MRF 2023.168
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juni 2023. j.nr. 21/10954
Ikke medhold i klage over mangelfuld miljøvurdering af Naturstyrelsens plan for urørt skov på styrelsens arealer, da planen bl.a. havde karakter af en overordnet plan, som efterfølgende skulle suppleres af konkrete forvaltningsplaner for hvert enkelt udlagt skovområde (dissens). Afvist stillingtagen til, om planen var omfattet af miljøvurderingsloven.
Efter en miljøvurdering og offentlig høring i perioden 25. marts til 30. april 2021 vedtog Naturstyrelsen den 20. juni 2021 en plan for urørt skov på styrelsens arealer, hvori blev udlagt ca. 9.000 ha ny urørt skov i 24 statsskovsområder. Bagrunden for planen var en politisk indgået aftale i forbindelse med finansloven 2020, hvorefter den kommercielle skovdrift skulle ophøre på de omhandlende områder, så det samlede areal for urørt statsskov herefter ville udgøre mere end 25.000 ha. Med planen fastsatte Naturstyrelsen nye overordnede retningslinjer for forvaltning af urørt skov i relation til bl.a. skabelse af dødt ved, invasive arter og storm/brand mv. Miljøvurderingen af planen blev påklaget af privat skovejer (E) som ejer af en naboskov til den statsejede Rold Skov, der indgik i de udpejede arealer til planen. E anførte bl.a., at miljøvurderingen var mangelfuld, da den ikke indeholdt en vurdering af risikoen for spredning af den invasive art typografbillen til naboskove, og da belysningen af påvirkningen af materielle goder var utilstrækkelig, samt at planen var i modstrid med skovloven, og at den private skovsektor burde have været inddraget. E anfægtede endvidere miljøvurderingens konklusionen om, at urørt skov ville binde CO2 i en længere periode, da produktionsskov iflg. litteraturen binder mere CO2 end urørt skov, hvormed planen ifølge E vil have en negativ klimaeffekt. Naturstyrelsen afviste indsigelserne og gjorde bl.a. gældende, at miljøvurdering af planen for urørt skov var en frivilligt tilvejebragt miljøvurdering, da planen ikke som sådan fastlagde rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, at planen ville blive udmøntet i 40 forvaltningsplaner for de enkelte områder, at planen var udarbejdet i overensstemmelse med politiske aftaler om urørt skov, og at de myndigheder, som efterfølgende skulle meddele tilladelser og/eller dispensationer til at realisere forvaltning af arealerne, ikke var bundet af planen, men i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en vurdering efter den lovgivning, myndigheden administrerer, herunder naturbeskyttelsesloven, skovloven og miljøvurderingsloven. I forlængelse heraf anmodede Naturstyrelsen Miljø- og Fødevareklagenævnet om en stillingtagen til, om planen var omfattet af miljøvurderingsloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at tage stilling til, om planen var omfattet af miljøvurderingsloven med henvisning til, at nævnet tager stilling til konkrete afgørelser med en miljøvurdering, medmindre det er åbenlyst, at planen ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Nævnet afviste ligeledes E’s indsigelse om planens modstrid med skovloven med henvisning til, at der ikke var truffet en afgørelse efter skovloven. Hvad angik inddragelsen af den private skovbrugssektor og organisationer fandt et flertal i nævnet (5 mod 2), at Naturstyrelsen havde iagttaget høringskravene i miljøvurderingslovens § 32, idet Naturstyrelsen havde foretaget en offentlig høring og forholdt sig til høringssvarene i den sammenfattende redegørelse. Mindretallet fandt derimod, at høringsperioden havde været for kort, og at der i højere grad burde have været inddraget fagpersoner. I forhold til miljøvurderingen bemærkede nævnet, at den ansvarlige myndighed har et vist råderum ved vurderingen af, hvilke oplysninger der er nødvendigt at indhente til brug for en miljørapport. Et flertal (5 mod 2) fandt ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af alternativer i miljørapporten, idet flertallet bl.a. bemærkede, at hvorvidt efterspørgslen af råtræ i fremtiden vil stige ikke er et relevant aspekt, da det ikke vedrører en miljømæssig udvikling, men en mulig markedsudvikling, som ikke skal belyses i miljøvurderingen. Et andet flertal (6 mod 1) fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens beskrivelse og vurdering af luft og klimatiske faktorer i miljørapporten, herunder valg af metode og fastsættelse af miljørapportens detaljeringsgrad for vurderingen, idet flertallet bl.a. bemærkede, at der ved miljøvurdering af en plan ikke er krav om anvendelse af særlige metoder, at miljørapportens vurdering var baseret på konkrete rapporter fra 2019 og 2021 udarbejdet af Københavns Universitet, som indeholdt repræsentative data for påvirkninger ved omlægning af urørt skov, og at der ifølge sagens oplysninger var videnskabelige usikkerheder i forhold til udledning og oplagring af CO2 i skove. Et flertal (5 mod 2) fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens beskrivelse og vurdering af materielle goder i miljørapporten, idet flertallet med henvisning til sag C-420/11, Leth, bemærkede, at det forhold, at en plan medfører et vist tab af værdi, ikke i sig selv medfører en pligt til, at myndigheden skal foretage en vurdering af dette forhold i en miljørapport. Endelig fandt et flertal (6 mod 1), at det ikke udgjorde en retlig mangel ved miljøvurderingen, at miljørapporten ikke indeholdt en nærmere vurdering af stormfald og deraf risikoen for spredning af typografbiller (barkbille) til naboskov, idet de overordnede retningslinjer i planen beskrev, at der kunne ske undtagelse fra udgangspunktet om urørt skov i tilfælde, hvor privat naboskov blev truet af typografbiller ved stormfældning af store mængder gran. På den baggrund kunne Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen giver anledning til en principiel kommentar, idet det kan anses for tvivlsomt, om Naturstyrelsens plan for urørt skov på statslige skovarealer er omfattet af miljøvurderingsloven. På den ene side kan anføres, at planen er vedtaget som led i finanslovsforlig, men ikke kan anses for vedtaget på grundlag af en lov, hvilket taler imod, at planen er omfattet. På den anden side kan anføres, at planen er bindende for de kommende forvaltningsplaner og for de statslige skovmyndigheders aktiviteter på de statslige skovarealer, som er omfattet af planen, hvilket taler for, at planen for urørt skov er omfattet af miljøvurderingsloven, jf. sag C-24/19 (MRF 2020.9), der bl.a. vedrørte et flamsk vindmøllecirkulære, som ifølge EU-Domstolen ikke var af rent vejledende værdi, men var bindende for myndighederne ved gennemførelsen af fremtidige projekter. Se også sag C-9/22, An Bord Pleanála m.fl. (MRF 2023.10). I ovenstående sag kunne den af Naturstyrelsen anførte tvivl have begrundet, at nævnet kom med en tilkendegivelse, uanset at nævnet ikke driver responderende virksomhed. I forhold til sagens udfald forekommer det velbegrundet, at Miljø- og Fødevareklagenævnet henviste til, at der var tale om en overordnet plan, hvortil kom som anført af Naturstyrelsen, at planen ikke er bindende for, om der meddeles tilladelser eller dispensation efter anden lov. Det kan i øvrigt oplyses, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ved afgørelse af 21. marts 2023 (j.nr. 21/10957) afviste en klage over miljøvurderingen af planen fra en borger, der boede ca. 2 km fra det nærmeste område udlagt til urørt skov, og som derfor ikke fandtes klageberettiget efter miljøvurderingsloven. Endelig kan oplyses, at der i oktober 2022 blev vedtaget en revideret plan for urørt skov, der kan hentes på: https://naturstyrelsen.dk/media/i4ypx1bg/bilagb_overordnede-retningslinjer-for-uroert-skov.pdf.