MRF 2023.214
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. juli 2023, j.nr. 22/03096
Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a til udvidelse af svinebrug, da godkendelsen var meddelt på vilkår om implementering af nødvendige miljøteknologier til reduktion af hhv. ammoniak- og lugtemissioner, men uden stillingtagen til, hvilke miljøteknologier der skulle anvendes.
Guldborgsund Kommune meddelte i februar 2022 miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, til udvidelse af et svinebrug i Stubbekøbing. Svinebrugets hidtidige drift var baseret på en produktionstilladelse fra 2013, der var meddelt efter dagældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelses § 19 f til en årlig produktion på 8.545 slagtesvin. Efter miljøgodkendelsen af 17. februar 2022 overgik svinebruget til ny regulering efter stipladsmodellen. Udvidelsen af svinebruget omfattede opførelse af ny slagtesvinestald på 2.578 m2 med et produktionsareal på 2.180 m2 samt en ny teltoverdækket gyllebeholder på 4.100 m3. Godkendelsen omfattede desuden renovation af gamle anlæg samt to eksisterende gyllebeholdere. Herefter ville det samlede produktionsareal udgøre 2.843 m2 med kapacitet til flere end 2.000 stipladser til fedesvin, hvormed der var tale om et husdyrbrug omfattet af IE-direktivet. Miljøgodkendelsen var meddelt på vilkår om, at godkendelsen ikke måtte ibrugtages, før der var søgt om og opnået miljøgodkendelse til hhv. den nødvendige lugt- og ammoniakreducerende teknologi, da der på ansøgningstidspunktet endnu ikke var taget stilling til, hvilken teknologi der skulle anvendes. Kommunen konkluderede i miljørapporten, at der kunne meddeles miljøgodkendelse til ændring af bedriften, uden at det ville medføre væsentlige påvirkninger på miljøet eller omboende. Afgørelsen blev påklaget af omboende, der navnlig gjorde gældende, at der var meddelt miljøgodkendelse på trods af manglende beskrivelse af valget af teknologi til nedbringelse af lugt- og ammoniakemission, hvormed svinebruget efter klagers opfattelse ikke måtte ibrugtages, før der var sket afklaring og godkendelse heraf, hvilket tillige krævede en ny høringsrunde. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt alene anledning til at behandle klagepunktet om betydningen af ansøgers manglende valg af ammoniak- og lugtreducerende teknologier. Nævnet bemærkede indledningsvist, at kommunen ikke kan godkende etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens § 16 a, hvis husdyrbruget kan indebære væsentlig virkning på miljøet, som ikke kan imødegås med vilkår jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1. Indvirkningen vil altid anses for væsentlig, såfremt beskyttelsesniveauet for hhv. ammoniak og lugtemission ikke kan overholdes. Herefter konstaterede nævnet, at der var meddelt miljøgodkendelse på vilkår om implementering af miljøteknologi, der skulle reducere ammoniak- og lugtemissioner, men at ansøger ikke havde taget stilling til, hvilke teknologier der konkret skulle anvendes. Nævnet bemærkede, at der ikke kan ske fradrag af en effekt ved beregningen af hhv. ammoniak- og lugtemission, såfremt der ikke er valgt en konkret miljøteknologi. På denne baggrund fandt nævnet, at kommunen ikke kunne meddele godkendelse til det ansøgte projekt, da det på det foreliggende grundlag ikke var muligt at sikre, at husdyrbruget ikke ville indebære en væsentlig virkning på miljøet, herunder i forhold til kravet om ammoniakreduktion ved anvendelse af BAT, idet kommunen ikke kunne fastsætte de nødvendige vilkår om indretning og drift. Herefter ophævede nævnet afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer, at en miljøgodkendelse nødvendigvis må indebære en konkret stillingtagen til, hvilken miljøteknologi der anvendes for at begrænse miljøgener. Da der i denne sag var tale om et IE-husdyrbrug, skal vilkårsfastsættelsen i godkendelse tillige opfylde kravene i IE-direktivet og i VVM-direktivets art. 8a, uanset at disse direktiver er søgt implementeret i husdyrbruglovens såkaldt integrerede godkendelsesordning.