MRF 2023.179
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. juni 2023, j.nr. 22/03719
Tidsbegrænset tilladelse efter vandforsyningslovens § 22 til indvinding af vand fra muret brønd på mark til brug for herregård med feriecenter ændret fra 10 år til 30 år, da hensyn til sikkerhed for vandkvalitet i stedet for tidsbegrænsning kunne varetages gennem fastsættelse af kontrolprogram og gennem tilsyn.
Skive Kommune meddelte i februar 2022 efter ansøgning fra E tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 til indvinding af grundvand fra en muret brønd med en dybde på 6,5 meter på vilkår om, at indvundet grundvand fandt anvendelse for almindelig husholdning for en herregård samt for tilhørende feriecenter med 12 værelse og et svømmebassin med tidsbegrænsning på 10 år, så tilladelsen bortfaldt i 2032. Afgørelsen indeholdt tillige en afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 24 om udlæg af et 10-meters bælte rundt om brønden med forbud mod dyrkning, pesticider og gødskning. E påklagede afgørelsen og gjorde gældende, at tilladelsen skulle være meddelt for 30 år. Kommunen bemærkede hertil, at vilkåret om en forkortet periode for indvindingsretten var begrundet i, at arealet for brønden havde været anvendt som landbrugsjord med risiko for forurening, og at kommunen derfor ville tage tilladelsen op til fornyet vurdering efter 10 år. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at efter vandforsyningslovens § 22, stk. 1, meddeles tilladelser til vandindvinding for en periode på højst 30 år, dog for vanding af landbrugsafgrøder højst 15 år og for overfladevand og dambrug for højst 10 år. Nævnet henviste til, at det fremgår af forarbejderne til vandforsyningsloven, at det var Miljøministeriets opfattelse, at vandindvindingstilladelser som udgangspunkt bør meddeles for de tidsrum, der er fastsat med loven, medmindre samfundsmæssige hensyn taler imod. Under hensyn til, at vandindvindingen var meddelt til anvendelse også for et feriecenter, henviste nævnet endvidere til, at bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg efter § 1, stk. 4, også omfatter restauranter, hoteller mv., hvorfor kommunen som tilsynsmyndighed efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, skal fastlægge et kontrolprogram for vandindvindingsanlægget. Det var på den baggrund nævnets vurdering, at hensyn til vandkvalitet i stedet kunne varetages ved at fastlægge et kontrolprogram, hvor tilsynsmyndighed ved dokumenterede overskridelser af kvalitetskravene efter vandforsyningslovens § 62, stk. 1, har mulighed for at meddele påbud om, at anlægget skal ophøre midlertidigt eller for bestandigt. I overensstemmelse med angivelserne i lovforarbejderne fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke, at der var grundlag for at begrænse tidsrummet for tilladelsen til 10 år, hvorfor nævnet ændrede tidsbegrænsningen til 30 år, så den er gældende frem til 1. april 2052.