MRF 2023.322
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. december 2023, j.nr. 21/05734
Stadfæstet lovliggørende dispensation efter skovlovens § 38 til mountainbikebane i fredskov, da banen varetog rekreative formål med bynær placering, da skovrejsning var slået fejl, og da arealet var egnet til aktiviteten. Mountainbikeryttere med lys om natten fandtes ikke at påvirke den potentielle forekomst af bilag IV-arter nord for projektet. Dissens.
Miljøstyrelsen meddelte i marts 2021 lovliggørende dispensation til en mountainbikebane inden for fredskov i medfør af skovlovens § 11, stk. 1, jf. §§ 38 og 39. Dispensationen blev meddelt på vilkår om bl.a., at banen skulle være tilgængelig for almindelige skovgæster og ikke måtte forhindre skovgæsters almindelige færdsel i skoven. Banen var beliggende i en ca. 75 ha offentligt ejet og bynær fredskov og havde en samlet længde på ca. 560 m. De lige strækninger var ca. 1 m i bredden og i svingene ca. 4 m. Banen påvirkede et samlet fredskovspligtigt areal på ca. 900 m2 i et område, hvor skovrejsning var slået fejl. Inden for 900 m og 1200 m fra banen var der registreret forekomst af bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Det nærmeste Natura 2000-område lå 7,6 km fra den omhandlede mountainbikebane, og det var styrelsens vurdering, at banen ikke var i konflikt med habitatreglerne. Styrelsen lagde i afgørelsen til grund, at der gælder en lempeligere praksis for små beskedne anlæg til det almindelige publikum og for den rekreative udnyttelse af skoven, hvis anvendelsen ikke påvirker særlige naturværdier i skoven. Som følge heraf, og da skoven var bynær og kommunalt ejet, var det styrelsens vurdering, at banen kunne rummes inden for skovlovens flersidige formål om bæredygtig skovdrift. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, der bl.a. anførte, at der siden styrelsens besigtigelse var sket en udbygning af banen i et sådant omfang, at de forhold, der var lagt til grund for dispensationen, ikke svarede til de nuværende forhold, og at det som følge af opbygning af stenbunker i svingene var vanskeligt for almindelige skovgæster at passere arealet, samt at der ikke var foretaget undersøgelser af forekomsten og påvirkningen af flagermus, herunder fra mountainbikeryttere med lys om natten. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede indledningsvis, at der kan dispenseres for forbuddet i lovens § 11, stk. 1, såfremt særlige grunde talte for det, jf. § 38, men at dispensationspraksis er restriktiv, og at der udelukkende kan meddeles dispensation, hvis der ikke er alternative placeringsmuligheder uden for fredskov, og det samfundsmæssige hensyn forbundet med anlægget er mere tungtvejende end hensynet til bevaring af fredskoven. Et flertal (6 mod 1) fandt, at der i den konkrete sag forelå et sådant særligt tilfælde, som begrundede dispensation, da anlægget varetog rekreative formål og havde en bynær placering. Hertil kom, at skovrejsning på det pågældende areal var slået fejl, og at arealet var egnet til aktiviteten. Flertallet lagde endvidere vægt på, at anlægget kun påvirkede en lille del af den samlede fredskov og ikke var til gene for den almindelige skovgæst, idet anlægget var offentligt tilgængeligt. Mindretallet fandt derimod, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. Hvad angik projektets påvirkning af områdets bilag IV-arter fandt nævnet ikke anledning til at tilsidesætte styrelsens vurdering, idet mountainbikeryttere med lys om natten ikke fandtes at kunne forstyrre den potentielle forekomst af flagermus i træer nord for projektet. På den baggrund stadfæstede nævnet Miljøstyrelsens lovliggørende dispensation til mountainbikebanen.