MRF 2023.146
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. april 2023, j.nr. 20/07700
Ophævet og hjemvist afslag på tilladelse efter råstoflovens § 7 til indvinding af moler i graveområde Stærhøj, da det ikke var godtgjort, at der forelå samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt, der kunne begrunde afslag på tilladelse, idet den i 1973 anmeldte ret gav ”ret til indvinding”.
Region Nordjylland meddelte i april 2020 afslag efter råstoflovens § 7, stk. 1, på tilladelse til indvinding af moler på fire matrikler i graveområde Stærhøj (G) i Morsø Kommune efter et længere sagsforløb. På tidspunktet for ansøgningen i marts 2009 var G udlagt i Råstofplan 2008. En mindre del af det ansøgte areal lå uden for det eksisterende graveområde. Kommunen foreslog på baggrund af ansøgningen en udvidelse af G mod syd, hvilket blev vedtaget ved Råstofplan 2012. Ved Råstofplan 2016 blev den vestlige del af G udtaget, mens den østlige del, der omfattede det ansøgte areal, blev fastholdt ud fra en vurdering af den landskabelige og geologiske påvirkning, og der blev i øvrigt udlagt en række nye graveområder. På en del af det ansøgte areal var ansøgeren (A) indehaver af en i 1973 anmeldt ret efter råstofloven fra 1972 til indvinding af moler, som var gældende frem til 2028. Regionens afslag på indvindingstilladelse fra april 2020 var begrundet med, at Råstofplan 2016 udlagde tre nye graveområder, hvoraf G kun udgjorde 3,5 % og at G udgjorde et specielt geologisk område, hvor tilladelse ville true optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste. Regionen henvist tillige til, at de tre nye udlagte områder udgjorde alternative placeringer til G, og til trafikale hensyn. Afslaget blev påklaget af E, der navnlig anførte, at afgørelsen var begrundet i hensynet til infrastruktur og trafik, der udgjorde usaglige hensyn, og at A havde opnået en berettiget forventning på baggrund af ”Molerrapporten” fra 1985, der gav industrien ret til at indvinde på en række områder, herunder G, mod at afstå en række øvrige rettighedsarealer. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt alene anledning til at behandle forholdet om afgørelsens begrundelse i forhold til den anmeldte ret om råstofindvinding, hvor der efter råstoflovens § 3 skal foretages en afvejning, hvorefter der på den ene side bl.a. skal lægges vægt på erhvervsmæssige hensyn og på den anden side hensyn til miljøet, landskabelige værdier mv. Med henvisning til forarbejderne til råstofloven lagde nævnet til grund, at afslag på råstoftilladelse til anmeldte rettigheder kun bør meddeles, når indvinding kan komme i strid med samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt. Nævnet fandt, at regionen ikke havde godtgjort, at der forelå hensyn, der kunne begrunde et afslag. Regionens henvisning til, at der var udlagt tre alternative områder ved Råstofplan 2016, og at indvinding ville have en væsentlig negativ miljøkonsekvens for geologiske og landskabelige interesser, indeholdt ikke i sig selv angivelse og vurdering af samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt, som skulle gå forud for den anmeldte ret til at indvinde råstoffer. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at en sådan manglende afvejning og begrundelse for, at der forelå samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt, udgjorde en væsentlig retlig mangel, hvorfor nævnet ophævede afslaget på indvindingstilladelse og hjemviste sagen til fornyet behandling med bemærkning om bl.a., at selvom Molerrapporten ikke er retligt bindende, har den alligevel en betydning for A’s berettigede forventning, og at trafikale hensyn ikke udgør saglige hensyn efter råstofloven.
Kommentar: Afgørelsen er i overensstemmelse med den særlige ordning, der gælder for de ejendomme, hvor der efter den første råstoflov fra 1972 skete anmeldelse, hvilket tillige illustreres af, at Højesteret i U 1997.157 H og U 1999.1538 H tilkendte erstatning på grundlag af grundlovens § 73 for afslag på råstofindvinding på arealer omfattet af anmeldte rettigheder. I relation til hjemvisningen kan det dog undre, at nævnet ikke oplyser, at der i forbindelse med genoptagelsen skal ske en vurdering af, om tilladelsen påvirker bilag IV-arters yngle- og rasteområder, jf. habitatbekendtgørelsens § 10, jf. § 7, stk. 3, nr. 1.