MRF 2023.186
Planklagenævnets afgørelse af 5. september 2023, j.nr. 23/01395
Stadfæstet afslag på landzonetilladelse til, at råstofindvinder etablerede 8 m høj og 250 m lang støjvold ud til landsby, da der ikke var meddelt råstofgravetilladelse på den del af ejendommen, der grænsede op mod landsbyen, og den ansøgte støjvold ikke fandtes at have betydning for den igangværende råstofindvinding.
E havde i 2020 fået tilladelse efter råstofloven til at indvinde råstoffer på 24,5 ha af den nordlige del af E’s ejendom beliggende i landzone på vilkår om, at der blev opført støjvolde langs graveområdets vestlige og sydlige del mod Sønder Nærå. Efterfølgende ansøgte E kommunen om landzonetilladelse til etablering af en 250 m lang, 8 m høj og 40 m bred støjvold på den sydligste del af E’s ejendom grænsende op til landsbyen Sønder Nærå med henblik på at fremtidssikre beboerne i Sønder Nærå mod støj fra en evt. kommende tilladelse til erhvervsmæssig råstofudvinding på den sydlige del af matriklen. Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte i januar 2023 afslag på landzonetilladelse, da støjvolden ifølge kommunen ville påvirke landskabet væsentligt, og da der ikke af ansøgningen fremgik en særlig begrundelse for etablering af støjvolden. Afslaget blev påklaget af E, der anførte, at formålet med støjvolden var at fremtidssikre beboerne i Sønder Nærå, idet den nuværende støj- og afskærmningsvold ville forsvinde i takt med, at gravearbejderne ville rykke tættere på byen. Planklagenævnet (formanden) fandt indledningsvis, at etableringen støjvolden krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Hvad angik spørgsmålet, om der kunne meddeles landzonetilladelse, fandt nævnet, at støjvolden var i strid med de hensyn, der følger af planlovens formålsbestemmelse, og at der ikke forelå en særlig begrundelse for etablering af støjvolden. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke forelå tilladelse til at grave i det område, der ønskedes støjsikret, og at det var mere hensigtsmæssigt at ansøge om etablering af en ny støjvold i forbindelse med meddelelse af en ny tilladelse til råstofindvinding på ejendommen. Nævnet stadfæstede derfor kommunens afslag.
Kommentar: Afslaget må anses for velbegrundet ud fra specialitetsbetragtninger, da det er regionen som råstofmyndighed, der på grundlag af råstoflovens § 3 må foretage den relevante afvejning af, hvor og hvornår der skal meddeles tilladelse til råstofindvinding, og en støjvold til en ikke-tilladt råstofindvinding indirekte vil foregribe denne afvejning.