MRF 2023.228
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. september 2023, j.nr. 20/03796
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at ændrede flodemål for Hejrede Sø svarende til den faktiske pumpepraksis igennem en årrække ikke var VVM-pligtig, da den hidtidige pumpepraksis skete i strid med angivelse af flodemål i vandløbsregulativet, og vurderingen af påvirkninger på miljø efter klagenævnets praksis skal tage udgangspunkt i de faktiske lovlige aktiviteter.
Hejede Sø er en af fire søer, der tilsammen udgør Maribosøerne og er beliggende i et Natura 2000-område. Søen er adskilt fra Maribo Søndersø af en landtange, hvor der er placeret en pumpe, der vedligeholder vandspejlskoten ved at pumpe vand op i Maribo Søndersø. Vandspejlet er fastlagt med angivelse i et vandløbsregulativ godkendt af Storstrøms Amt i 2000, men der har i en lang årrække været en pumpepraksis, der ikke foretages i overensstemmelse med vandløbsregulativet. I 2012 udarbejdede Guldborgsund Kommune nyt regulativ for Hejrede Sø med fastlæggelse af ændrede flodemål og pumpepraksis efter vandløbslovens §§ 38 og 49, men afgørelsen blev i MAD 2017.465 Mfk ophævet pga. utilstrækkelig væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen. Efterfølgende blev der fremmet et projekt for at fastsætte nye flodemål for Hejrede Sø. Guldborgsund Kommune traf den 4. februar 2020 screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at ændring af flodemål og pumpepraksis ikke krævede miljøkonsekvensrapport. Det fremgik af afgørelsen, at de med regulativet fastsatte koter ikke havde været anvendt for den faktiske pumpepraksis, og at ændringen af flodemål ville svare til de gennem perioden målte vandstande, hvorfor det ændrede regulativ ikke havde negativ indvirkning på miljøet. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at VVM-screeningen skulle tageudgangspunkt i det gældende vandløbsregulativ. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde med henvisning til bl.a. MAD 2016.251 Nmk til grund, at der ved screening efter miljøvurderingsloven skal tages udgangspunkt i de faktiske lovlige aktiviteter. Nævnet konstaterede, at der for afgørelsen var foretaget en vurdering ud fra målinger af de faktiske koter for vandspejlet i Hejrede Sø, men at der i et tilfælde som det foreliggende skulle tages udgangspunkt i, hvilken påvirkning en ændring fra de gældende regulativfastsatte flodemål til de nuværende faktiske flodemål som følge af en anden pumpepraksis kunne have på miljøet. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt på den baggrund, at afgørelsen var truffet på et forkert grundlag, hvorfor afgørelsen blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen forudsætter, at ændring af flodemål i et vandløbsregulativ må anses for et projekt i VVM-reglernes forstand, hvilket må anses for tvivlsomt, da det synes mere nærliggende at anse vandløbsregulativet for en ramme for vandløb og dets vedligeholdelse og dermed en plan, hvormed screeningen i stedet skulle ske som screening efter miljøvurderingslovens § 10. Det må dog medgives, at der savnes en afklaring af spørgsmålet. Hovedspørgsmålet i sagen var, om en mangeårig ulovlig praksis mht. søens flodemål betød, at opretholdelse af den ulovlige tilstand ikke kunne anses for en ændring. Nævnet fandt, at udgangspunktet måtte være den lovlige tilstand, hvilket må tiltrædes, men med den principielle tilføjelse, at screeningen tillige må tage stilling til, om lovliggørelsen kan have skadelig virkning på Natura 2000-området.