MRF 2023.150
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. maj 2023, j.nr. 22/11917
Stadfæstet tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3 til udvidelse af skråningsbeskyttelse på vilkår om løbende strandfodring, da vilkåret var sagligt begrundet, og da den kysttekniske vurdering er et skønsmæssigt spørgsmål, som nævnet ikke har kompetence til at behandle.
Gribskov Kommune meddelte den 14. oktober 2022 tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, til kystbeskyttelse på to ejendomme i form af udvidelse af eksisterende hård skråningsbeskyttelse på vilkår om løbende strandfodring. Kommunen traf samtidig screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at projektet ikke krævede miljøvurdering og § 25-tilladelse, samt afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen (2020/654) om, at der ikke skulle udarbejdes konsekvensvurdering. Kommunen begrundelse tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven med, at den omhandlede kyststrækning var udsat for stor akut og kronisk erosion, og at denne risiko kunne reduceres ved en udvidelse af den eksisterede kystbeskyttelse. Med hensyn til den negative indvirkning på naboejendommene og adgangsforholdene som følge af projektet vurderede kommunen, at denne kunne reduceres ved kompenserede strandfodring. Afgørelsen blev påklaget af ejendommenes ejere (E), der navnlig anførte, at vilkåret om strandfodring ikke havde saglig eller funktionel sammenhæng med forhøjelsen af kystbeskyttelsesanlægget. E anførte endvidere, at afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at nævnets prøvelse af afgørelser efter kystbeskyttelseslovens § 3 er begrænset til retlige spørgsmål, jf. kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, hvorfor nævnet havde kompetence til at prøve afgørelsens overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen, hvorimod det ikke udgjorde et retlig spørgsmål, om der efter en kystteknisk vurdering var forhold, der talte for eller imod behovet for kystbeskyttelse, og hvilken type kystbeskyttelse der var bedst egnet i den konkrete sag. Nævnet fandt derfor alene anledning til at behandle, om afgørelsen var i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke anledning til at tilsidesætte kommunens afgørelse, hvormed afgørelsen blev stadfæstet.