MRF 2023.258
Vestre Landsrets dom af 27. september 2023, 5. afd., sag S-2142-22
(Henrik Estrup, Cecilie Maarbjerg Qvist og Rikke Brændgaard-Nielsen (kst.))
Anklagemyndigheden mod T (adv. Gert Lund)
Landmand frifundet for i planperioderne 2012/2013 – 2017/2018 at have overtrådt vilkår i miljøgodkendelse af svinebrug om antal dyreenheder for slagtesvin og smågrise, idet anklagemyndighedens omregning til dyreenheder for de fleste år ikke godtgjorde, at der forelå overtrædelser, og da mindre afvigelser for enkelte år ikke kunne tilregnes landmanden som uagtsom. I byretten var T idømt bøde på 37.500 kr. og konfiskation af 395.000 kr.
T, der siden 1988 havde været landmand, fik i 2006 miljøgodkendelse til svinebrug på bl.a. 6.950 slagtesvin mellem 36 og 105 kg svarende til 198,6 dyreenheder (DE) og maksimalt 6.950 smågrise mellem 7,3 og 36 kg svarende til 248,5 DE. På grundlag af et tilsyn sammenholdt med T’s gødningsregnskab fandt kommunen i 2016, at T i 2012-2015 havde produceret flere svin end tilladt efter miljøgodkendelsen og produceret svin, som var for tunge i forhold til godkendelsen. Kommunen meddelte i 2016 indskærpelse til T om at reducere antallet af svin i overensstemmelse med miljøgodkendelsen, og dette gentog sig efterfølgende, hvor kommunen den 4. juli 2019 meddelte T, at produktionen straks skulle nedbringes til det tilladte. Da påbuddet ikke blev efterkommet, indgav kommunen den 9. juli 2019 politianmeldelse, hvorefter anklagemyndigheden den 31. august 2021 rejste straffesag mod T for at overtræde den tidligere husdyrbruglovs § 91 ved i planperioderne 2012/2013 – 2014/2015 at overskride den miljøgodkendte produktion af slagtesvin i intervallet mellem 32 og 106,9 kg/109,3 kg og for i planperioden 2015/2016 at overskride produktion af slagtesvin i intervallet mellem 28,4 kg og 107 kg, samt i planperioderne 2016/2017 og 2017/2018 at overskride produktionen af slagtesvin i intervallet mellem 31 kg og 107 kg. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bøde samt konfiskation af ulovlig fortjeneste på 395.042 kr. T påstod frifrifindelse og gjorde gældende, at produktionen holdt sig inden for miljøgodkendelsen, og at kommunens og anklagemyndighedens opgørelse var baseret på fejlbehæftede omregninger af forholdet mellem DE og antal dyr. Byretten lagde til grund, at T’s produktion af svin i de fire år var korrekt med de efterfølgende berigtigelser af anklagemyndigheden. Ved bedømmelsen af T’s overproduktion fandt byretten, at der måtte tages hensyn til, at miljøgodkendelsen både angav antal dyr og antal DE, samt at antallet af slagtesvin mht. vægtinterval i godkendelsen var anført som mellem 7,3 kg og 36 kg – mens det normalt er 30 kg, der er grænsen, hvilket dog ikke ændrede ved, at T i hele perioden havde produceret for mange svin mellem 36 og 105 kg, og at dette måtte tilskrives T som groft uagtsom og for vindings skyld under hensyn til, at T var professionel landmand. Byretten idømte herefter T en bøde på 37.500 kr. og konfiskation af 320.000 kr. T ankede til landsretten, hvor anklagemyndigheden påstod formildelse med bøde på 22.500 kr. og konfiskation af 44.966 kr. For landsretten var der supplerende bevisførelse om beregning af T’s produktion af slagtesvin, og på grundlag heraf lagde landsretten til grund, at der var afvigelser mellem det vægtinterval, som fremgik af miljøgodkendelsen, og den rejste tiltale, og at der i tiltalen var medtaget svin, som vejede mindre end 36 kg. Videre lagde landsretten til grund, at tiltalen omfattede svin, der oversteg 105 kg, og fandt herefter, at den af anklagemyndigheden anvendte omregningsfaktor til DE ikke kunne lægges til grund. I relation til det i miljøgodkendelsen tilladte antal DE lagde landsretten til grund, at tiltalen måtte forstås på den måde, at T i de enkelte planperioder havde overskredet det tilladte antal dyreenheder, men at det ikke fremgik, hvordan forskellen mellem de i miljøgodkendelsen og tiltalen anførte vægtintervaller havde betydning for beregningen. Herefter fandt landsretten, at det alene var for planperioderne 2012/2013 og 2016/2017, at produktionen overskred det tilladte antal DE efter miljøgodkendelsen. Med henvisning til, at kommunen havde været nødt til at hente ekstern hjælp for at beregne overproduktionen, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at T ikke vidste og heller ikke burde være bekendt med denne overskridelse, hvorfor landsretten i det hele frifandt T.
Kommentar: Dommen viser de vanskeligheder, der er ved at fastslå den præcise produktion på husdyrbrug, hvilket yderligere kompliceres af, at godkendelsen både omfatter antal husdyr i forskellige vægtintervallet og antal dyreenheder, og at den efterfølgende opgørelse baseres på gødningsregnskabets oplysninger om husdyrgødning, som herefter omregnes til dyreenheder. Hvis der begås overtrædelser, vil disse først kunne konstateres noget tid efter, at overtrædelsen er begået. Ud fra den generelle uskyldsformodning burde dette i sig selv føre til tilbageholdenhed med at anlægge straffesag, hvor der ikke er tale om betydelige overskridelser, da der ellers ikke foreligger den uagtsomhed, der må kræves for strafansvar, som det ligeledes synes lagt til grund i landsrettens frifindelse for de to år, hvor der ifølge landsretten objektivt set var sket vilkårsovertrædelser. I den foreliggende sag må det i øvrigt undre, at der anlægges sag med påstand om overtrædelse af vægtintervaller, som slet ikke fremgår af miljøgodkendelsen. Det må ligeledes undre, at byretten kunne nå frem til en så forholdsvis stor bødestraf på 37.500 kr. samt konfiskation af 395.000 kr. uden at overveje afvigelsen mellem miljøgodkendelsens vægtinterval og tiltalen. Fra tidligere praksis om straf for husdyrbrugs overtrædelse af miljøgodkendelsesvilkår om maksimal besætning se MRF 2023.22/2 V, MRF 2023.263 V, MRF 2022.190 B, MAD 2018.348 V og MAD 2017.92 V.