MRF 2023.227
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse 22. september 2023, j.nr. 23/09795
Afvist naboklage over miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a til udvidelse af svinebrug med mere end en fordobling af produktionsarealet pga. manglende klageberettigelse, da naboens bolig lå 957 m fra svinebruget og dermed uden for svinebrugets konsekvenszone for lugtemission på 862 m.
Middelfart Kommune meddelte den 8. juni 2023 miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a til udvidelse af et svinebrug på en ejendom i Middelfart. Med udvidelsen ville der i forlængelse af en allerede eksisterende slagtesvinestald blive etableret en ny stald på 1.242 m2, hvormed det samlede produktionsareal ville udgøre 2.877 m2. Den såkaldte konsekvenszone for lugtemission, som udgør området omkring lugtkilden beregnet fra staldcentrum, var i sagen beregnet til 862 m. Afgørelsen blev påklaget af ejeren af en ejendom, hvis bolig var beliggende 957 m fra svinebruget, samt af ejendommens lejer. Klager gjorde navnlig gældende, at udvidelsen af svinebruget gav anledning til forøgede lugt-, støv-, alge- og trafikgener og ville medføre øget ammoniakkoncentration, samt at projektet var i strid med kommuneplanen. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt alene anledning til at behandle, om ejeren og lejerne efter husdyrbruglovens § 84, stk. 1, nr. 3, var klageberettiget. Nævnet bemærkede, at det afgørende for klageberettigelse var, om klager havde en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, hvilket forudsatte, at klager i kvalificeret grad er berørt, og at denne påvirkning er speciel i sammenligning med den påvirkning, som afgørelsen måtte have for alle og enhver inden for en større personkreds. Klageretten omfatter ikke uden videre naboer, og interesse i natur- og miljøforhold begrunder ikke i sig selv klageret. Nævnet bemærkede, at klageberettigelse i hovedsagen måtte bero på afstanden mellem naboejendommen og husdyrbruget med udgangspunkt i konsekvensområdet for lugtemission. Da boligen på naboejendommen lå 95 m uden for konsekvenszonen, fandt nævnet, at klager ikke havde en sådan væsentlig individuel interesse i afgørelsen, der kunne begrunde klageberettigelse. På den baggrund afviste nævnet at realitetsbehandle klagen.
Kommentar: Miljø- og Fødevareklagenævnets begrundelse for at afvise klageberettigelse i den konkrete sag er ikke overbevisende, men har karakter af en cirkulær begrundelse. Hvis miljøgodkendelsen sikrer, at de vejledende lugtemissionsgrænser er overholdt, og at godkendelsen ikke medfører andre væsentlige nabogener, kan naboen ikke få medhold i klagen. Men hvis denne prøvelse fremrykkes til, at naboen ikke kan klage, fordi afstanden til svinebruget overholder den beregnede lugtafstand, er det på forhånd udelukket, at naboen kan få prøvet, om dette er korrekt. Dette forekommer ikke foreneligt med den prøvelsesadgang, som kræves efter VVN-direktivets art. 11, hvorefter medlemmer af den berørte offentlighed skal have klageadgang over alle materielle og processuelle spørgsmål af tilladelser omfattet af VVM-direktivet. Se tillige MRF 2023.220 Mfk og MRF 2023.229 Mfk som andre eksempler på klagenævnets indskrænkende fortolkning af (naboers) klageret.