MRF 2023.127
Vestre Landsrets kendelse af 29. juni 2023, 7. afd., sagerne B-0073-23 og B-0141-23
(Hans-Jørgen Nymark Beck, Jon Esben Hvam og Rikke Brændgaard-Nielsen (kst.))
Københavns Kommune (adv. Anders Valentiner-Branth) mod Tinglysningsretten
Kommunes ændring af klassificering af privat fællesvej til offentlig vej kræver, at arealet udskilles i matriklen efter vejlovens § 60, hvorfor der kan ske notering i medfør af tinglysningsbekendtgørelsens § 42, nr. 2, selvom arealet udgør en selvstændig ejendom.
Sagen angik muligheden for notering i tingbogen af adkomst til en række vejarealer, der udgjorde selvstændige matrikelnumre, jf. tingslysningsbekendtgørelsens § 42, nr. 2, hvor spørgsmålet var, om denne bestemmelse også finder anvendelse i tilfælde, hvor kommunens afgørelse om overtagelse af et vejareal som offentlig vej i medfør af vejlovens § 15 angår et vejareal, der udgør en selvstændig ejendom og ikke blot en del af en ejendom. Baggrunden for sagen var Borgerrepræsentation i Københavns Kommunes afgørelse om at overtage 173 private fællesveje med henblik på at indføre betalingsparkering på de pågældende veje. I januar 2023 blev der på vegne af Københavns Kommune anmodet om, at der skete notering i tingbogen af adkomst til vejarealer på en række af de berørte matrikelnumre. Denne anmodning blev fremsat under henvisning til tinglysningsbekendtgørelsens § 42, nr. 2, idet det anførtes, at afgørelsen var af ekspropriativ karakter. Tinglysningsretten nægtede at notere adkomsten, idet den nævnte bestemmelse efter Tinglysningsrettens opfattelse alene vedrørte arealoverførsel fra en ejendom til en anden og således ikke ekspropriation af en hel ejendom. Tinglysningsretten anførte, at kommunen derfor skulle have tinglyst adkomst samt betalt tinglysningsafgift. Kommunen kærede afgørelserne til landsretten, som fastslog, at arealoverførsler som følge af en forvaltningsretlig afgørelse, hvorved ejendomsretten til vejarealerne overgår til kommunen som vejmyndighed, ikke udgør en aftalebaseret overdragelse, men har ekspropriativ karakter. Landsretten anførte i denne forbindelse, at kommunen som vejmyndighed har pligt til at sørge for, at arealet udskilles i matriklen. Arealet overføres således ikke ved registrering til en anden matrikel, men udskilles i matriklen, jf. vejlovens § 60. Derfor fandt landsretten, at registreringerne kunne ske ved notering i medfør af tinglysningsbekendtgørelsens § 42, nr. 2, også i tilfælde, hvor arealet ikke udgør en del af en ejendom, men en selvstændig ejendom. Sagerne blev herefter hjemvist til Tinglysningsretten til fornyet behandling.