. husdyrbruglovens § 16 b. Tilladelsen indebar hverken bygningsmæssige ændringer eller ændringer eller udvidelser af dyreholdet, idet der alene var tale om, at produktionen overgik til regulering efter stipladsmodellen. En nabo, A, påklagede tilladelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der den 4. maj 2021 (j.nr. 18/05101) stadfæstede afgørelsen. Efterfølgende blev nævnet opmærksom på de specielle regler i godkendelsesbekendtgørelsen for beregning af BAT-krav og faktisk emission og genoptog af egen drift klagesagen, hvilket førte til at nævnet den 31. maj 2022 (j.nr. 22/04677) stadfæstede miljøtilladelsen med visse ændringer. I afgørelsen afgrænsede nævnet sin prøvelse til tre forhold: (i) kontrol af det fastlagte produktionsareal, (ii) overholdelsen af kravet om anvendelse af BAT (maksimal ammoniakemission) og (iii) lugtgener og anvendelsen af 50 %-reglen. I forhold til det fastlagte produktionsareal foretog nævnet en efterprøvelse af kommunens fastlæggelse heraf, men fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. I forhold til anvendelse af BAT (maksimal ammoniakemission) tiltrådte nævnet kommunens beregninger, hvorefter den faktiske ammoniakemission var højere end BAT-kravet, som derved ikke var overholdt. Kommunen havde imidlertid vurderet, at miljøtilladelsen ville opfylde betingelserne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25, stk. 5, hvorefter kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan fravige det beregnede BAT-krav, hvis ansøgeren godtgør, at kravet konkret ikke vil være proportionalt som følge af den eksisterende indretning og drift. Nævnet fandt efter en konkret vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. I forhold til lugtgener og anvendelsen af 50 %-reglen tiltrådte nævnet de fremlagte lugtberegninger, som viste, at lugtgeneafstanden var overskredet til nærmeste beboelse i samlet bebyggelse. Kommunen havde dog vurderet, at betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelsen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 33 (50 %-reglen) var opfyldt, hvilket nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte. Naboen A anlagde herefter sag mod nævnet, hvor A anfægtede nævnets anvendelse af beregningsmodellerne og bl.a. gjorde gældende, at sagen ikke var oplyst tilstrækkelig. Byretten fandt indledningsvist, at A ikke havde godtgjort, at nævnets afgørelse var truffet på et forkert faktisk grundlag. Byretten fandt dernæst ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets tiltræden af kommunens beregninger af den faktiske ammoniakemission eller nævnets vurdering af, at betingelserne for fravigelse af BAT-kravet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25, stk. 5, var opfyldt. Videre fandt byretten ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets anvendelse af bekendtgørelsens § 33, stk. 1 (50 %-reglen), idet byretten bl.a. anførte, at A ikke havde påvist grunde til, at lugtberegningsmodellerne ikke kunne anvendes i det konkrete tilfælde. Da det af A anførte om anden brug af den omhandlede bedrift end tilladt var et tilsynsspørgsmål og ikke kunne føre til andet resultat, frifandt byretten Miljø- og Fødevareklagenævnet.