MRF 2023.181
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. juni 2023, j.nr. 21/07535
Ophævet og hjemvist afslag på miljøgodkendelse til terrænregulering med ca. 50.000 m3 uforurenet jord i landområde grundet mangelfuld begrundelse, og da det ikke fandtes godtgjort, at områdets bilag IV-arter ville blive påvirket væsentligt med de foreslåede afværgeforanstaltninger i form af sikkerhedszone på 15 m mellem vandhuller og projektområdet.
E ansøgte i september 2020 Roskilde Kommune om tilladelse til at foretage terrænregulering af landbrugsarealer i et område mellem Svogerslev og Roskilde med tilførsel af ca. 50.000 m3 uforurenet jord (omtrent 90.000 ton). Området var i kommuneplanen udlagt til landområde, herunder nærrekreativt-, jordbrugs- og naturområde, og var ikke lokalplanlagt. Projektet var opdelt i tre delområder, hhv. to områder nord og et syd for Holbækvej. Langs de to nordlige delområder løb et vandløb, hvor der inden for det nordligste delområde var en udyrket bræmme på ca. 40 x 215 m. Omkring de sydlige delområder fandtes en række vandhuller og periodevise vandhuller/søer. E oplyste i forbindelse med ansøgningen, at der var mere end 15 m fra delområderne til vandhullerne, og at E ville være villig til at etablere midlertidige render til opsamling af eventuelt bortskyllet jord. Tilkørslen af jord skulle ifølge ansøgningen foregå i perioden maj 2020 til december 2021 med ca. 50 lastbiler i døgnet og maksimalt 130 tilkørsler med lastbiler om måneden. I forbindelse med sagen fik kommunen udarbejdet et notat vedr. monitering af planter og dyr i 6 vandhuller på markarealet ved Svogerslev. Notatet konkluderede bl.a. at områderne udgjorde yngle- eller rasteområder for flere bilag IV-arter, herunder stor vandsalamander og en række padder, samt at området i øvrigt var benyttet af flere artsfredede arter, herunder snogen. I notatet var det endvidere vurderet, at området havde stor betydning for sårbare paddearter, at området var forbindelsesled mellem paddebestande på kommunale og statslige naturarealer, og at omlægningen af driften til jorddeponi kunne have væsentlig negativ indvirkning på en række af områdets omtalte arter, hvilket ifølge notatet kunne imødegås med en 15 m bred zone omkring vandhullerne. I oktober 2020 traf kommunen afgørelse om, at projektet ikke krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35. I maj 2021 meddelte kommunen imidlertid afslag på miljøgodkendelse til projektet med henvisning til, at miljøgodkendelse ikke kunne forhindre væsentlige gener for mennesker i området i form af støv, støj og trafik, at der ville ske uoprettelige skader på natur- og landskabsværdier, og at tilladelse ville være i strid med habitatdirektivet. Afslaget blev påklaget af E, der navnlig anførte, at kommunen ikke havde konkretiseret, hvordan de omtalte forureningsgener kunne opstå, da anlægsarbejderne ville foregå mindst 175 m henholdsvis 400 m fra beboelse. E anførte videre, at kommunens fortolkning af notatet var forkert, idet notatet konkluderede, at de foreslående afværgeforanstaltninger var egnet som vilkår i en miljøgodkendelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at kommunens afslag ikke opfyldte begrundelseskravet efter forvaltningslovens § 24, idet afgørelsen ikke indeholdte en tilstrækkelig redegørelse for, hvorfor afgørelsen havde fået det pågældende resultat. Der manglede således en tilstrækkeligt konkret og individuel vurdering af det ansøgte over for de hensyn, der skal varetages med godkendelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1, jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 1. Det fremgik således ikke af afgørelsen, på hvilket grundlag kommunen havde vurderet projektets forurening, hvilket fandtes at være en konkret væsentlig mangel. Hvad angik påvirkningen af bilag IV-arter lagde nævnet til grund, at projektet i ansøgningsprocessen var blevet tilpasset, så der var mindst 15 m fra projektområdets yderpunkter til vandhullerne, og at jorddeponi ikke ville have en væsentlig negativ indvirkning, forudsat at visse afværgeforanstaltninger blev iværksat. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af tilstedeværelsen af bilag IV-arter, men fandt, at kommunen ikke havde godtgjort, hvorledes projektet efter tilpasning med 15 m sikkerhedszone ville kunne skade de beskyttede arter. Endelig fandt nævnet i forhold til kommunens henvisning til landskabelige hensyn, at der ikke ved afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven er hjemmel til at inddrage visuelle og æstetiske hensyn. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på den baggrund kommunes afslag på miljøgodkendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen viser, at specialitetsprincipper fortsat har betydning i miljøretten, og at landskabelige hensyn ikke i sig selv kan begrunde afslag på miljøgodkendelse af en terrænregulering, hvilket bl.a. skyldes, at disse hensyn må anses for varetaget i bl.a. planlovens regler om landzonetilladelse. Afgørelsen understreger tillige, at når en kommune behandler ansøgninger om miljøgodkendelse, er kommunen forvaltningsmyndighed og skal tage stilling på grundlag af miljøbeskyttelseslovens regler, hvorfor et afslag ikke alene kan begrundes med, at et politisk flertal i kommunalbestyrelsen er imod den ansøgte aktivitet. I relation til bilag IV-arter understreger nævnets afgørelse, at der skal ske en konkret vurdering af, om afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til at sikre bilag IV-arters levesteder. Afgørelsen må i øvrigt anses for et eksempel på, at når overskudsjord anvendes til terrænregulering, vil dette i mange tilfælde skulle anses for nyttiggørelse af affald og kræve miljøgodkendelse, selv om jorden ikke er forurenet, jf. ligeledes EU-Domstolens dom i sag C-238/21 (MRF 2022.194).