MRF 2023.320
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. december 2023, j.nr. 21/02169
Stadfæstet afslag på etablering af kalkfjernelsesanlæg for almen vandforsyning for 547 forbrugere med en hårdhedsgrad for vandet på 20-23,5°dH, da vandforsyningsplanen anførte, at der kun i særlige tilfælde kunne tillades videregående vandbehandling med anvendelse af beriget filtermateriale, og da kommunens administration af vandforsyning efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal ske i overensstemmelse med vandforsyningsplanen og efter princippet om, at forsyning med drikkevand ikke baseres på videregående vandbehandling.
Med afgørelse af 7. maj 2020 meddelte Guldborgsund Kommune afslag på tilladelse efter vandforsyningslovens § 21, stk. 1, til, at et alment vandforsyningsselskab for 547 forbrugere etablerede blødgøringsanlæg med kalkfjernelse for vandet fra almen vandforsyning. Ansøgningen var begrundet med, at hårdhedsgraden af indvundet grundvand fra en af den almene vandforsynings i alt tre boringer var 20-23,5°dH og forbrugernes ønske om blødgøringen. Endvidere blev der i ansøgningen henvist til, at der af Rambøll for Miljøstyrelsen i 2017 blev udarbejdet en undersøgelse (”Blødt vand i en cirkulær økonomi”) om de samfundsmæssige konsekvenser ved at indføre central blødgøring af drikkevand i Danmark, hvor der for områder med en hårdhedsgrad over 18°dH umiddelbart er påvist en samfundsøkonomisk gevinst ved at blødgøre til en hårdhedsgrad til 14°dH eller lavere, såfremt produktionskapaciteten ligger over 1.000.000 m3 pr. år. Kommunens afslag var begrundet med, at ansøgningen vedrørte blødgøring med ionbytningsanlæg med anvendelse af filter beriget med natrium, hvorfor metoden kunne medføre en forøget koncentration af natrium i drikkevandet. Endvidere indgik den almene vandforsyning som nødforsyning af andre almene vandforsyninger, hvor stor forskel i kalkindhold mellem vandværkerne kunne medføre problemer med kalkudfældning i ledningsnettet og vandinstallationer. Endelig henviste kommunen til, at det i kommunens vandforsyningsplan 2010-2020 var fastsat, at drikkevandsforsyningen i videst muligt omfang skulle baseres på naturligt og rent grundvand, som alene undergik en simpel vandbehandling med luftning og filtrering, og at kommunen kun i yderst specielle tilfælde ville tillade avanceret rensning af grundvand til rent drikkevand, hvor bl.a. anvendelse af beriget filtermateriale var omfattet af den efter planen fastlagte definition af avanceret rensning. Afgørelsen blev påklaget af vandforsyningen, der bl.a. gjorde gældende, at blødgøring var ønsket af forbrugerne, at der var samfundsøkonomiske gevinster ved blødgøringen, og at blødgøring ikke ville medføre overskridelser af grænseværdi for natrium. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 64 af 2023 om blødgøring af drikkevand, at tilladelse til blødgøring og dermed til videregående vandbehandling på almene vandforsyningsanlæg meddeles med hjemmel i vandforsyningslovens § 21, stk. 1. Med henvisning til MAD 2017.376 Mfk (NMK-42-00533) og nævnets afgørelse af 3. maj 2021 (j.nr. 21/02939) anførte nævnet, at det følger af nævnets praksis, at vandforsyningsplanens retningslinjer skal anvendes som et overordnet beslutningsgrundlag ved myndighedens administration af vandforsyningslovens bestemmelser om etablering af vandindvindingsanlæg, og at retningslinjerne kun bør fraviges, hvis der konkret er væsentlige hensyn herfor. Med henvisning til MAD 2017.78 Nmk (NMK-42-00551) og afgørelsen af 3. maj 2021 fremhævede nævnet, at der efter praksis gælder et princip om, at drikkevand skal baseres på grundvand, der ikke har gennemgået en videregående vandbehandling, men at princippet skal afvejs i forhold til hensynet til at sikre en kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning. Et enigt nævn lagde for afvejningen af det påklagede forhold til grund, at afgørelsen var meddelt i overensstemmelse med det anførte udgangspunkt i kommunens vandforsyningsplan, og at det ikke var godtgjort, at hårdheden af grundvandet fra vandværkets indvinding udgjorde et sådant yderst specielt tilfælde med hensyn til hårdheden af grundvandet set i forhold til øvrige almene vandforsyninger i kommunen. På den baggrund stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet kommunens afslag på tilladelse.