MRF 2023.216
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. august 2023, j.nr. 21/09680, 21/09690 og 22/09264
Ophævet og hjemvist Region Sjællands Råstofplan 2020, da der for Addit Graveområde ikke var foretaget en konsekvensvurdering, men alene en væsentligvurdering baseret på, at der skulle gennemføres afværgeforanstaltninger for at minimere risiko ved okkerudledning for skade på smådyr og fisk i vandmiljøet.
Region Midtjylland vedtog efter forudgående miljøvurdering og offentlig høring i juni 2021 Råstofplan 2020. Planen indeholdt bl.a. miljørapport om forslag til råstofgraveområde Addit Syd, der lå i nærheden af Natura 2000-område nr. 52. Af miljørapporten fremgik bl.a. i afsnit 5.3 om overfladevand, at der inden for graveområdet var udpeget et areal med stor risiko for okkerudledning, hvilket ved råstofudvinding kunne medføre såkaldt pyritoxidation, som ville være giftigt for smådyr og fisk i vandmiljøet. Ifølge rapporten kunne risikoen minimeres på flere nærmere specificerede måder, som kunne stilles som vilkår i konkrete indvindingstilladelser, hvor risici undersøgtes nærmere, og der evt. fastsattes afværgende foranstaltninger. Regionens vurdering var derfor, at der inden for råstofområdet kunne ske råstofindvinding uden at påvirke Natura 2000-området væsentligt, hvorfor der ikke var gennemført konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 2. Råstofplan 2020 blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og omboende, som bl.a. anførte, at miljøvurderingen var mangelfuld, idet det ikke kunne udelukkes at indvinding i graveområdet ville påvirke udpegningsgrundlaget for det nærliggende Natura 2000-område væsentligt. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede, at regionen alene havde foretaget en væsentlighedsvurdering (screening) af planens mulige påvirkning af nærmeste Natura 2000-område, hvilket var begrundet med afværgende foranstaltninger, ligesom regionen havde udskudt dele af vurderingen til et senere tidspunkt. På den baggrund fandt klagenævnet, at det ikke var udelukket, at råstofplanen ville få væsentlig indvirkning på Natura 2000-området. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det ikke er muligt at udskyde stillingtagen til påvirkning af udpegningsgrundlaget for området efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3. Da regionen havde beskrevet konkrete foranstaltninger, der kunne stilles som vilkår ved meddelelse af indvindingstilladelse, og da sådanne foranstaltninger ansås for at udgøre afværgende foranstaltninger, som ikke kan tages i betragtning ved en væsentlighedsvurdering, men i stedet skal indgå i en konsekvensvurdering, ophævede og hjemviste Miljø- og Fødevareklagenævnet Råstofplan 2020 i sin helhed.
Kommentar: Afgørelsen følger både EU-Domstolen og nævnets praksis, hvorefter konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, ikke kan undlades, hvis væsentlighedsvurderingen viser, at afværgeforanstaltninger er nødvendige, med den beskedne undtagelse for ”standardkendetegn”, som EU-Domstolen åbnede for i sag C-721/21 (MRF 2023.97), der dog ikke er relevant i denne sag om råstofplan og okkerforurening. I relation til råstofplaner (og andre planer), der ikke udgør den endelige tilladelse til et projekt, må dette dog formentlig forstås på den måde, at en konsekvensvurdering af planen må tage hensyn til, at en række spørgsmål i forbindelse med afværgeforanstaltninger kun kan besvares bindende i tilladelsen og derfor ikke meningsfuldt kan fastlægges i planen.