MRF 2023.22/2
Vestre Landsrets dom af 30. marts 2023, 5. afd., sag S-0747-22
(Marie Kathrine Nielsen, Thomas Raaberg-Møller og Rasmus Lindhardt Jensen (kst.))
Anklagemyndigheden mod T I/S (adv. Gert Lund)
T I/S fundet skyldig i udvidelse og ændring af svinebesætning på to svinebrug uden at have indhentet ny miljøgodkendelse i flere planperioder mellem 2012 og 2019, men frifundet for tre planperioder, da besætningen ikke oversteg antallet af dyreenheder. Strafansvar forældet for en planperiode. Landsretten nedsatte herefter byrettens bøde fra 750.000 kr. til 175.000 kr. og det konfiskerede beløb fra 3 mio. kr. til 1,3 mio. kr.
T I/S var som ejer af to svinebrug tiltalt for at overtræde husdyrbruglovens § 91, jf. § 12, ved fra august 2012 til 31. juli 2019 at have udvidet og ændret svinebesætninger på begge svinebrug i forhold til den miljøgodkendte produktion, hvor der i 2006 var meddelt miljøgodkendelse til svinebrug 1, mens svinebrug 2 var købt i 2005, mens der i 2011 var meddelt miljøgodkendelse. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bøde og konfiskation. Anklagemyndigheden henviste bl.a. til, at T I/S tidligere var idømt straf for at udvide svinebesætning uden miljøgodkendelse efter husdyrbrugloven (se MAD 2016.151 V). B, der var direktør for T I/S, nægtede sig skyldig og gjorde bl.a. gældende, at antallet af dyr var i overensstemmelse med det tilladte antal dyreenheder (DE), at han var uforstående over for, at tiltalen vedrørte antal svin inden for bestemte vægtklasser, at der ikke på de to svinebrug var udbragt husdyrgødning ud over det tilladte, og at der i 2021 var meddelt miljøgodkendelse til de to svinebrug baseret på de nye tal, uden at der var stillet særlige vilkår. Byretten lagde til grund, at miljøgodkendelsen omfattede 14.000 slagtesvin i vægtintervallet 32 til 104 kg med en produktionsstørrelse på 367,89 DE og 248,6 DE baseret på produktion af 40.000 smågrise i vægtintervallet 7,2 til 32 kg. Efter bevisførelsen fandt byretten, at der på svinebrug 1 var sket en konsekvent overskridelse af tilladt afgangsvægt og for 4 planperioder også af tilladte slagtesvin, men der for svinebrug 2 var sket overskridelser af det tilladte antal smågrise fra august 2012 til juli 2016 og overskridelse af afgangsvægt i tre af årene. Byretten fandt, at dette måtte tilregnes T I/S som groft uagtsomt og for vindings skyld, men afviste, at der herved var fremkaldt fare for skade på miljøet, hvorfor T I/S fandtes skyldig i det anførte omfang. Ved udmåling af sanktionen lagde byretten bl.a. vægt på, at T I/S var fundet skyldig af landsretten i 2016, at tiltale for flere af planperioderne kunne være rejst tidligere, og at der var tale om en fortsat forbrydelse, hvorefter bøden blev fastsat til 750.000 kr., mens der skete konfiskation af fortjeneste på 3 mio. kr. T I/S ankede til landsretten med påstand om frifindelse, mens anklagemyndigheden påstod formildelse, så det konfiskerede beløb blev nedsat til 2.875.548 kr. på grundlag af nye beregninger. Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at produktionen af svin på svinebrug 1 i planperioderne 2013/2014, 2017/2018 og 2018/2019 ikke oversteg det tilladte antal dyreenheder (DE), hvorfor ændringerne i besætningen i disse tre planperioder ikke krævede miljøgodkendelse. For planperioderne 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017 fandt landsretten derimod, at T I/S havde ændret produktionen på en måde, der krævede miljøgodkendelse, hvor T I/S var skyldig i denne del af tiltalen, mens T I/S blev frifundet for overtrædelse i planperioden 2012/2013, da der ikke var tale om fortsat forbrydelse, fordi forholdene var lovlige i de tre efterfølgende planperioder, hvorfor forholdet var forældet, jf. husdyrbruglovens § 94. I forhold til svinebrug 2 fandtes T I/S skyldig som anført af byretten. Landsretten fandt, at overtrædelserne var begået groft uagtsomt, og henviste dels til kommunens indskærpelser i 2014 og 2017 samt til den tidligere dom (MAD 2016.151 V). Ved udmåling af sanktionen ud fra fortjenesten fandt landsretten, at der måtte tages hensyn til usikkerhed ved afgangsvægt, jf. TfK 2016.277/2 V, at omregningsfaktorerne kan beregnes forskelligt, jf. MAD 2020.11 Ø og at Miljøstyrelsen havde udtalt, at der skulle anvendes den mest lempelige beregningsmodel. På denne baggrund opgjorde landsretten T I/S’ fortjeneste ved overtrædelserne 1,3 mio. kr. og ændrede herefter byrettens dom til en bøde på 175.000 kr. samt konfiskation af 1,3 mio. kr.
Kommentar: Landsrettens dom og sagens omstændigheder illustrerer nogle af de vanskeligheder, der opstår ved fortolkning af miljøgodkendelser af svinebrug, som både angives i antal dyreenheder og antal grise inden for forskellige vægtintervaller. Dette fik i denne sag afgørende betydning for det ene svinebrug, hvor der skete frifindelse for tre af planperioderne, hvilket herefter førte til, at det strafbare forhold i en tidligere planperiode var forældet. Det fremgår, at den tidligere landsretsdom i MAD 2016.151 V indgik som en skærpende omstændighed, uden det dog oplyses, at landsretten i den tidligere dom nedsatte bøden fra 172.500 kr. til 22.500 kr. og tillige afviste anklagemyndighedens konfiskationspåstand på 3,6 mio., bl.a. fordi fejl i det obligatoriske elektroniske sagsbehandlingssystem hindrede tiltalte i at indgive en ansøgning om udvidelse af sit dyrehold.