MRF 2023.333
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. december 2023, j.nr. 21/03443
Dispensation til etablering af ensilageplads inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ændret til et afslag, da der ikke forelå et særligt tilfælde, og da den driftsmæssige nødvendighed ikke fandtes at kunne begrunde dispensation. Dissens.
Rebild Kommune meddelte den 16. februar 2021 dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til etablering af en ensilageplads inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. lovens § 18, stk. 1, på en 45 ha stor landbrugsejendom beliggende mellem Hobro og Års. Den ansøgte ensilageplads omfattede et areal på i alt 1.200 m2. Fortidsmindebeskyttelseslinjen var afkastet af en gruppe af tre gravhøje, og ensilagepladsen skulle placeres inden for hhv. 33, 56 og 75 m fra foden af disse. På ejendommen var der foruden bebyggelse bestående af bl.a. stuehus og lader/stalde med et samlet areal på 2.600 m2 etableret en række tekniske anlæg, herunder ensilagepladser. Den ansøgte ensilageplads skulle etableres i forbindelse med de allerede eksisterende, men dog placeres 12 m nærmere gravhøjene. Dispensationen var meddelt på en række vilkår, herunder at Nordjyllands Historiske Museum skulle kontaktes inden arbejdets opstart. Etableringen af en yderligere ensilageplads var bl.a. begrundet i den landbrugsmæssige drift på ejendommen, og der var søgt om dispensation i forbindelse med miljøgodkendelse til udvidelse af et husdyrbrug. Pladsens placering var begrundet i landskabsmæssige og logistiske betragtninger. Afgørelsen blev påklaget af Slots- og Kulturstyrelsen, der navnlig anførte, at etablering af ensilagepladsen ville have en mærkbar skæmmende virkning, og at der var alternative placeringsmuligheder uden for beskyttelseslinjen. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede indledningsvis, at dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen kræver, der foreligger et særligt tilfælde, hvilket beror på en konkret vurdering af, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse og hensynet til sikring af arkæologiske lag bør vige. Et flertal (5 mod 2) fandt, at der i den konkrete sag ikke forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation til en yderligere ensilageplads på ejendommen, da hensynet til den driftsmæssige nødvendighed ikke kunne begrunde dispensation. Flertallet lagde endvidere vægt på, at den ansøgte ensilageplads ville ligge 12 m nærmere fortidsminderne end de allerede eksisterende pladser og udgøre en markant bebyggelse beliggende inden for 33 m af det nærmeste fortidsminde, at der var tale om tre velbevarede gravhøje fra oldtiden, at yderligere bebyggelse ville have en negativ virkning på en række parametre, og at der forelå risiko for beskadigelse af de arkæologiske lag. Mindretallet fandt omvendt, at den driftsmæssige nødvendighed konkret vejede tungere end hensynet til beskyttelseslinjen, der allerede i betydelig grad fremstod påvirket af de nuværende driftsbygninger og ensilagepladser. På denne baggrund ændrede nævnet kommunens dispensation til et afslag.