MRF 2023.313
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. november 2023, j.nr. 22/03915
Ændret påbud om støjvilkår til biogasanlæg optaget inden for retsbeskyttelsesperioden, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 2, således at delvilkår om, at målinger af lavfrekvent støj skulle foretages fra tre bestemte ejendomme, udgik, idet muligheden for påbud om målinger fra tredjemands ejendom ikke fremgik af Miljøstyrelsens orientering om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer, og fravigelsen ikke var begrundet.
Silkeborg Kommune havde i 2018 med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 33 meddelt miljøgodkendelse til etablering af et biogasanlæg ejet af E, der kunne behandle op til 89.000 tons biomasse om året. Der var i miljøgodkendelsen ikke fastsat vilkår om grænser for lavfrekvent støj, ultralyd og vibrationer, da der ikke i ansøgningen fremgik oplysninger om, at der forelå risiko herfor. Efter anmeldelse i 2021 fra en nabo (N) til biogasanlægget, der ejede ejendommen A1, førte kommunen tilsyn hos hhv. N og biogasanlægget, hvor kommunen begge steder kunne konstatere lavfrekvent støj, der hidrørte fra naturgaskedlens skorsten. Kommunen meddelte herefter påbud til E om overholdelse af en række vilkår om lavfrekvent støj. Af et delvilkår i vilkår 1 fremgik, at ”(støj)målingerne skulle udføres i boligerne på adresserne A1, A2 og A3 som nærmeste boliger”. Påbuddet blev påklaget af E, der navnlig gjorde gældende, at delvilkåret om foretagelse af målinger på A1, A2 og A3 skulle udgå af vilkår 1, idet E ikke havde rådighed over de pågældende private ejendomme, og der gjaldt en almindelig forvaltningsretlig grundsætning om, at påbud vedr. gennemførelse af foranstaltninger på en fast ejendom alene kan udstedes til ejeren eller brugeren af den faste ejendom. E påpegede, at adgang til tredjemands ejendom for efterlevelse af vilkåret ville forudsætte særlig lovhjemmel. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden), konstaterede indledningsvis, at biogasanlægget som listevirksomhed var optaget på bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen under listepunkt 5.3.b og dermed var omfattet af krav om miljøgodkendelse. Herefter henviste nævnet til lovens § 41, hvorefter tilsynsmyndigheden kan udstede påbud om nedbringelse af forurening, såfremt listevirksomheden medfører væsentlig forurening, eller hvis der foreligger nærliggende risiko herfor. Nævnet bemærkede, at påbud efter § 41 er begrænset af retsbeskyttelsen i § 41 a, stk. 1, hvorefter tilsynsmyndigheden ikke må meddele påbud, indtil der er forløbet 8 år efter meddelelse af godkendelse. Hertil bemærkede nævnet, at tilsynsmyndigheden dog kan tage godkendelse op til revurdering eller meddele påbud eller forbud, såfremt forureningen går ud over det, der lå til grund for godkendelsens meddelelse, jf. § 41 a, stk. 2. Da kommunen på tidspunktet for godkendelsen ikke kendte til risikoen for lavfrekvent støj, og da den konstaterede støj gik udover, hvad der var lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, fandt nævnet, at der i § 41 a, stk. 2, var hjemmel til påbyde vilkår om regulering af lavfrekvent støj inden for retsbeskyttelsesperioden. Herefter bemærkede nævnet, at vilkår om lavfrekvent støj, i udgangspunktet skal stilles i overensstemmelse med Miljøstyrelsens orientering om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer, og at fravigelser herfra forudsatte en begrundelse. Da der ikke var mulighed for at bestemme, at målinger skulle foretages fra bestemte ejendomme, og da delvilkåret om at foretage målinger fra de tre konkrete ejendomme ikke var begrundet, ændrede nævnet vilkåret, hvorefter det påklagede delvilkår bortfaldt.
Kommentar: Afgørelsens begrundelse er problematisk mht. foranstaltninger på tredjemands ejendom, da begrundelsen kan give indtryk af, at Miljøstyrelsen ved en vejledning kan påbyde virksomheder foranstaltninger på fremmed ejendom, uanset at der ikke i miljøbeskyttelsesloven er hjemmel hertil, når der bortses fra jordforurening. Dette er i modstrid med fast praksis, jf. f.eks. MAD 2014.53 Nmk og MAD 2016.197 Nmk. Se uddybende Pagh i Blume m.fl. (red.), Festskrift til Steen Rønsholdt, 2014, s. 339 ff.