MRF 2023.252
Planklagenævnets afgørelse af 20. december 2023, j.nr. 23/12488
Ophævet lovliggørelsespåbud i form af meddelelse til andelsforeningsejet campingplads om bl.a. nedrivning af indretninger og beboelse i vintermånederne i strid med landzonetilladelse, da der ikke var sket varsling af andelsboligforeningen, og da varsel og påbud ikke var meddelt de enkelte andelshavere som brugere. Påbuddet var heller ikke tilstrækkelig præcist og var meddelt uden begrundet stillingtagen til mulighed for retlig lovliggørelse.
Sagen drejede sig om ejendom i Græsted ejet af andelsforeningen Langevadgaard Fritidslodder, hvor Helsingør Kommune i 2005 havde meddelt landzonetilladelse til ændring af ejendommens anvendelse fra campingplads til vognkoloniområde med fritidslodder med stationære vogne og lign. Landzonetilladelsen var meddelt på vilkår om, at der på hver enhed kun måtte opstilles en campingvogn med fortelt af teltdug og et telt på 2 x 2 m til cykler mv., men at der ikke måtte opføres bygninger eller opstilles fritstående antenner, flagstænger eller andre faste konstruktioner af nogen art. Tilladelsen blev stadfæstet af Naturklagenævnet i 2007 med ændring af vilkår om forbud mod fast beboelse og blev efterfølgende tinglyst på ejendommen. Efter en besigtigelse af ejendommen sendte Helsingør Kommune den 17. juni 2022 et brev til andelsforeningen som ejer med krav om overholdelse af de tinglyste vilkår, herunder ved nedrivning af bygninger og faste konstruktioner på de enkelte enheder, etablering af nye levende hegn og forstærkelse af eksisterende levende hegn inden den 1. januar 2023, idet kommunen henviste til planlovens §§ 51, stk. 2, 55 og 63, stk. 1. Den 1. september 2022 anmodede andelsforeningens advokat Planklagenævnet om at genoptage afgørelsen fra 2007. Dette førte til, at Planklagenævnet genoptog sagen, for så vidt angik vilkåret om hegn og beplantning i afgørelsen fra 2007, idet nævnet den 12. januar 2023 (j.nr. 22/10945) stadfæstede vilkårene i landzonetilladelsen fra 2005. I mellemtiden havde kommunen den 3. januar 2023 sendt brev til andelsforeningen, herunder bestyrelsen og andelshaverne, med krav om overholdelse af de tinglyste vilkår i form af nedrivning af bygninger og faste konstruktioner på de enkelte enheder inden 1. juli 2023 og krav om, at andelshaverne skulle fraflytte campingvognene i perioden 1. oktober til 31. marts. Den 9. februar 2023 sendte kommunen et nyt brev til andelsboligforeningen, hvilket andelsforeningens advokat besvarede med spørgsmål til kommunen om, hvorvidt brevet skulle forstås som et påbud, hvilket kommunen besvarede den 21. marts 2023 med, at kommunen ikke betragtede en frist for overholdelse af vilkår i en afgørelse som en ny afgørelse. Samtlige henvendelser fra kommunen samt mailkorrespondancen blev herefter påklaget af andelsforeningen, der gjorde gældende at kommunens påbud udgjorde en afgørelse, og at denne ikke levede op til forvaltningslovens krav. Andelsboligforeningen henviste til, at afgørelsen ikke var individualiseret i et tilstrækkeligt omfang, at der ikke var sket partshøring, at det var uklart, hvilke konstruktioner påbuddet omfattede, og at afgørelsen skulle være meddelt til de enkelte andelshavere. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at klagen vedrørte kommunens breve fra juni 2022, januar 2023 og februar 2023, at kommunens brev af 3. januar 2023 måtte anses for en ny afgørelse, og at efterlevelse af vilkår i form af krav fra kommunen som det foreliggende er en afgørelse efter forvaltningsloven i form af påbud. Herefter fandt nævnet, at kommunen ikke havde overholdt de almindelige forvaltningsretlige regler om varsel og påbud, da kommunen ikke havde varslet eller partshørt hverken andelsforeningen som ejer eller brugerne af ejendommen. Kommunen havde endvidere ikke meddelt påbud til alle brugerne af ejendommen individuelt, og påbuddet var ikke tilstrækkeligt præcist formuleret og konkretiseret, bl.a. fordi det ikke fremgik af påbuddet, om kommunen havde overvejet muligheden for retlig lovliggørelse. På den baggrund fandt nævnet, at der forelå væsentlige retlige mangler, og ophævede derefter kommunens afgørelse om påbud.
Kommentar: Planklagenævnets afgørelse viser, at en meddelelse om ophør med et ulovligt forhold efter planloven er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, som skal meddeles både ejere og brugere af ejendommen, jf. ligeledes MRF 2023.240 Pkn, samt overholde de øvrige forvaltningsretlige krav, herunder varsling af indgribende afgørelser, begrundelse, bestemthed og proportionalitet. Dette har længe været fast praksis i Planklagenævnet, hvorfor kommunens håndtering af overtrædelserne kan undre, om end en del muligvis kan tilskrives det usædvanlige forløb, herunder Planklagenævnets genoptagelse i 2023 af sagen om vilkårene i kommunens landzonetilladelse fra 2005.