MRF 2023.334
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. december 2023, j.nr. 23/03222
Ophævet afgørelse om ændring af udgiftsfordeling og pålæg af bidragspligt til kystbeskyttelsesprojekt i Jyllinge Nordmark, da kystbeskyttelseslovens § 11, stk. 2, kun finder anvendelse i tilfælde, hvor der efterfølgende er behov for ændring i udgiftsfordelingen. Ikke hjemmel til at pålægge lodsejere bidragspligt med tilbagevirkende kraft.
Sagen angik Roskilde Kommunes afgørelse af 5. januar 2023 om ændring af udgiftsfordeling og pålæg af bidragspligt til et kystbeskyttelsesprojekt i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg. Sagen om kystbeskyttelsesprojektet har en længere forhistorie. I 2015 og 2016 vedtog Roskilde Kommune lokalplan og VVM-tilladelse for projektet, men begge afgørelser blev ophævet af de to klagenævn i MAD 2017.139 Pkn og MAD 2017.218 Mfk grundet manglende habitatvurdering. Herefter vedtog kommunen i november 2017 på ny lokalplan og VVM-tilladelse, og i december 2017 traf Roskilde Kommune afgørelse om kystbeskyttelsesprojektet, hvor kommunen pålagde ejerene af de ejendomme, der ville få gavn af kystbeskyttelsesforanstaltningerne bidragspligt. Efter klage blev lokalplan og VVM-tilladelse igen ophævet som følge af formalitetsmangler af de to klagenævn i foråret 2018 (MAD 2018.126 Pkn og MAD 2018.173 Mfk). Kommunen vedtog herefter igen i september 2018 lokalplan og VVM-tilladelse. Mens Planklagenævnet ikke gav medhold i klagen over lokalplanen (MAD 2018.328 Pkn), og der i december 2018 skete ekspropriation, blev VVM-tilladelsen ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 12. april 2019 (MAD 2019.161 Mfk), og på den baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet den 16. april 2019 ekspropriationsbeslutningen (MAD 2019.163 Mfk). Efterfølgende skete der retlig lovliggørelse, da Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune den 3. juli 2020 meddelte tilladelse til etablering af det kommunale fællesprojekt om kystbeskyttelse i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg, der erstattede tilladelsen af 1. februar 2018. Roskilde Kommune traf den 5. januar 2023 afgørelse om ændring af udgiftsfordelingen og pålæg af bidragspligt til kystbeskyttelsesprojektet efter kystbeskyttelseslovens § 11, stk. 2. Afgørelsen var truffet på baggrund af en anmodning fra et lokalt digelaug og beboere i området, der ønskede en justering af udgiftsfordelingen for de enkelte ejendomme. Kommunen anførte i afgørelsen, at der alene var tale om en ajourføring af fordelingen, der ikke ændrede ved principperne for, om en lodsejer er bidragspligtig. Afgørelsen var begrundet med, at enkelte lodsejere ved en fejl ikke var blevet pålagt bidragspligt, samt at der på yderligere ejendomme var sket bygningsmæssige ændringer, der medførte bidragspligt. E, der ikke tidligere var pålagt bidragspligt, blev med afgørelsen pålagt bidragspligt til projektet, som E havde fordel af i form af sikring af adgangsvej til sin ejendom mod oversvømmelser. Afgørelsen blev påklaget af E, der navnlig anførte, at kommunen ikke med tilbagevirkende kraft kunne tildele E bidragspligt for sikring af adgangsvej. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede indledningsvis, at E ikke ved afgørelsen af 1. december 2017 var pålagt bidragspligt, hvilket efter det oplyste beroede på en fejl. Nævnet bemærkede, at kystbeskyttelseslovens § 11, stk. 2, finder anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger efterfølgende behov for at ændre udgiftsfordeling for lodsejere, som ved tidligere afgørelse er blevet pålagt bidragspligt, men derimod ikke indeholder hjemmel til at pålægge lodsejere bidragspligt i en situation som den foreliggende. Kommunens afgørelse led derfor af en væsentlig retlig mangel og blev derfor ophævet.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at bidragspligt til kystbeskyttelsesprojekter ikke kan pålægges med tilbagevirkende kraft, hvilket ligeledes førte til ophævelse i en anden klage over ændret bidragspligt til kystbeskyttelsesprojektet ved Jyllinge Nordmark (j.nr. 23/03217). Samme dag afviste nævnet flere nye klager over den udgiftsfordeling, der var fastsat i 2017 grundet overskridelse af klagefrist (j.nr. 23/03200, j.nr. 23/03205, j.nr. 23/03211 og j.nr. 23/03214). Tilsvarende afviste nævnet en klage over ændringen af udgiftsfordelingen for bidragspligt med henvisning til, at ændringen ikke vedrørte klagers ejendom (j.nr. 23/03196).