MRF 2023.255
Højesterets kendelse af 8. december 2023, sag BS-29564/2023-HJR og BS-29565/2023- HJR og BS-29572/2023-HJR og BS-29573/2023-HJR
(Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen og Jens Kruse Mikkelsen)
Hovedstadens Letbane I/S (adv. Jacob Schall Holberg) mod PFA DK Ejendomme Lav A/S (adv. Patrick Viggo Møller og adv. Poul Jagd Mogensen) og Metroselskabet I/S (adv. Jacob Schall Holberg) mod PFA DK Ejendomme Lav A/S (adv. Patrik Viggo Møller og adv. Poul Jagd Mogensen) og Hovedstadens Letbane I/S (adv. Jacob Schall Holberg) mod Danica Ejendomsselskab ApS (adv. Christian Schow Madsen) og Hovedstadens Letbane I/S (adv. Jacob Schall Holberg) mod Sino Ejendomsselskab A/S (adv. Henrik Puggaard)
Fire sager om fradrag for fordele ved udmåling af erstatning for ekspropriation til anlæg af letbane og metro i København skulle ikke behandles af landsretten som førsteinstans.
Efter at den statslige taksationskommission i fire afgørelser fra august og september 2020 havde afvist at foretage fradrag for fordele for restejendomme ved udmåling af erstatning for ekspropriation til anlæg af letbanen på Ring 3 samt metroen til Sydhavnen i København, anlagde Hovedstandens Letbane I/S henholdsvis Metroselskabet I/S som ekspropriant sag ved domstolene om nedsættelse af erstatningerne. I alle fire sager anmodede eksproprianten om, at sagen skulle henvises til landsretten som 1. instans grundet sagernes principielle karakter og betydning for retsanvendelsen, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, hvilket ejerne tilsluttede sig i to af sagerne, mens ejerne i de to andre sager ikke fandt, at der var grundlag for henvisning. Byretten fandt, at alle sagerne rejste sådanne spørgsmål om fradrag for fordele ved udmåling af ekspropriationserstatning, at sagerne skulle henvises til landsretten. Landsretten tilsluttede sig, at spørgsmålet om fradrag for generelle og specielle fordele af erstatning til restejendomme ved ekspropriation måtte anses for et principielt juridisk spørgsmål, navnlig i forhold til vejlovens § 103, stk. 2. Da der imidlertid verserede en række sager om samme juridiske problemstilling for landsretten, fandt landsretten, at der ikke var grund til at indlede de fire sager for landsretten, hvorfor sagerne blev tilbagesendt til byretten. Landsrettens kendelse blev kæret til Højesteret, der med henvisning til forarbejderne til retsplejelovens § 226 lagde til grund, at hvor en sag er en del af et større kompleks af sager, der alle omfatter samme principielle retlige spørgsmål, vil det som udgangspunkt kun være den første sag, der kan begrunde en henvisning til landsretten. Da der aktuelt verserede fire sager ved Østre Landsret om samme principielle problemstilling, fandt Højesteret ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering, hvorefter det på nuværende tidspunkt ikke var påkrævet eller hensigtsmæssigt at henvise sagerne, og stadfæstede landsrettens hjemvisning til byretten.
Kommentar: Spørgsmål om fradrag for generelle og specielle fordele for restejendommen ved udmåling af ekspropriationserstatning har i de senere år givet anledning til ganske mange sager ved taksationskommissionerne, bl.a. fordi der er betydelig uenighed om, hvordan den hidtidigt ledende dom i U 1970.135/2 H (Blangstedgård) skal med hensyn til sondringen mellem generelle og specielle fordele, som det bl.a. er belyst i de to studenterafhandlinger udgivet i MRF 2021C.2 og MRF 2021C.5. Fra seneste praksis kan nævnes MRF 2023.32/2 Ø, hvor landsretten – modsat byretten – fandt betingelserne for fradrag for fordele i relation til forbedret vejadgang til en erhvervsejendom opfyldt. Det kan supplerende oplyses, at Vestre Landsrets dom af 31. oktober 2023 (sag BS-6015/2022 m.fl.) om fradrag for fordele ved ekspropriation til Aarhus Letbane med Procesbevillingsnævnets tilladelse er indbragt for Højesteret.