MRF 2023.304
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. oktober 2023, j.nr. 21/06281
Lovliggørende dispensation til kunstrævegrav i § 3-beskyttet overdrev ændret til afslag, da der ikke forelå et særligt tilfælde. Det forhold, at graven kun lå 8 m inde på overdrevet, og at E udførte naturpleje i området, kunne ikke begrunde lovliggørende dispensation.
Esbjerg Kommune meddelte den 23. april 2021 lovliggørende dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til en kunstrævegrav i et biologisk overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 på E’s ejendom. Dispensationen blev meddelt på en række vilkår, herunder at ”røret” ikke måtte fremstå synligt, og at der ikke måtte efterlades bunker og lign. Overdrevet var beliggende i et område sydøst for byen Egebæk og lå i sammenhæng med flere andre beskyttede enge og søer, der samlet udgjorde ca. 3,5 ha. Området var præget af et forhenværende mergelgraveområde samt åbne og dyrkede marker. Kommunen havde i løbet af 2020 og 2021 ad flere omgange besigtiget arealet. I mergelgravområdet nær det omhandlede overdrev fandtes en række plantearter, herunder tyndakset gøgeurt, der formodentlig udelukkende fandtes dette ene sted i kommunen. I øvrigt var der i området registreret en række rødlistede mose- og svampearter. Hele mergelgraveområdet var udlagt som ekstensiv overvågningsstation for habitatnaturtypen rigkær i NOVANA. E havde i samarbejde med kommunen for midler fra en privat fond i en årrække gennemført naturpleje af området. Kunstrævegraven var etableret omkring 2012 og udskiftet i 2020. Der var i forbindelse med udskiftningen konstateret en let forstyrrelse af arealet. E havde tidligere modtaget afslag på lovliggørende dispensation til rævegraven. Kommunen begrundede dispensationen af 23. april 2021 med, at der forelå et særligt tilfælde, da kunstrævegraven allerede var etableret, kunstrævegraven kun lå 8 m inde i det beskyttede overdrev, og da E var i færd med at udføre naturpleje i området. Afgørelsen blev påklaget af Dansk Botanisk Forening, der bl.a. anførte, at naturforbedrende tiltag ikke kunne begrunde dispensation, og at afgørelsen var udtryk for inddragelse af usaglige hensyn, herunder at E’s personlige bekendtskaber i kommunen skulle have afgjort udfaldet. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt enstemmigt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder i hovedsagen, som kunne begrunde dispensation til det ansøgte efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Nævnet fandt, at kunstrævegraven udgjorde et væsentligt og ikke naturforbedrende indgreb i det beskyttede overdrev, og at etableringen var udtryk for varetagelse af private interesser. Det blev ved vurderingen tillagt vægt, at området i forbindelse med udskiftningen af kunstrævegraven fremstod let forstyrret. Nævnet henviste videre til, at praksis for dispensation var restriktiv, og at interessen i opretholdelse af beskyttede naturtyper var tungtvejende. De forhold, som kommunen havde anført som særlige omstændigheder, kunne ifølge nævnet ikke føre til en stadfæstelse, idet nævnet bemærkede, at allerede gennemførte tilstandsændringer skulle behandles, som hvis indgrebet ikke havde fundet sted. At etableringen kun var 8 m inde på overdrevet, udgjorde ikke en særlig omstændighed, idet der uagtet placeringen var tale om § 3-beskyttet natur. Det anførte om naturpleje udgjorde heller ikke et så tungtvejende forhold, der kunne begrunde dispensation, bl.a. fordi det fremgår af naturbeskyttelseslovens forarbejder, at erstatningsnatur ikke i sig selv kan begrunde dispensation. Hertil kom, at dispensation ville skabe en uønsket præcedensvirkning. På denne baggrund ændrede nævnet kommunens afgørelse om lovliggørende dispensation til et afslag.