MRF 2023.137/2
Østre Landsrets kendelse af 15. juni 2023, 21. afd., sag S-735-23
(Joachim Kromann, Tine Vuust og Anne-Sophie Abel Lohse (kst.))
Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (adv. Mikael Erntoft Krüger, besk., for begge)
Krav om tilbagebetaling af tvangsbøder for manglende lovliggørelse af forhold i strid med byggeloven og lokalplan, som var betalt efter, at domfældte havde overdraget ejendommen til et selskab, kunne ikke afgøres som en tvist efter retsplejelovens § 998 om fuldbyrdelse af straffedomme. Tilbagebetalingskravet måtte i stedet indbringes for domstolene ved civilt søgsmål.
Sagen angik en ejendom i Hedehusene, hvor der i strid med byggeloven og en lokalplans bestemmelser om bebyggelsesprocent og byggelinjer var etableret en række ulovlige forhold, herunder en garage, et udhus og et hegn i vejskel. I 2015 afslog Høje-Taastrup Kommune at give lovliggørende dispensation til garagen og meddelte samtidig påbud om fysisk lovliggørelse, hvilket efter klage blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet og Statsforvaltningen og senere opretholdt af domstolene (jf. MAD 2017.103 Ø). I august 2016 afslog kommunen at give lovliggørende dispensation til udhuset og meddelte samtidig påbud om fysisk lovliggørelse, hvilket ligeledes blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet og efterfølgende af byretten (jf. MAD 2017.435 B). Da T1 og T2 ikke efterkom kommunens påbud, blev der i december 2016 rejst straffesag for overtrædelse af byggeloven og planloven, og ved Retten i Glostrups dom af 29. august 2017 blev T1 idømt en bøde 30.000 kr. og T2 en bøde på 20.000 kr. T1 og T2 blev samtidig pålagt ugentlige tvangsbøder på 1.000 kr., indtil forholdene var lovliggjort i overensstemmelse med kommunens påbud. Straffedommen blev stadfæstet af Østre Landsret den 4. december 2017, dog således at tvangsbøderne først begyndte at påløbe fra slutningen af januar 2018 og alene omfattede hegnet i vejskel og udhuset, da de øvrige forhold var blevet lovliggjort siden byrettens dom. I perioden fra januar 2018 til juli 2019 blev der inddrevet tvangsbøder hos T1 for et samlet beløb på 75.000 kr., mens der hos T2 blev inddrevet en enkelt uges tvangsbøder på 1.000 kr. Da hegnet og udhuset fortsat ikke blev lovliggjort, blev der i april 2019 rejst en ny straffesag mod T1 og selskabet A ApS, hvor det blev oplyst, at ejendommen i 2017/18 var solgt til A ApS og i november 2020 var blevet videresolgt. Ved Retten i Glostrups dom af 5. november 2021 blev T1 og A ApS frifundet, da der ikke var ført det til domfældelse fornødne sikre bevis. Umiddelbart herefter anmodede T1 og T2 anklagemyndigheden om at indbringe sagen for retten i medfør af retsplejelovens § 998 (tvist om fuldbyrdelse af straffedomme), idet T1 og T2 anførte, at tvangsbøderne udstedt efter ejendommens overdragelse til A ApS var ulovlige. Byretten fandt, at T1 og T2 i marts 2018 havde solgt deres ejendom til A ApS, der var 100 % ejet af T1, hvor han selv og senere hans hustru T2 var direktør. På baggrund af oplysninger om selskabets økonomi fandt byretten, at salget af ejendommen til A ApS var foretaget proforma for derigennem at unddrage sig betaling af de ved landsretsdommen af 4. december 2017 hjemlede tvangsbøder, hvorfor tvangsbøderne fandtes lovligt opkrævet og inddrevet. T1 og T2 ankede byrettens kendelse til landsretten, der bemærkede, at anklagemyndigheden havde oplyst, at inddrivelsen af tvangsbøder hos T1 og T2 blev standset i 2022 som følge af overdragelse af den omhandlede ejendom til tredjemand, hvorfor sagen alene angik de allerede opkrævede og betalte tvangsbøder på 1.000 kr. (T2) og 75.000 kr. (T1). Landsretten fandt, at der herefter ikke forelå en tvist som omhandlet i retsplejelovens § 998, men alene et spørgsmål om, hvorvidt T1 og T2 havde krav på hel eller delvis tilbagebetaling af allerede betalte tvangsbøder, hvilket krav måtte indbringes for domstolene ved civilt søgsmål. Da sagen derfor burde have været afvist, blev byrettens kendelse ophævet.
Kommentar: Efter bygge- og planlovgivningen påhviler det den til enhver tid værende ejer (eller bruger) af den omhandlede ejendom at lovliggøre ulovlige forhold, jf. byggelovens § 17 og planlovens § 63. Såfremt et ulovligt forhold er etableret af en tidligere ejer, er det derfor alene den nuværende ejer, der er forpligtet til at lovliggøre forholdet, og som derfor bl.a. kan blive pålagt tvangsbøder, jf. f.eks. MAD 2006.618 Ø, hvor en tidligere ejer ifaldt strafansvar for overtrædelse af en lokalplan, men blev frifundet for en påstand om tvangsbøder, da ejendommen var videresolgt. Sagen fra Hedehusene viser vanskelighederne ved at gennemtvinge lovliggørelse, når de ansvarlige ligefrem forsøger at omgå reglerne ved at overdrage den omhandlede ejendom proforma. Mens byretten ville statuere en form for identifikation i ejerens lovliggørelsespligt, fastslog landsretten, at den tidligere ejers krav om tilbagebetaling af allerede betalte tvangsbøder ikke er et spørgsmål om fuldbyrdelse af straffedommen, men et tilbagesøgningskrav, der må forfølges ved et civilt søgsmål, og som i øvrigt må antages at skulle anlægges mod politiet, der inddriver bøderne via restanceinddrivelsesmyndigheden. Alternativt må en tvist om tvangsbødernes lovlighed afgøres i forbindelse med, at tvangsbøderne søges inddrevet gennem udpantning eller ved fastsættelse af forvandlingsstraf i medfør af § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m. De tidligere straffedomme fra 2017 og 2021 er vedlagt som bilag i forlængelse af kendelserne fra 2023.
Link til byrettens og landsrettens kendelser.
NB: Filen indeholder desuden følgende bilag:
- Bilag 1: Retten i Glostrups dom af 29. august 2017 og Østre Landsrets dom af 4. december 2017
- Bilag 2: Retten i Glostrups dom af 5. november 2021, inkl. udskift af retsbogen af 13. april 2021