MRF 2023.300
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. oktober 2023, j.nr. 21/01949
Stadfæstet afslag på tilladelse til ny grundvandsboring til markvanding placeret ca. 500 m fra samme landmands eksisterende indvindingsboring, hvor tilladelsen udløb den 31. december 2023, da grundvandsmagasinet var i hydraulisk kontakt med vandløbet Rødå målsat til god økologisk tilstand, men med tilstand i laveste klasse for kvalitetselementet fisk. En beregnet reduktion af vandføringen på 1,11 % anset for forringelse af vandkvaliteten, jf. sag C-461/13, og var dermed i modstrid med indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Dissens.
Aabenraa Kommune meddelte i december 2020 afslag på landmand L’s ansøgning om vandindvindingstilladelse til etablering af boring med årlig indvinding af 48.000 m3 vand til markvanding. Boringen skulle placeres ca. 500 m fra en eksisterende tilladt indvinding til L med en årlig mængde på 65.000 m3 for markvanding ved Rødekro, hvor tilladelsen for den eksisterende indvinding udløb den 31. december 2023. Den ansøgte boring var beliggende 1,3 km nord for det offentlige vandløb Rødå. Efter vandområdeplan 2021-2027 var Rødå målsat til god økologisk tilstand, men vandløbets samlede økologiske tilstand var dårlig, da tilstanden for kvalitetselementet fisk var dårlig. Af afgørelsen fremgik, at for den midterste del af vandløbsstrækningen forekom det, at grundvandsstanden havde en lavere placering end bunden af vandløbet, hvorfor vandløbet udtørrede ved nedbørsfattige somre, og kommunen vurderede, at udtørringen kunne hindre opfyldelse af god økologisk tilstand for fisk, der blev fanget i mindre vandfyldte partier og her være let byttedyr. Kommunen fandt derfor, at den maksimale påvirkningsprocent af Rødås opland ikke burde overstige 10 %. En beregning i screeningsværktøjet ”BEST VN” udarbejdet af Niras viste, at ved en indvinding til den ansøgte mængde på 48.000 m3 pr. år ville der for indvindingen isoleret set forekomme en reduktion af medianvandføringen for Rødå på 1,11 % og i kumulation med øvrige indvindinger i oplandet for Rødå en samlet reduktion på 27,79 %. Efter forslag fra L var der endvidere foretaget en beregning for et scenarie, hvor den eksisterende indvinding overgik til en mængde på 34.000 m3 pr. år, og den ansøgte mængde blev nedskrevet til 31.000 m3 pr. år, hvilket viste en reduktion på 0,75 %. Kommunen begrundede på den baggrund afslaget med, at den ansøgte indvinding medførte øget risiko for, at Rødå ikke kunne opnå målopfyldelse, da indvindingen ville medføre en reduktion af medianvandføringen for vandløbet. L påklagede afslaget og gjorde gældende, at den beregnede reduktion på 1,11 % måtte anses for forsvindende lille, og at det var uforståeligt, at der ikke kunne meddeles tilladelse ved samtidig reduktion af den eksisterende indvinding, da den samlede indvundne mængde ikke ville blive øget. Endvidere gjorde L gældende, at der ikke var foretaget en vurdering af, om Rødå reelt var et stærkt modificeret vandløb, og om målsætningen om god økologisk tilstand derved burde være revideret. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at Rødå er omfattet af vandrammedirektivets forbud mod forringelse af tilstand, hvilket er gennemført i lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, hvorefter myndigheden ikke for dette vandløb kan tillade forringelser af vandløbet, og efter EU-Domstolens dom i sag C-461/13 (Weser), foreligger der en forringelse, hvis et af kvalitetselementerne for tilstanden falder et niveau, og hvis kvalitetselementet allerede befinder sig i laveste klasse, vil enhver forringelse udgøre en forringelse af tilstanden for overfladevandområdet. Endvidere bemærkede nævnet, at det med sag C-525/20 (MRF 2022.14) er lagt til grund, at også midlertidige og kortvarige forringelser, uden langsigtede konsekvenser for overfladevandområdet, kan udgøre en forringelse. Herefter fandt et flertal (5 mod 2) ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens geofaglige vurdering af, at der var hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasinet og det målsatte vandløb Rødå, ligesom flertallet tiltrådte den biologiske vurdering af forringelsen af kvalitetselementet fisk, som for Rødå var i laveste klasse (dårlig). I forhold til L’s indsigelse om ubetydeligheden af den beregnede reduktion af vandføringen med 1,11 % lagde flertallet til grund, at da påvirkningen vedrørte fisk, som var i laveste klasse, måtte enhver negativ påvirkning i overensstemmelse med sag C-461/13 anses at udgøre en forringelse af overfladevandområdet, og tilsvarende gjaldt ved samtidig reduktion af eksisterende vandindvinding, da der herfor også var beregnet en reduktion for vandføringen. Vedr. klagepunktet om revideret målsætning for Rødå bemærkede flertallet, at fastlæggelse af konkrete miljømål efter § 11 i lov om vandplanlægning foretages af miljøministeren, og at der hverken af bestemmelsens ordlyd eller forarbejder kan udledes en forpligtelse for kommunen til at henvende sig til Miljøstyrelsen om anvendelse af bestemmelsen. Mindretallet henviste til, at NIRAS’ beregning alene var udtryk for et screeningsværktøj, hvor en beregnet påvirkning af vandføringen med 1,11 % lå inden for den beregningsmæssige usikkerhed, og at beregningen ikke tog højde for forøget fremtidig nedbør. Endvidere lagde mindretallet vægt på, at en mark, der er velforsynet med vand, i højere grad ville bidrage til vandføringen i Rødå, hvorfor den påklagede afgørelse burde ændres til tilladelse for etablering af boring samt for indvinding af grundvand til brug for markvanding. Herefter stadfæstet nævnet kommunens afslag i overensstemmelse med flertallets votum.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer den vidtrækkende betydning af vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandkvalitet i vandløb og søer, der er omfattet af lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsen, jf. MRF 2022.104 Mfk, MRF 2023.78 Mfk, MRF 2023.205 Mfk og MRF 2023.244 Mfk.