MRF 2023.131
Vestre Landsrets dom af 10. august 2023, 13. afd., sag S-2789-22
(Henrik Bjørnager Nielsen, Thomas Klyver og Stine Kvesel Mortensen (kst.))
Anklagemyndigheden mod T (adv. Andreas Leidesdorff)
Frifindelse for at have anført urigtige oplysninger i fiskerilogbog om fangstens sammensætning, da der ikke var ført det fornødne bevis for, at der forelå en overtrædelse af fiskerikontrolforordningen, eller at en eventuel overtrædelse kunne tilregnes tiltalte som uagtsom.
Efter art. 14, stk. 1, i EU’s fiskerikontrolforordning (1224/2009) skal føreren af ethvert større fiskerfartøj føre en fiskerilogbog over aktiviteter med specifik angivelse af alle mængder af hvert art, der fanges og opbevares om bord, når fangsterne af en art overstiger 50 kg. Efter art. 14, stk. 3, tolereres dog en faktisk afvigelse på 10 % i forhold til det i logbogen registrerede skøn over mængderne. T var tiltalt for at have overtrådt art. 14, jf. strafbestemmelsen i fiskerilovens § 130, stk. 1, nr. 1, ved under fiskeri i oktober 2020 at have anført urigtige oplysninger i fartøjets fiskerilogbog om fangstens sammensætning. I logbogen havde T registreret en fangst af 335.000 kg sperling, men ved stikprøver udtaget i forbindelse med losningen blev den faktiske last beregnet til 264.974 kg svarende til en fejldeklarering på 20,90 %. T nægtede sig skyldig og gjorde bl.a. gældende, at oplysningerne i fiskerilogbogen byggede på stikprøver, som var taget ombord på fartøjet efter hvert træk. Byretten fandt, at kontrollen med fangsten var foretaget efter gældende retningslinjer og med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i EU’s fiskerilovgivning, og at myndighederne var berettiget til at udtage repræsentative prøver og ud fra disse foretage et kvalificeret skøn. Da det måtte tilregnes T som uagtsomt, at han havde skønnet mere end 20 % forkert over omfanget af fangsten, fandt byretten T skyldig i tiltalen og fastsatte bøden til 37.000 kr. T ankede til landsretten, der indledningsvis bemærkede, at det påhvilede anklagemyndigheden at føre det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at de mængder sperling, som var ombord på T’s fiskefartøj, afveg mere end 10 % fra angivelsen i fiskerilogbogen. Det påhvilede endvidere anklagemyndigheden at føre bevis for, at en eventuel afvigelse på mere end 10 % kunne tilregnes T som uagtsom, jf. straffelovens § 19, 2. pkt. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at et prøvetagningsfirma havde foretaget 23 stikprøver af fangsten i forbindelse med losningen, hvor der blev udtaget i alt 255,67 kg fisk ud af den samlede mængde fisk på over 300 tons, dvs. samlet set under 1 promille af fangsten. Antallet af de respektive fiskearter varierede betydeligt mellem nogle af prøverne. Der forelå derfor en betydelig usikkerhed ved opgørelsen af mængden af sperling. Landsretten lagde videre til grund, at stikprøverne fulgte sædvanlig praksis, og at der ikke var fastsat nærmere retningslinjer for stikprøveudtagning til søs og for, hvordan det forudsatte skøn til søs i øvrigt skulle foretages. På denne baggrund havde anklagemyndigheden ikke ført det fornødne bevis for, at mængderne af sperling afveg mere end 10 % fra angivelsen i fiskerilogbogen, ligesom anklagemyndigheden heller ikke havde ført bevis for, at en eventuel afvigelse på mere end 10 % kunne tilregnes T som uagtsom, hvorefter landsretten frifandt T.
Kommentar: Kommissionen har over en årrække kritiseret Danmark for ikke i tilstrækkeligt omfang at håndhæve fiskerikontrolforordningen (1224/2009), herunder bl.a. reglerne om ukorrekte angivelser i fiskerilogbøgerne. Udfordringerne skyldes bl.a., at der i det danske industrifiskeri sker meget store fangster, som ikke sorteres, idet fiskene forarbejdes til bl.a. fiskemel og -olie, hvorfor sammensætningen af fiskearterne på det enkelte fartøj er vanskelig at vurdere. Efter at have været på kontrolbesøg i 2013 rejste Kommissionen derfor en traktatbrudssag mod Danmark (åbningsskrivelse nr. 2014/2137) for den manglende håndhævelse af bl.a. kontrolforordningens art. 14. I et notat fra september 2014 til Folketinget om besvarelsen af åbningsskrivelsen (Europaudvalget 2013-14, alm. del, bilag 678) anførte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bl.a.: ”Den danske regering anser det for i praksis nærmest umuligt for en fartøjsfører at vurdere indholdet i en usorteret last af fangster af enhver ombordværende fiskeart over 50 kg og registrere disse mængder fisk inden for en 10 % tolerancemargin som beskrevet i kontrolforordningen. Dette skyldes primært, at det anses for særdeles vanskeligt at gennemføre en retvisende prøveudtagning til søs”. Efterfølgende har Danmark ved en skrivelse fra marts 2019 til Kommissionen erkendt, at reglerne på området ikke har været fuldt efterlevet, og at man ønskede at indgå i en dialog med Kommissionen om håndtering af problemerne, jf. Europaudvalget 2018-19, alm. del, bilag 564, hvor det tillige anføres, at Danmark allerede under forhandlingerne om kontrolforordningen i 2007-08 bad om, at problemet med at skønne mængden af små bifangster i usorterede landinger blev håndteret, ligesom Danmark efterfølgende har forsøgt at få reglerne ændret, ”idet man fra dansk side betragter de gældende regler som umulige at opfylde for fartøjsføreren”. Herefter meddelte Kommissionen, at man ikke anså det danske svar for fyldestgørende, og at udbetalingerne under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) ville blive afbrudt, hvis forholdene ikke blev bragt i orden. På den baggrund afgav Danmark i maj 2019 et nyt svar til Kommissionen, hvor det bl.a. blev anført: ”Danmark medgiver, at man ud fra en betragtning om, at det ikke er fysisk muligt for fartøjsføreren at skønne inden for den tilladte tolerance på 10 procent for ganske små bifangster i industrifiskeriet, hidtil ikke har håndhævet/sanktioneret overtrædelse af registreringskravet for mængder af hver art over 50 kg og den tilladte tolerance for logbogsskønnet for disse mindre bifangster i industrifiskeriet. Danmark vil nu præcisere ovennævnte regler for alle danske fiskere, og meddele, at reglerne om, at mængder af alle arter over 50 kg skal registreres i fartøjets logbog, og at logbogstolerancen skal efterleves for selv små bifangster i industrifiskeriet, samt at myndighederne aktivt vil håndhæve disse”, jf. Europaudvalget 2018-19, alm. del, bilag 719. Som landsrettens dom i ovennævnte sag imidlertid viser, gælder de almindelige strafferetlige beviskrav og retssikkerhedsgarantier fortsat, også selvom der er tale om håndhævelse af EU-regler, hvor de danske myndigheder er underlagt særlige kontrol- og håndhævelsesforpligtelser. Dommen illustrerer dermed de udfordringer, der i praksis kan opstå, når danske myndigheder på den ene side er forpligtet af EU-retten til at retsforfølge overtrædelser, mens det på den anden side er vanskeligt – eller næsten praktisk umuligt – at administrere reglerne til fulde. Det kan dog bemærkes, at der i dag ser ud til være enighed også på EU-niveau om, at bestemmelserne om tolerancemarginen bør ændres, så der tages hensyn til den særlige karakter af usorterede fangster, jf. således Kommissionens forslag fra maj 2018 om ændring af kontrolforordningen (COM/2018/368), der på dette punkt er blevet tiltrådt af medlemsstaterne, jf. Rådets generelle indstilling af 24. juni 2021 til Kommissionens forslag (9390/2/21 REV 2). Forslaget er endnu ikke vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.